bannerPos

Græs og korn topper menuen for økologiske malkekøer

Andel af økologiske malkekvægbesætninger, som fodrer med forskellige protein- og fedtkilder. Kilde Seges
13-01-2020 09:53
Seges har udarbejdet en foderopgørelse fra i alt 239 økologiske besætninger med stor race.

FODER Næsten alle økologer fodrer med korn i form af rug, byg eller havre, mens kraftfoderblandinger, sojakage og hestebønner er de mest populære økologiske proteintilskud.

Samtlige økologer anvender græs og græsensilage som grovfoder, mens godt halvdelen fodrer med majsensilage.

Det fremgår af en opgørelse, som Seges har lavet på baggrund af foderkontroller for 2018 fra i alt 239 økologiske besætninger med stor race. Billedet for jersey er stort set det samme.

Rug er øverst på listen

Blandt kornet topper rug, byg og havre i denne rækkefølge, hvor hver sort bruges som foder af mellem 50 og 58 procent af besætningerne. Hvede bliver kun brugt i 19 procent af besætningerne.

Samlet set anvender 92 procent af de økologiske malkebesætninger én eller flere kornarter som en del af foderet.

Hovedparten af besætningerne fodrer også med en indkøbt kraftfoderblanding, heraf 73 procent med en lavprocent protein og 49 procent med en højprocent protein. En del besætninger fodrer med begge typer i løbet af et år.

Samtlige fodrer med græs

Sojaprodukter og rapsprodukter udgøres i langt de fleste tilfælde af soja- og rapskager, mens der er en lille mængde, der udgøres af sojabønner og rapsfrø.

Efter importeret sojakage er hestebønner det mest populære proteinfodermiddel og dermed også den mest udbredte kilde til nærproduceret dansk protein.

Mens der bliver fodret med græs og græsensilage på alle ejendomme, fodrer kun 40 procent af de økologiske mælkeproducenter med majsensilage. Herefter kommer byghelsæd og byg-ært-ensilage.

Kun meget få besætninger fodrer med økologiske foderroer, mens lidt flere fodrer med kartofler eller gulerødder. Hø og grønpiller indgår i rationen i under 10 procent af besætningerne.

fe

Tilfredsstillende år for frøavlen

Formanden for de fynske og langelandske frøavlere udtrykte på Frødagen sin tilfredshed med frøavlen i 2019 og håber på gentagelse i 2020. Usikkerheden lurer dog i form af udfasning af kemi og kravet om ekstra efterafgrøder.

Flere støttekroner til økologi i 2020 og 2021

I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.

EU’s fælles dyrevelfærd er gået i stå

EU har i en periode gjort meget for at styrke dyrevelfærden i Europa. Men indsatsen for at lave fælles regler på tværs af medlemslandene er gået i stå, siger professor i bioetik, Peter Sandøe.

Nødvendig nedskydning

Der skal afskydes flere dåer og kalve, lyder det fra landbrugets repræsentant i den fynske hjortevildtgruppe, efter landmænd oplever flere og flere markskader i takt med den øgede bestand af dåvildt.

Danmarks største rådgivningsselskab, Velas, vil vise vej

Efter fusionen mellem de to rådgivningsvirksomheder LMO og Centrovice, vil den nye virksomhed nu blive kendt som Velas.

Leif Hagelskjær bliver landskonsulent

Chefen for planteavlsafdelingen i Centrovice rykker til Seges.

Ny maskine til bedre tider

Hos Åskovgård Mink I/S mener Jørgen og Jens Jensen at kunne se lyset for enden af tunnelen efter seks år med underskud.

Flere udstillere end nogensinde før

Midt i januar går det løs med årets NutriFair, og messen har ikke mindre end 270 udstillere.

Lodsejere får lille sejr over Energinet

Energinet skal give lodsejerne fra Stenderuphalvøen-initiativet aktindsigt i, hvilke lodsejere der bliver berørt af Baltic Pipe-byggeriet. Det havde Energinet ellers i flere omgange afvist.

EU-støtte til regntag sikrede frugtplantages afsætning

Ægteparret Susanne Hansen og Anders Lindgård sprang for 12 år siden ud som frugtplantageejere med »Kysøko« ved Næstved, der blandt andet leverer æbler til restauranten Noma. Frugtrejsen har de fået EU-støttemidler til. Det har sikret firmaets bundlinje.
Side 1 af 43 (847 artikler)Prev1234567414243Next