bannerPos

Automatiserer jyske kostalde: Robotter løser mangel på arbejdskraft i landbruget

Flemming Kobborgs Lely Center Herrup har netop købt endnu en bygning i Vinderup og herfra sendes der malkerobotter og andet avanceret udstyr til landmænd
29-06-2020 08:45

Lidet kendt leverandør til landbruget i Vinderup er vokset seks år i træk og er på vej mod den fjerde pris i træk for vækst

Kostalde kan komme til at fungere lige så fuldautomatiske som avancerede fabrikker. Det forudser 55-årige Flemming Kobborg, der driver virksomheden Lely Center Herrup, som leverer malkerobotter og andet avanceret udstyr til jyske kvægbrug. 

Salget af automatisering stiger markant, og firmaet har netop købt bygning nummer fire ved hjemstedet i Vinderups industrikvarter. Flemming Kobborgs moderselskab, B.F. Malketeknik, har seks år i træk haft vækst på alle nøgletal i regnskabet, og årsrapporten for 2019 sætter ny rekord. Dermed er der udsigt til en ny gazellepris for vækst fra dagbladet Børsen, og det vil blive den fjerde i træk.

Automatisk løsning

Mange landmænd mangler kvalificeret personale. Løsningen er automatisering, mener Flemming Kobborg. Hans firma sælger og servicerer i den nordlige halvdel af Jylland, og her bor der ikke færre end 260.000 køer. Foreløbig er det kun en tredjedel, der bliver malket i en robot, så der er stadig store muligheder for yderligere vækst.

Flemming Kobborg får alt sit udstyr fra den hollandske fabrik Lely. Ud over malkerobotter er det også blandt andet robotter, der skraber gødning væk, foderskubbere og systemer, hvor robotter kører foder ud til dyrene.

- Teknikken bliver bedre og bedre og mere driftssikker. Men det er stadig vigtigt, at vi kan rykke hurtigt ud ved problemer. Mange af vores 37 medarbejdere bor rundt om i vores område og kan være hos en landmand i løbet af to timer døgnet rundt, fortæller Flemming Kobborg.

Millionoverskud

Han er uddannet radiomekaniker hos Vinderup Radio og TV. Han havde forskellige job blandt andet på B&O, inden han i 1999 blev ansat hos Lely som tekniker til at installere robotter. I 2006 skiftede han til at være selvstændig forhandler af fabrikkens udstyr. Det gik fint indtil finanskrisen, som gav en voldsom nedtur i landbrugets investeringer. Men siden 2013 har væksten været uafbrudt. Det sidste 
regnskabsår gav et overskud på 10,5 millioner i B.F. Malketeknik.

Flemming Kobborg giver sine medarbejdere al ære for resultatet. Han vil helst selv leve en diskret tilværelse og bor stadig i Herrup, hvor han begyndte som selvstændig. Han har intet behov for at være kendt uden for landbruget.

Lely Center Herrup har glæde af at bo tæt på meget store kvægbrug. To af de største systemer med henholdsvis 12 og 11 malkerobotter står i Hogager. Hver robot kan malke 200 gange i døgnet.

- Køer har det som mennesker, at der findes både A- og B-dyr. Nogle af dem vil gerne malkes om natten, og det bestemmer de helt selv. Mekaniseringen kan også øge komforten for køerne, siger Flemming Kobborg. 

hka
 

0

Landbrugsrådgivning Syd opruster på ejendomsfronten

1. august tiltræder Niels Jepsen som revisor og ejendomsrådgiver.

Fynsk bondegårdsferie melder alt optaget

Kulinariske Kildegaarden i Frørup må sige nej til flere, som gerne vil på bondegårdsferie.

Middel høst i sigte

Høsten af vinterbyggen er overstået, og nu går høsten af raps og de store afgrøder som hvede, rug og vårbyg for alvor i gang.

En aften med natur på Aalegaarden

Velas indbyder torsdag aften til markvandring med fokus på læhegn, skov, eng og biodiversitet.

Landbrugsjord omlægges til skov

Fynsk projekt er blandt de første med multifunktionel jordfordeling, hvor 630 hektar øst for Svendborg forventes at blive omlagt til skov. I alt regner Landbrugsstyrelsen med, at der kan blive omfordelt mere end 2.000 hektar landbrugsjord gennem frivillige aftaler.

50-års fødselsdag i Glamsbjerg

Hos GMC indbydes på fredag til reception i anledning af medindehaver Kristian Jørgensens runde fødselsdag.

Coronakrisen slår hårdest til i landdistrikterne

Der er brug for en langsigtet plan, mener Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug og Fødevarer, som er kommet med et udspil.

Resultat af forsøg med no-till skal nu vise sig i høsten på Nordlangeland

Ulrik Bremholm på Nordlangeland nåede at høste en god portion af sin vinterbyg, inden regnen satte ind. I år har han eksperimenteret med no-till på en femtedel af bedriften, så det er spændende at se, hvad udbyttemålerne viser.

Overarbejde kan koste dyrt

En medarbejder må over en periode på fire måneder i gennemsnit maksimalt arbejde 48 timer om ugen, påpeger Patriotisk Selskab.
Side 1 af 56 (1111 artikler)Prev1234567545556Next