bannerPos

Jagten på spild er skudt i gang

De fynske mælkeproducenter bakkede som altid op om deres forenings arrangementer. På trods af en aften med perfekt vejr til markarbejde og et stormøde i Arla-regi var godt 100 kvægfolk registreret på deltagerlisten ved KvægNøgle-mødet i Vissenbjerg.

Tekst og foto: Camilla Bønløkke

Fagjournalist
20-04-2019 08:00
Tørken kom naturligvis til at præge tallene hos de fynske besætninger i KvægNøglen for 2018, der lander med lidt lavere dækningsbidrag for året forinden. Stor spredning i resultaterne får dog konsulenterne til at opfordrer til at gå på spildjagt.

Hvert år inviterer Centrovice deltagende bedrifter i KvægNøglen, samt øvrige interesserede til KvægNøglemøde. I år blev mødet afholdt tirsdag den 9. april, og på trods af en aften med perfekt vejr til markarbejde og et stormøde i Arla-regi var godt 100 kvægfolk registreret på deltagerlisten.

Aftenen blev naturligvis indledt med et tilbageblik på året, der gik hos de fynske mælkeproducenter. Og efterfølgende en gennemgang af regnskabsresultaterne, som kvægkonsulent Inger-Marie Antonsen satte spot på og udviklingen i tallene.

 

Stabile ydelser

Ifølge kvægkonsulenten er der generelt meget stabile ydelser på et fornuftigt højt niveau for de fynske jerseybesætninger, og sammenlignes dækningsbidraget med dækningsbidraget for jersey på landsplan, så ligger besætningerne på Fyn en anelse højere med et gennemsnit på 14.686 kroner i DB pr. årsko mod 14.305 kroner.

Her skal dog nævnes, at de 44 ud af de 52 jerseybesætninger, der deltager i KvægNøglen, er fynske besætninger. Anderledes er situation for stor race, hvor det er 50 besætninger ud af de i alt 133 besætninger, der er beliggende på Fyn.

Dækningsbidraget på Fyn for stor race er for 2018 endt på et gennemsnit på 13.832 kroner pr. årsko, mens det på landsplan er på 14.657 kroner pr. årsko. Det er især ydelsen, der skiller sig ud med omkring 600 kilo EKM leveret pr. årsko mere på landsplan.

Ifølge Inger-Marie Antonsen, så er det dog alligevel nogle flotte ydelser.

- Når vi kigger på KvægNøgletal sammenlignet med landsplanstal, så kan vi se, at KvægNøglebesætninger faktisk ligger med en højere ydelse i gennemsnit, end landsgennemsnittet gør, sagde hun og påpegede, at halvdelen af de besætninger, der er med i KvægNøglen, hører under Kvægrådgivning Danmark.

 

Flotte tal

Top 10 over henholdsvis jerseybesætninger og besætninger med stor race i KvægNøglen blev herefter fremhævet, hvor det var uundgåeligt at bemærke, at plads 1-6 og 9-10 for jersey var besat af fynske besætninger under Centrovice.

- Inden for top 10 indenfor jerseybesætninger må vi sige, at det er nogle meget flotte høje dækningsbidrag, vi ser her, hvor det starter med nummer 1 med de her 19.161 kroner pr. årsko og nummer 10 med 17.030 kroner pr. årsko. Det er fantastisk flot, understregede konsulenten, der også bemærkede, at ydelserne ligger på 10.000 kilo EKM.

For stor race ligger den med det bedste dækningsbidrag på 20.735 kroner pr. årsko, hvor der er leveret knap 14.000 kilo EKM pr. årsko.

- Det er bare flot, det kommer vi ikke uden om, bemærkede Inger-Marie Antonsen.

Ser man på spredningen mellem besætningerne for alle racer, så er den imidlertid stor og spreder sig fra et niveau på 9-10.000 kroner til 19-20.000 kroner, og konsulenten redegjorde for, at der ikke altid er sammenhæng mellem ydelse og dækningsbidrag pr. ko. Særligt hos stor race var der flere besætninger, der ligger med en høj ydelse, uden at dækningsbidraget tilsvarende følger med. Her er det blandt andet manglende tillæg i mælkeprisen og en højere foderpris, der tyder på at spille ind.

 

Spildjagt

Spredningen mellem besætningerne viser, at potentialet i mange besætninger er endnu højere. Da dækningsbidraget for gennemsnittet samtidig er faldet det forgangne år, slår kvægrådgiverne et slag for, at der er al mulig grund til at gå på jagt efter spild, eller det der kan gøres bedre.

Påstanden lyder, at de besætninger, der ligger i toppen, altid går på jagt, mens flere måske går på jagt, hvor udbyttet bare ikke lever op til forventningerne.

Inger-Marie Antonsen havde adskillige eksempler ude fra »den virkelige verden«, hvor hun blandt andet ser spildtid. Det gjaldt for eksempel ved nedbrud af maskiner, medarbejdere der venter på, at andre udfører deres opgave, medarbejdere der venter, imens chefen snakker i telefon, manglende kommunikation, dårligt foder, syge dyr, for lidt værktøj og håndredskaber, samt uorden på lageret.

Hun opfordrede til, at man for eksempel på skift lod en medarbejder være spildjæger for en periode ad gangen.

 

Novana-rapport bekymrer miljøminister

Nye tal fra årets NOVANA-rapport viser, at kvælstofudledning er på samme niveau som tidligere. Derudover er der flere fund af sprøjtemidler i drikkevand og grundvand.

Landboforeningen fortsætter uændret

Centrovice består som landboforening fuldt selvstændigt med øgede muligheder og kræfter, blev det fastslået ved fusions-generalforsamlingen.

Stort ja til storfusionen

147 stemte for, 13 imod, da det blev vedtaget at sammenlægge rådgivningen i Centrovice og LMO med tilbagevirkende kraft fra 1. november til landets største rådgivningsselskab indenfor landbruget.

Endnu bedre service fra Samson Agrolize

Den danske salgs- og serviceorganisation bag Samson gyllevogne og møgspredere, Samson Agrolize, justerer nu sin serviceorganisation i Danmark og opnår derved en endnu bedre dækning med specialiserede servicemedarbejdere og reservedelsadgang for sine kunder.

Centrovice sætter fokus på finansiering

Deltagerne ved mødet den 20. november vil blive rustet til finansforhandlinger og få et aktuelt økonomisk indblik.

Øerne klar til fremtiden

På generalforsamlingen i Skovdyrkerforeningen Øerne glædede formanden, Rudolf Iuel, sig over succes med to nye kampagner til hvervning af nye medlemmer.

Manitou til Fyn

KSM Maskinservice på Fyn er blevet forhandler af Manitous store læsser- og teleskopprogram.

Stort fynsk ja til fusion

Rådgivningen i Centrovice og LMO sammenlægges med tilbagevirkende kraft fra 1. november til nyt stort rådgivningsselskab.

Vagtskifte efter 40 år

Svanninge Auto & Traktorservice A/S fortsætter uændret under det nye partnerskab mellem René Helding og Brian M. Andersen.

- Støtte skal målrettes hele sektoren

Økolandmand Nicolaj Pedersen mener, at EU-støttemidler i mindre grad bør kunne søges af den enkelte landmand.
Side 1 af 39 (771 artikler)Prev1234567373839Next