bannerPos

Mælkeproducenter vil et bæredygtigt landbrug

- Vi er en del af løsningen, når vi taler klima. I mange år har vi optimeret vores produktionsanlæg, så vi undgår spild, fastslog kvægudvalgets formand, Ole Larsen.
02-02-2020 06:58
Det er vigtigt at mælkeproducenterne ikke dukker hovederne i klimadebatten. I stedet skal de gå one level up, fastslog kvægudvalgsformanden på årsmødet i LandboNords Kvægrådgivning.

Det er ikke længere et fremmedord at tale om klimastrategi i landbruget. Flere af deltagerne til årsmødet i LandboNords KvægRådgivning havde fået – eller er ved at få lavet en.

Formand for LandboNords kvægudvalg, Ole Larsen, brugte en del af sin beretning på at sætte ord på den forandring, der sker i landbruget i øjeblikket. En forandring, hvor den enkelte landmand i den grad kan være med til at præge udviklingen i stedet for at dukke hovedet hver gang, der bliver talt klima.

- Vi er en del af løsningen, når vi taler klima. I mange år har vi optimeret vores produktionsanlæg, så vi undgår spild. Blandt andet til gavn for bundlinjen. Men det er ofte også en gevinst for klimaet, som vi måske har en tendens til at glemme. Derfor skal vi gå One Level Up og fortsætte med at finde løsninger som CO2-neutral opvarmning af stuehuse, biogas, vind- og solenergi. Vi vil nemlig et bæredygtigt landbrug – nu skal vi bare fortsætte, og ikke mindst have det dokumenteret på klimaregnskabet, siger Ole Larsen.

Nøglen til succes

På mødet var der en perlerække af inspirerende indlæg, som i år blandt andet handlede om gode og mindre gode erfaringer med goldkøer, kunstig intelligens i stalden, mere værdi i slagtekalve, forbrugertendenser og holdninger til bæredygtighed og klima.

Traditionen tro var der mælkeproducenter fra hele Jylland, og der var rig mulighed for at blive opdateret på den nyeste viden og vedligeholde og udvide sit netværk.

- Vi kan se, at det er vigtigt at dele viden og ikke mindst, som moderne mælkeproducent, at kunne navigere i en virkelighed, hvor den vigtigste viden ofte kommer fra en skærm med data fra stalden. Materialegrundlaget har aldrig været større, så nøglen til succes kræver det rette setup, som løbende skal følge med udviklingen uden at gå på kompromis med landmandens overordnede strategi, siger rådgivningschef i LandboNord, Merete L. Andersen.

cc

 

Energinet kom i dobbeltild i Davinde

Der blev skudt på Energinet både fra lodsejere og miljøforkæmpere under et møde om Baltic Pipe-gasledningen i Davinde Forsamlingshus.

35 millioner fra Danish Agro

Andelsgrovvareselskabet havde sidste år rekordomsætning og et overskud før skat på 402 millioner kroner.

Tysk sag kostede DLG dyrt

Tørken i sommeren 2018 kostede DLG et trecifret millionbeløb på bundlinjen i regnskabet. I 2019 er det en konkurrencesag fra Tyskland, som koster koncernen 119 millioner kroner.

Oplagt for de unge

DM&E Fyns nye formand opfordrede ved generalforsamlingen medlemmerne til at tage flere elever ind i virksomheden.

Formandsskifte i Fyns LandboUngdom

Da Fyns LandboUngdom for nylig afholdt Årssamling, inkluderede det en overlevering af formandsposten. Den afgående formand Frederik Petersen går efter post i LandboUngdoms landsledelse.

700 til schnitzler og svinefagligt nyt

Porcus Svinefagdyrlæger havde igen i år stor deltagelse ved årsmødet i Vissenbjerg Hallerne.

Næstformand i DLG trækker sig

To år efter hans navn blev nævnt som mulig ny formand stopper DLG’s næstformand. Siden 2007 har Torben Thomsen været næstformand og samtidig siddet i repræsentantskabet. Han understreger, at stoppet ikke har noget at gøre med opgøret i DLG-bestyrelsen i 2018.

Bedre ledere giver endnu bedre resultater på bundlinjen

I takt med at bedrifterne bliver større, er der behov for, at landmændene forbedrer sig som ledere. En løsning kan eksempelvis være, at både landmand og driftsledere kommer på lederkursus.

Årets første HandelsErfa i Vissenbjerg

Velas afvikler årets første markedsmøde tirsdag og onsdag den 25. og 26. februar.

To dage med fokus på klima

Velas og Dalum Landbrugsskole inviterer etablerede landmænd og studerende til klimaworkshop.
Side 1 af 45 (885 artikler)Prev1234567434445Next