bannerPos

Stærke køer på Dyregård

De grønne omgivelser ved hædringen af ko nummer 1842 var en hvedemark uden for dybstrøelsesstalden på Dyregård. Fra højre er det besætningens ejer Anders Nielsen, driftsleder Danni Hjortbøl, formanden for Fynsk Jersey, Jesper Bang, Håre, avlsrådgiver fra Viking Danmark, Søren Kjær Johannesen, samt medlemmer af Fynsk Jerseys aktivitetsudvalg, Peter Høj, Ny Stenderup, John Trædholm, Gelsted, og Niels Ulrik Andersen, Ronæs.

Tekst og foto: Erik Hansen

Redaktør, LandbrugFyn
26-05-2020 08:00
Endnu en jerseyko i besætningen hos Anders Nielsen i Gelsted er blevet hædret for en livsydelse på over 10.000 kg værdistof.

For knap halvandet år siden var repræsentanter fra Fynsk Jersey på besøg på Dyregård ved Gelsted for at hædre en jerseyko, som havde rundet 10.000 kg værdistof (samlet ydelse af fedt og protein i mælken, red.). Trods sin høje alder malker ko nr. 1764 stadig i bedriften, der for fem år siden blev kåret som landets højstydende jerseybesætning.

Forleden var der igen bud efter laurbærkrans og gaver til endnu en ko i dybstrøelsesstalden hos mælkeproducent Anders Nielsen. Denne gang gjaldt det ko nummer 1842, som er drægtig med sin tolvte kalv.

Begge køer stammer fra ophørsbesætningen fra Carl Emil Busse i Fjelsted, der lagde grunden til etableringen af mælkeproduktionen på Dyregård i 2011. 

Passer sig selv

- Det er begge køer, som fungerer godt og passer sig selv i dagligdagen, siger 28-årige Danni Hjortbøl, der inden længe har 10-års jubilæum som driftsleder på jerseybedriften.

Som en væsentlig årsag til holdbarheden peger han på, at bentøjet hos de ældre køer ikke er så belastet i dybstrøelsen.

Ellers fodres og behandles de som de øvrige 190 køer i stalden. Foderet er traditionel majs- og græsensilage, med rapskager og rapsskrå, samt mask fra Albani. Alt foder er gmo-frit. 

Flot celletal

Ko nummer 1842, som dermed er den 34. jerseyko, som runder livsydelsen på de 10.000 kg fedt+protein, er født 21. marts 2006 efter tyren DJ Hugan.

Ved hædringen blev det nævnt, at den i gennemsnit i 11,6 år har malket 8.932 kg mælk med 5,76 procent fedt og 4,14 procent protein, svarende til 5.974 kg fedt og 4.292 kg protein – i alt 10.266 kg værdistof.

Lige nu har den en daglig ydelse på over 30 kg EKM, og har gennem hele den nuværende laktation haft et celletal på under 100.000. Aktuelt er det på 29.000.

- Det er rigtig flot, og vidner i sandhed om en sund og ukompliceret ko, som er en værdig repræsentant for racen, fremhævede formanden for Fynsk Jersey, Jesper Bang, ved sammenkomsten i Gelsted.

0

14.300 kroner for DSV-frø

Sidste år satte frøfirmaets avlere ny rekord i alm. rajgræs med 1.892 kg pr. hektar.

Dyhr står på flere ben

Gudbjerg-virksomheden startede for 50 år siden med reparation af alt fra knallerter til traktorer, biler, lastvogne og entreprenørmaskiner. J. Dyhr A/S er i dag en moderne maskinforretning, hvor værkstedsarbejdet er en stor aktivitet, blandt andet med klargøring og service af lastvogne med kraner.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Problemplanter op med rod

Selektiv fjernelse af stive bundplanter som pindsvineknop vil gavne både miljø, dyreliv og vandgennemstrømning, lyder det fra erfarne vandløbsfolk, der udfører grødeskæringsforsøget i Assens Kommune.

Vestfynske vandløb med i enestående forsøg

I Assens Kommune kører nu et firårigt projekt, som skal medvirke til en forbedret grødeskæring til gavn for både vandløb, fisk, dyreliv og de omkringliggende arealer.

Dalum tredobler antallet af ansøgere til 10. klasse

Alle stole er optaget, når Dalum Landbrugsskole efter sommerferien byder velkommen til et nyt hold elever i 10. klasse.

Kuhn-maskiner i øko-græs

I det flotte sommervejr var græskaravanen fra Maskinhandler Indkøbsringen forleden nået til Fyn.

Hvem kan løse problemet med krybestrøm?

- Det er ikke holdbart at enkelte besætninger spredt over landet skal stå med sådanne problemer uden der løbende sker en udvikling i opklaringsarbejdet. Vi må appellere til at de berørte myndigheder tager dette mere seriøst op. To LVK-dyrlæger opfordrer til handling og søger hjælp til afdækning af problemer med krybestrøm i en jysk besætning.
Side 1 af 55 (1092 artikler)Prev1234567535455Next