bannerPos

Slagtekalveproducenterne øjner lys efter et hårdt år

- Det kinesiske marked for okse- og kalvekød er tilsyneladende ved at åbne sig. Sker det, vil det, ifølge vurderinger i branchen, kunne føre til store noteringsstigninger, siger Lasse Olsen, formand for Danske Slagtekalveproducenter.
11-01-2020 20:04
Formanden for Danske Slagtekalveproducenter, Lasse Olsen, spår, at der omsider er udsigt til økonomisk fremgang.

KALVEPRODUCENTER 2019 blev endnu et økonomisk hårdt år for de danske producenter af slagtekalve. Det konstaterer Lasse Olsen, formand for Danske Slagtekalveproducenter.

- Den hårde tørke i 2018 resulterede i såvel høje foderpriser som høje priser på halm til dybstrøelse. Tilmed faldt noteringen på kalvekød i løbet af 2019, og efterbetalingen fra slagteriet blev også lav, påpeger Lasse Olsen, der producerer slagtekalve nær Store Heddinge på Stevns.

- Hertil kommer, tilføjer han, at vi i 2019 har mærket en betydelig usikkerhed i markedet på grund af den politiske tumult omkring Storbritanniens udtræden af EU. Det spørgsmål er heldigvis afklaret nu.

- Det bagvedliggende problem her er, at Irland, der er en af Europas største producenter af okse- og kalvekød, gennem mange år har siddet tungt på det britiske marked og har afsat cirka 40 procent af deres produktion hertil, forklarer han videre.

Hård konkurrence fra irerne

- Brexit-tumulten har derfor fået irerne til at bevæge sig ind på en række vigtige europæiske markeder. Her har vi fra dansk side oplevet dem som nogle særdeles hårde konkurrenter, erkender Lasse Olsen.

For at føje spot til skade sluttede 2019 af med en genberegning af landmændenes betalingsrettigheder. Konsekvensen blev, at hver slagtekalveproducent mistede mellem 100.000 og 500.000 kroner.

- Derfor er det oplagt at opfordre dem til at købe lokalt produceret dansk okse- og kalvekød i stedet for udenlandsk.

Lasse Olsen

Tilmed kom der først besked om de reducerede udbetalinger fire uger før, pengene skulle udbetales.

- Bestræbelser fra landbrugets side på at få en overgangsordning bar ikke frugt. Derfor blev der tale om en hård likviditetsmæssig lussing for mange. Det har beklageligvis medført flere konkurser blandt vores kolleger, siger Lasse Olsen.

Tingene er ved at vende

- Ovenpå alt dette er der nu heldigvis udsigt til, at tingene er ved at vende, så vi får mulighed for at tjene penge igen efter en periode, hvor økonomien kun lige har løbet rundt, konstaterer han.

- Der er indkøbt foder til mærkbart lavere priser, og spædkalvene er også faldet i pris. Desuden er der udsigt til en højere slagtepræmie fra 2021, hvor den nye reform af EU’s fælles landbrugspolitik træder i kraft, uddyber han og fortsætter:

- Mit håb er, at de høje priser på grisekød kan trække noteringen på kalvekød med op. I øvrigt er det kinesiske marked for okse- og kalvekød tilsyneladende ved at åbne sig. Det vil ifølge vurderinger i branchen kunne føre til store noteringsstigninger.

Klimabeviste forbrugere

- Lige nu kan der opnås et betydeligt højere dækningsbidrag pr. produceret slagtekalv end for et år siden. Fremtiden tegner lysere, end den har gjort længe, lyder det fra Lasse Olsen.

- Så vidt jeg kan se, er det eneste, der kan give lidt usikkerhed lige nu, regeringens klimaudspil. Vi ved nemlig ikke rigtigt, hvad det eventuelt kan komme til at medføre af ekstra omkostninger for vores produktionsgren, som jo må siges at være noget udskældt for tiden, siger han.

- Forbrugerne er meget klimabeviste. Derfor er det oplagt at opfordre dem til at købe lokalt produceret dansk okse- og kalvekød i stedet for udenlandsk, siger Lasse Olsen.

- Overfor forbrugerne skal vi også slå på, at slagtekalveproduktionen herhjemme foregår på en måde, hvor der er lagt mere vægt på dyrevelfærd end i de fleste andre lande, slutter formanden for Danske Slagtekalveproducenter.

jhal

Tilfredsstillende år for frøavlen

Formanden for de fynske og langelandske frøavlere udtrykte på Frødagen sin tilfredshed med frøavlen i 2019 og håber på gentagelse i 2020. Usikkerheden lurer dog i form af udfasning af kemi og kravet om ekstra efterafgrøder.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

Nødvendig nedskydning

Der skal afskydes flere dåer og kalve, lyder det fra landbrugets repræsentant i den fynske hjortevildtgruppe, efter landmænd oplever flere og flere markskader i takt med den øgede bestand af dåvildt.

Danmarks største rådgivningsselskab, Velas, vil vise vej

Efter fusionen mellem de to rådgivningsvirksomheder LMO og Centrovice, vil den nye virksomhed nu blive kendt som Velas.

Leif Hagelskjær bliver landskonsulent

Chefen for planteavlsafdelingen i Centrovice rykker til Seges.

Ny maskine til bedre tider

Hos Åskovgård Mink I/S mener Jørgen og Jens Jensen at kunne se lyset for enden af tunnelen efter seks år med underskud.

Flere udstillere end nogensinde før

Midt i januar går det løs med årets NutriFair, og messen har ikke mindre end 270 udstillere.

Lodsejere får lille sejr over Energinet

Energinet skal give lodsejerne fra Stenderuphalvøen-initiativet aktindsigt i, hvilke lodsejere der bliver berørt af Baltic Pipe-byggeriet. Det havde Energinet ellers i flere omgange afvist.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.
Side 1 af 43 (847 artikler)Prev1234567414243Next