bannerPos

Novana-rapport bekymrer miljøminister

De nye tal i Novana-rapporten viser desværre, at kurven for udledninger af kvælstof til vandmiljøet ikke knækker, siger miljøminister Lea Wermelin (S).
08-11-2019 11:06

Nye tal fra årets NOVANA-rapport viser, at kvælstofudledning er på samme niveau som tidligere. Derudover er der flere fund af sprøjtemidler i drikkevand og grundvand.

Hvert år tager Aarhus Universitet temperaturen på naturens og vandmiljøets tilstand med NOVANA-rapporten. De foreløbige resultater fra rapporterne viser, at der er blevet udledt 58.000 ton kvælstof til de danske kystvande i 2018, når der korrigeres for, at 2018 var et særligt tørt år. Udledningen i 2018 er dermed en anelse lavere, men er ikke faldet som forventet i forhold til de seneste år. I 2017 blev kvælstofudledningen opgjort til 60.000 ton. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. 

- Vi skal passe godt på vores vandmiljø. Men de nye tal viser desværre, at kurven for udledninger af kvælstof til vandmiljøet ikke knækker. Derfor tager vi allerede nu fat på den kvælstofregning, som den tidligere regering har efterladt med landbrugspakken og styrker indsatsen markant næste år, siger miljøminister Lea Wermelin (S). 

Regeringen har med finanslovsforslaget fremlagt sin ambition om at opjustere den målrettede regulering af landbruget i 2020 med en tredobling af indsatsen fra i år til næste år. Det vil kunne bidrage til at reducere kvælstofudledningen til gavn for vandmiljøet.

- Der er et stort og langsigtet arbejde foran os, i at skabe et godt vandmiljø for dyr, planter og mennesker. Den udvikling, vi har set i kvælstofudledningerne over de seneste år, gør bestemt ikke opgaven mindre tværtimod, siger miljøministeren.

Flere fund af sprøjtemidler

Samtidig viser hovedkonklusionerne i rapporten, at der er flere fund af sprøjtemidler i både drikkevand og grundvand end tidligere.

Det skyldes, at der de sidste par år er målt for særligt tre nedbrydningsprodukter fra sprøjtemidler, som der ikke tidligere er målt for, og som har vist sig at være meget udbredt. Der er ingen sundhedsrisiko forbundet med at drikke vand i de koncentrationer, stofferne er fundet i på vandværkerne.

Som konsekvens af fundene bliver der i 2019 screenet for ca. 400 stoffer, der ikke tidligere er undersøgt for i grundvandsovervågningen. 

- Det er dybt bekymrende, at der findes flere og flere rester af sprøjtemidler i vores grundvand. Vi er begyndt at kontrollere for langt flere stoffer nu, og jeg har også sat gang i en kortlægning af udfordringerne for vores grundvand som udgangspunkt for en bedre beskyttelse af drikkevandet. Det danske drikkevand er helt unikt, og det skal vi passe på også til kommende generationer, siger miljøministeren. 

Ved årets udgang udkommer resultaterne af kvælstofudvalgets udredningsarbejde, som skal undersøge årsagen til det manglende fald i kvælstofudledningen. Kvælstofudvalget har i samarbejde med Aarhus Universitet undersøgt de forhold der kan påvirke kvælstofudledningen, herunder navnlig den såkaldte baselinefremskrivning i den tidligere regerings landbrugspakke, men også set på fremdriften i indsatser mm. 

Med udgangen af 2020 sendes vandområdeplanerne for 2021-2027 i høring. I forbindelse med planerne opgøres tilstanden for vandområderne på baggrund af de seneste års udvikling.  

0

Vent med at tegne lange mineralkontrakter

En lukning af den kinesiske mineralproduktion har medført prisstigninger på mineraler på op til 20 procent siden januar. Derfor skal der kun tegnes korte kontrakter nu, lyder rådet fra Jonas Bøge Breinholt, svinekonsulent hos Velas.

Store varmeforskelle kan give udfordringer i stalden

Maj måneds varme dage og kolde nætter er en udfordring for staldenes ventilationsanlæg. Det koster både på dyrenes produktionstal og sundheden, lyder det fra svinekonsulent, der opfordrer til at få tjekket staldenes luftstrømme netop nu.

Stærke køer på Dyregård

Endnu en jerseyko i besætningen hos Anders Nielsen i Gelsted er blevet hædret for en livsydelse på over 10.000 kg værdistof.

Stor græskaravane tager på Danmarksturné

De orange græsmaskiner fra Kuhn kommer i juni forbi flere danske byer spredt over hele landet.

- Vi skal også dyrke landbruget her

Tidligere i år fik Sparekassen Sjælland-Fyn ny landbrugschef. Peter Jørgensen har en fortid som markedschef hos VKST. Og det giver klare fordele for bankens landbrugskunder, mener han.

Høst solens stråler og få 15.000 kroner pr. hektar

Solceller er en ny »afgrøde«, som kan give landmanden et solidt dækningsbidrag.

Personlig relation prioriteres højt

I over 20 år har minkavler Thomas Beck haft alle sine forsikringer i Lokal Forsikring med landbrugsassurandør Christian Bang som tæt samarbejdspartner.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.
Side 1 af 52 (1030 artikler)Prev1234567505152Next