bannerPos

111 procent i afkast på køb af olie - og opturen fortsætter

Tekst og foto: Peter Arendt

Markedsanalytiker minAgro.dk
08-05-2018 12:31
Olieprisen fortsætter opturen mod mit mål i omegnen af 90 dollar. For blot et år siden var der ikke mange, der fundamentalt set så mulighederne i olieprisens opadgående potentiale. Ikke desto mindre har jeg ved hjælp af tekniske analyser anbefalet køb af olie siden 2016 ved en oliepris på 36 dollar.

Den amerikanske præsident Trump truer Iran med at trække sig fra atomaftalen med den mellemøstlige olieproducent Iran. Som vi efterhånden har erfaret gennem præsident Trumps tid som USA’s overhoved, så har vi her at gøre med en mand, der gør alvor af sine trusler. Derfor reagerer oliemarkedet prompte på Trumps trusler om sanktioner mod Iran. De oliehandlende frygter nemlig for at sanktionerne i forbindelse med atomaftalen overfor Iran, der har deadline den 12 maj, vil resultere i en lavere eksport af iransk olie til verdensmarkedet. Det vil samtidig resultere i en markant reduktion i udbuddet af olie, eftersom Iran er OPEC’s tredje største olieproducent.


Højeste oliepris siden 2014

Derfor tager olieprisen ved den nye uges begyndelse et nyt ryk op og rammer nu det højeste prisniveau siden november måned 2014. Således handles den europæiske referenceolie Brent i skrivende stund til 75,65 dollar pr. tønde. En pris, der ikke var mange, der så mulig for nu godt to år siden, hvor olieprisen var nede at ramme et nyt lavpunkt i blot 27 dollar pr. tønde.
I forvejen er olieproduktionen fra OPEC-landene begrænset, efter at OPEC-landene sammen med Rusland i november måned sidste år blev enige om at reducere den daglige olieproduktion med 1,8 millioner tønder pr dag. Med de mulige amerikanske sanktioner mod Iran står vi i en situation, hvor det ikke er usandsynligt, at vi indenfor meget få måneder og måske uger vil kunne se olieprisen ramme mit mål oppe i 90 dollar.

 

Kan vi regne med Trumps trusler?

Kan vi regne med, at Trumps trusler om sanktioner mod Iran vitterligt bliver en realitet? Svaret er ja. For ikke nok med at Trump er en mand, der ser ud til at stå ved sine ord og ikke kaster om sig med tomme trusler, så har Trump en interesse i, at olieprisen stiger yderligere. For de amerikanske producenter af råolie og skiferolie er ikke en del af den reduktionsaftale, som OPEC-landene har indgået i samarbejde med Rusland. Derfor har de amerikanske olie og skifferolieproducenter lukreret godt på den seneste tids reduktion i olieproduktionen fra OPEC-landene og Rusland – noget Donald Trump gerne ser fortsætte.
Jeg har været i køb på olien siden marts måned 2016, hvor olieprisen lå i 36 dollar. Der har været mange nye købsmuligheder siden da, og selvom olieprisen lige nu ligger meget højere end ved mit første køb, så er olieprisen fortsat købsaktuel, nu hvor vi med rette kan jagte næste tekniske mål i opadgående retning i 90 dollar.

35 millioner fra Danish Agro

Andelsgrovvareselskabet havde sidste år rekordomsætning og et overskud før skat på 402 millioner kroner.

Tysk sag kostede DLG dyrt

Tørken i sommeren 2018 kostede DLG et trecifret millionbeløb på bundlinjen i regnskabet. I 2019 er det en konkurrencesag fra Tyskland, som koster koncernen 119 millioner kroner.

Oplagt for de unge

DM&E Fyns nye formand opfordrede ved generalforsamlingen medlemmerne til at tage flere elever ind i virksomheden.

Formandsskifte i Fyns LandboUngdom

Da Fyns LandboUngdom for nylig afholdt Årssamling, inkluderede det en overlevering af formandsposten. Den afgående formand Frederik Petersen går efter post i LandboUngdoms landsledelse.

700 til schnitzler og svinefagligt nyt

Porcus Svinefagdyrlæger havde igen i år stor deltagelse ved årsmødet i Vissenbjerg Hallerne.

Næstformand i DLG trækker sig

To år efter hans navn blev nævnt som mulig ny formand stopper DLG’s næstformand. Siden 2007 har Torben Thomsen været næstformand og samtidig siddet i repræsentantskabet. Han understreger, at stoppet ikke har noget at gøre med opgøret i DLG-bestyrelsen i 2018.

Bedre ledere giver endnu bedre resultater på bundlinjen

I takt med at bedrifterne bliver større, er der behov for, at landmændene forbedrer sig som ledere. En løsning kan eksempelvis være, at både landmand og driftsledere kommer på lederkursus.

Årets første HandelsErfa i Vissenbjerg

Velas afvikler årets første markedsmøde tirsdag og onsdag den 25. og 26. februar.

To dage med fokus på klima

Velas og Dalum Landbrugsskole inviterer etablerede landmænd og studerende til klimaworkshop.

Højeste indtjening på smågrise nogensinde

Smågriseproducenterne indkasserede rekordhøje 4,3 millioner kroner på bundlinjen i snit i 2019.
Side 1 af 45 (896 artikler)Prev1234567434445Next