bannerPos

Jerseykalve skal nurses fra fødslen

- Vi skal sætte fokus på at få flere jerseykalve til at overleve de første 180 dage af deres liv, fastslår kvægkonsulent Inger-Marie Antonsen forud for tre fagkurser, hvoraf de ene foregår den 18. juni på Mosegård i Håre og efterfølgende på Centrovice.

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
10-06-2019 08:00
Jerseyteam lancerer fagdage i juni, blandt dem en på Fyn den 18. juni, og håber, at flere jerseykælvninger resulterer i en levende kalv ved seks måneder.

Ydelseskontrollens statistik fra januar 2019 taler sit eget tydelige sprog. 8,6 procent af de fødte jerseykalve er døde inden 180 dage, mens tallet er 5,2 procent for de store racer holstein og RDM.

Tilsvarende er procenterne af levende jerseykalve ved seks måneder efter kælvninger 87,3 procent, men 89,1 procent for holstein og 90,1 procent for RDM.

- Vi vil gerne have løftet jerseykalvene op på samme niveau som de store racer, fortæller konsulent Inger-Marie Antonsen fra KvægrådgivningDanmark, der er en fælles konsulenttjeneste for VKST, Centrovice og Bornholms Landbrug & Fødevarer.

Centrovice-konsulenten er samtidig med i det jerseyteam, som Dansk Jersey har nedsat, og hun har derfor – sammen med sine kolleger i jerseyteamet – arrangeret tre fagdage i juni, hvor man prøver at give jerseyavlerne input til, hvordan de får flere jerseykalve til at overleve det første halve år.

- Ordet dødelighed klinger negativt, og derfor vælger vi at sætte fokus på kalvenes trivsel og overlevelse ved kælvninger i stedet for at anvende det negativt ladede ord dødelighed, forklarer Inger-Marie Antonsen, som peger på flere årsager til at flere jersey- end DH- og RDM-kalve dør.

Størrelse og overflade har en betydning

- Jerseykalve er mindre ved fødsel end de store racer, og de er derfor mere sarte, da de ikke har så meget at stå imod med. Det er dog ikke ensbetydende med, at en større andel af dem behøver at gå tabt umiddelbart efter fødsel.

- Vi kan nemlig se, at det i nogle jerseybesætninger rigtig godt lykkes at holde liv i en noget større andel af nyfødte kalve, end statistikkerne viser, påpeger Inger-Marie Antonsen og fortsætter:

- Jerseykalve har ved fødsel en forholdsvis stor overflade i forhold til deres vægt. Det er problematisk, da de derved afgiver mere varme end kalve af stor race. Og det kan være fatalt.

Kvægkonsulenten oplyser, at brugen af varmedækkener, eller at lægge de nyfødte kalve i en speciel varmeboks til de er tørre, kan være en del af løsningen.

- Dog skal man sikre sig, at de kommer ud af varmeboksen igen, straks de er tørre. Ligger de for længe, udtørrer slimhinderne, og så er de mere modtagelige for bakterier og virus.

Videre anbefaler Inger-Marie Antonsen, at kalvehytterne skal være rengjorte, desinficerede og helt tørre inden en ny kalv sættes ind, ligesom kalvene skal have den rette mængde råmælk ved den rette temperatur og med rette indhold af nødvendige antistoffer.

Endelig peger konsulenten på, at systematik omkring kalvepasningen er af største nødvendighed.

Kursus på Fyn

Samlet er der cirka 260 jerseybesætninger i Danmark, som altså har mulighed for at deltage på en af fagdagene.

Der er i regi KvægrådgivningDanmark planlagt kursus onsdag den 12. juni på Munchgaard ved Slagelse og tirsdag den 18. juni på Mosegaard ved Gelsted på Fyn, mens Sagro og Syddansk Kvæg tirsdag den 25. juni har kursus hos Aller-Jersey i Christiansfeld.

Det fynske arrangement indledes med besætningsbesøg hos Jesper Bang, Mosegård i Håre ved Gelsted klokken 9.30, inden der køres til Centrovice i Vissenbjerg. Kursus afsluttes klokken 14.30.

Det koster 350 kroner pr. deltager og tilmelding sker senest den 10. juni til Inger-Marie Antonsen, Centrovice. 

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Dyrskuechefen til Lundsgaard

Alex Nielsen er blevet ansat som eventchef for Anexet på godset ved Kerteminde.

Stougaard vil holde regeringen op på klimaløfter

Halmbranchen glæder sig over en klimaambitiøs regering. Men nu skal der handling bag ordene, mener Danske Halmleverandører.

Køng-landmand styrer sin risiko med succes

Hans Raahauge har gode erfaringer med DLG’s risikostyringsværktøj Risk Management.

Plovekspert holder nyt pløjekursus

Landbrugsrådgivning Syd inviterer til pløjekursus ved Ørbæk den 3. september, hvor man kan deltage både med og uden plov.

Dyrskuechef har søgt nye muligheder

Siden oktober 2018 har Alex Nielsen stået i spidsen for Danmarks ældste dyrskue. Han har nu efter flere overvejelser valgt at søge nye veje og fratræder derfor stillingen som dyrskuechef.

Direktør fik syn for skoven

Fra en karriere i byggebranchen har Lars Muldbak tilpasset organisationen og intensiveret fremtidssikringen af Skovdyrkerne Øerne.

Begrænsningens kunst ved skovrejsning

- Vi er midt i en ansøgningsperiode for tilskud til privat skovrejsning, og mange spændende projekter er på tegnebrættet, lyder det fra skovrider Thomas Ravn, der har gode råd til, hvordan skovrejsningsprojekter kommer vellykket fra start og bliver til bæredygtig skov og ikke krat.

Gør kulturerne klar til salg

Langesømessen er lig med startskuddet for fremvisning af kulturer.

Fremmer madforståelse og sociale færdigheder

1.900 børn har i år deltaget på en af de over 100 madskoler, som 4H arrangerer i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Rema 1000.
Side 1 af 34 (662 artikler)Prev1234567323334Next