bannerPos

Kvægformand på banen med både stort og småt

Formanden for Østlige Øers Kødkvægudvalg, Mogens Hansen, gør opmærksom på, at onsdag den 20. november er sidste frist for at stemme til Viking Danmarks repræsentantskab. Foto. Henrik Sieben

Tekst og foto: Jesper Hallgren

Journalist
18-11-2019 08:07
Formanden for Østlige Øers Kødkvægudvalg, Mogens Hansen, påpeger, det er vigtigt, at Østdanmark får plads i Viking Danmarks repræsentantskab.

Valget til Viking Danmarks repræsentantskab står for døren, og Mogens Hansen, der for godt et halvt år siden blev valgt som formand for Østlige Øers Kødkvægudvalg, håber, at mange husker at stemme.

- Alle, der er medlem og bruger Viking Danmark til inseminering, har fået tilsendt et brev med adgangskode, og der kan stemmes frem til onsdag den 20. november, fortæller Mogens Hansen og tilføjer: 

- Det er vigtigt, at alle kødkvægavlere benytter sig af denne mulighed, så vi kan få en kødkvægmand fra region 6, der dækker hele Østdanmark, ind i repræsentantskabet.

- Der er i år opstillet Steffen Albrektsen fra Askeby på Møn. Han har en angusbesætning på cirka 100 køer plus opdræt, fortæller Mogens Hansen videre og understreger, at han virkelig håber, at kødkvægfolkene på Sjælland og Lolland-Falster benytter sig af denne mulighed.

Vigtigt at kigge til dyrene

Mogens Hansen håber også, at det her i det meget fugtige efterår er lykkedes at få bjærget græs og majs nok til vinterens foderforbrug. 

- Hvis der ikke er nok i bunken, er det nu, der eventuelt kan bestilles produkter fra sukkerfabrikkerne i form af HP-pulp eller pulpetter. Der er måske også mulighed for mask fra HedeDanmark, lyder det fra Mogens Hansen. 

Med den megen regn i de seneste måneder håber han, at dyrene, der skal på stald, er på vej hjem. 

- Det er vigtigt, at der ofte bliver kigget til dyrene – især når der afgræsses engarealer, så der ikke kommer sager om dyremishandling, pointerer Mogens Hansen, der selv har en simmentaler-besætning på Bodillund nær Sakskøbing på Lolland.

Bedre indberetning i webdyr

Mogens Hansen vil samtidig gerne benytte lejligheden til at minde lidt om reglerne for udegående kødkvæg om vinteren.  

- Dyrene skal være tilvænnet til at gå ude, være rene, have et godt og tæt hårlag og være i passende huld.

- Der skal være adgang til tørt leje samt til græsdækkede arealer, og dyrene skal have mulighed for læ fra de naturlige forhold på stedet og mulighed for at dække deres behov for drikkevand.

- Hvis dyrene opholder sig ude, uden adgang til særligt beskyttede forhold, skal de straks flyttes, hvis vejret bliver dårligt, pointerer Mogens Hansen, som også minder om, at det er vigtigt, at alle dyr er registreret og har øremærker. 

- Det er vigtigt at fremhæve, at vi alle skal være bedre til at få indberettet alle hændelser i webdyr. I forbindelse med at vi gerne skulle kunne begynde at få lavet genomisk test og bruge de data i fremtiden, er det nødvendigt, vi alle bliver bedre til at indberette data, meddeler kødkvægformanden på Lolland.

En dag i køernes tegn

Fynsk Kvægs årsmøde afvikles torsdag den 12. december med mange spændende programpunkter.

25 års guldkorn til marken

Siden det første kursus blev afholdt i 1995, har planteavlerne Steen Jessen, Arne Larsen og Hans Banke troligt gennempløjet programmet hvert år, og endnu ikke fundet det for let til ikke at deltage. Sammen med kursusleder og planteavlskonsulent Kirsten Larsen kan de i år fejre jubilæum.

Syv fynske delegerede til Danish Agro

På et ekstraordinært regionsmøde er den fynske repræsentation til grovvareselskabets nye folkevalgte struktur blevet udpeget.

Småt med økologi uden EU-støtte

Priserne på økologiske fødevarer ville være meget højere uden støtten fra EU’s landbrugsordning.

Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Mens politikerne agter at booste de økologiske tilskud, så får mange økologer flere støttekroner, end de har behov for i kompensation for deres ekstra dyrkningsomkostninger.

Over en femtedel af tilskudskroner er overflødige

Mange landmænd ville investere i stalde eller teknologi også uden at få støtte til det, konstaterer Landbrugsstyrelsen.

- Vissenbjerg skal udvikles videre

Den nye fusions full-line rådgivning med nærhed skal sikre merindtjening i landbruget og det gode liv på landet.

- Du fik skabt en god virksomhed

Mange roser til Louise Helmer ved afskedsreceptionen for Centrovice-direktøren.

Få fynske miljøanlæg gennem systemet

- Systemet modarbejder os, lyder det fra Centrovice-formand Torben Povlsen, der samtidig må konstatere, at landmændene nu mødes af massive miljøkrav på 380.000 hektar efterafgrøder på landsplan - for at kompensere for landbrugets manglende miljøindsats.

Intet nyt i forhold til aflivning

Fødevarestyrelsen giver nu landmænd mulighed for at få slagtet deres får, svin, kvæg eller andre dyr på deres egen gård fremfor på et slagteri. Nyheden er dog vanskelig at få øje på.
Side 1 af 41 (804 artikler)Prev1234567394041Next