bannerPos

Mindre arbejde gav bedre sundhed

Snittet halm, savsmuld og miljøkalk én gang om ugen har givet bedre sundhed og mindre arbejde end snittet halm og hydratkalk tre gang om ugen.

Tekst og foto: Christian Carus

Fagjournalist
30-12-2019 15:38
Halm, savsmuld og miljøkalk i sengebåsene har gjort en verden til forskel i forhold til halm og hydratkalk hos Andreas Skjølstrup Larsen, Øster Brønderslev.

Nogle gange kan man lave tiltag, der både giver mindre arbejde og bedre sundhed. Det kunne Andreas Skjølstrup Larsen fortælle om, da han var vært for LandboNords Økodag 2019.

Andreas Skjølstrup Larsen driver en besætning på 325 økologiske årskøer ved Brønderslev, som han overtog fra sine forældre i januar 2018. Inden da havde han været driftsleder på gården siden 2014.

- Før i tiden brugte vi meget tid på at strø snittet halm og lægge hydratkalk ud i båsene tre gange om ugen, men vi blev ved med at have problemer med celletallet. Nu er vi så gået over til at strø snittet halm blandet med savsmuld og så give miljøkalk en enkelt gang om ugen. Det har både givet mindre arbejde og gjort en kæmpe forskel, fortalte vendelboen, der også har set sine sengebåse med sand i goldkoafdelingen gøre sit til yversundheden.

- Derudover har vi nogle folk ansat som gør et godt stykke arbejde. Det er en utrolig vigtig del, hvis man vil ændre på noget. Vi har lavet lidt om på malkerutinerne ved at sende alle ansatte på malkekursus og ikke mindst arbejdet for at fastholde de ting, som de har taget med sig hjem derfra, forklarede Andreas Skjølstrup Larsen, der fik rosende ord med på vejen af bedriftens dyrlæge, Niels Søndergaard, Vendsyssel Landdyrlæger.

- En af den moderne ejers største opgaver i en malkebesætning er at motivere og fastholde medarbejdere. Det har Andreas formået, og han har været god til at tale malkningen op, konstaterede dyrlægen.

Bedre klove med klovboks

Derudover havde dyrlægen også ros til den unge landmand i forhold til, hvordan han har håndteret de klovproblemer, der dukkede op i besætningen, da man for 10 år siden købte dyr ind fra en sønderjysk besætning og for første gang stiftede bekendtskab med digital dermatitis.

- Der er klovbade, hydratkalk og så videre, men jeg kan kun se klovboksen som en løsning på problemerne. Derfor er der også blevet investeret i en supermoderne klovboks, som gør det nemt for medarbejderne. Så det er ind i klovboksen hver dag og på med noget salicylsyre, sagde Niels Søndergaard.

Og selvom der kommet styr på klovsituationen på gården, har Andreas Skjølstrup Larsen bestemt ikke tænkt sig at læne sig tilbage i stolen.

- Vi kan stadig se, at vi hele tiden skal være på vagt, for hvis vi ikke er det, så får vi problemer igen. Det har vi kunnet fornemme, når der har været ferie eller travlhed andre steder. Så vi skal være over dem, og det er vi også, siger landmanden.

Tilfredsstillende år for frøavlen

Formanden for de fynske og langelandske frøavlere udtrykte på Frødagen sin tilfredshed med frøavlen i 2019 og håber på gentagelse i 2020. Usikkerheden lurer dog i form af udfasning af kemi og kravet om ekstra efterafgrøder.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

Nødvendig nedskydning

Der skal afskydes flere dåer og kalve, lyder det fra landbrugets repræsentant i den fynske hjortevildtgruppe, efter landmænd oplever flere og flere markskader i takt med den øgede bestand af dåvildt.

Danmarks største rådgivningsselskab, Velas, vil vise vej

Efter fusionen mellem de to rådgivningsvirksomheder LMO og Centrovice, vil den nye virksomhed nu blive kendt som Velas.

Leif Hagelskjær bliver landskonsulent

Chefen for planteavlsafdelingen i Centrovice rykker til Seges.

Ny maskine til bedre tider

Hos Åskovgård Mink I/S mener Jørgen og Jens Jensen at kunne se lyset for enden af tunnelen efter seks år med underskud.

Flere udstillere end nogensinde før

Midt i januar går det løs med årets NutriFair, og messen har ikke mindre end 270 udstillere.

Lodsejere får lille sejr over Energinet

Energinet skal give lodsejerne fra Stenderuphalvøen-initiativet aktindsigt i, hvilke lodsejere der bliver berørt af Baltic Pipe-byggeriet. Det havde Energinet ellers i flere omgange afvist.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.
Side 1 af 43 (847 artikler)Prev1234567414243Next