bannerPos

Race vinder frem i græsbaseret mælkeproduktion

Her ses Queenscairn Randolf Kirsty 2 - en 2. kalvs krydsning mellem Britisk Friesian og Holstein.
22-06-2020 09:54

I lande med græsbaseret mælkeproduktion, blandt andet UK, bliver racen Britisk Friesian mere og mere populær. Blandt andet på grund af racens frugtbarhed, sundhed, lemmer, holdbarhed og lidt mindre køer.

Kvægavlsvirksomheden Dansk ABS tilbyder sæd af racen Britisk Friesian. En race, som giver en lidt mindre ko, og som oprindeligt stammer fra Holstein-Friesian racen, der blev fremavlet i England og har opretholdt et element af to-formålsrace, mens den nordamerikanske Holstein gennem det 20. århundrede er udviklet til en specialiseret malkerace.

Racen Britisk Friesian, som er anerkendt som en selvstændig race og helt fri for nordamerikansk Holstein, er den mest frugtbare af de britiske malkeracer og den eneste med et gennemsnitligt kælvningsinterval under 400 dage.  

Racen er ny herhjemme, men særdeles populær i andre lande og anvendes især i økologiske holsteinbesætninger, der krydser med Britisk Friesian og opnår krydsningseffekt (heterosis), samtidig med at de bevarer den sortbrogede farve.

- Det mest almindelige er at fortsætte zik-zak krydsning mellem Holstein og Britisk Friesian og på den måde fastholde det bedste fra begge racer og få krydsningsfrodighed oveni som bonus, forklarer Poul Bech Sørensen, som er avlsrådgiver ved Dansk ABS

Populær race

Racen har oplevet en stigende popularitet i de senere år i UK, Irland, Frankrig, Chile, New Zealand og Australien, hvor toptyren Lakemead Jingle i marts var den mest solgte Genus ABS-tyr overhovedet i UK for Sexcel kønssorteret sæd.

- Genus ABS har haft en meget tilfredsstillende indekskørsel i april og har nu 7 af top 10 afprøvede Britisk Friesian-tyre til rådighed og 16 af de 20 bedste genomiske tyre på den engelske PLI -topliste, fortæller Poul Bech Sørensen.

Praktiske erfaringer

Chris Partridge er mælkeroducent i Devon i UK og malker 120 økologiske køer. Han zig-zag-krydser Britisk Friesian og Holstein.

- Vi har skiftevis anvendt Britisk Friesian og Holstein-tyre i de seneste 20 år i et zig-zak krydsningsprogram. Dette fungerer rigtig godt, idet Holstein's høje mælkeydelse kombineres med Britisk Friesians bedre frugtbarhed, sundhed og holdbarhed. Vores bedrift er græsbaseret uden indkøbt kraftfoder. Friesian har klart bedre frugtbarhed og færre sundhedsmæssige problemer, fortæller Chris Partridge, som på malkeorganerne ikke oplever den store forskel mellem Friesian og Holstein.

Besætningens klovbeskærer kommenterer altid, at Chris´ køer har sundere klove og bevæger sig bedre, end han oplever i renracede holsteinbesætninger.

- En anden fordel er en enkel insemineringsplan, hvor vi ikke skal tage hensyn til indavl. Jeg kan lide princippet om at »keep things simple« på vores low-cost bedrift. Krydsningsfrodigheden bidrager uden tvivl også til den bedre bundlinje med mere robuste, sunde og frugtbare køer, siger Chris Partridge. Han malker i øjeblikket døtre efter Friesian-tyrene Jingle og Patrol, og dem er han rigtig godt tilfredse med.

God frugtbarhed

En anden UK-mælkeproducent, som har stor erfaring med den britiske race, er Robert Shanks fra Roxburghshire. Han har knap 200 økologiske Friesian x Holstein-køer i en produktion baseret på afgræsning.

Den aktuelle 305-dages ydelse er 9.111 kg mælk med 3,87 procent fedt og 3,00 procent protein for 194 køer med et kælvningsinterval på 392 dage.

Alt foder er hjemmeavlet og baseret på græs til afgræsning, ensilage og hø suppleret med crimpet korn.

Robert har avlet mange imponerende Holstein-køer i årenes løb, men efter han omlagde til økologisk drift, begyndte han for seks år siden at krydse med Friesian-tyre.

- Jeg er meget tilfreds med det friesiske afkom. Frugtbarhed er utrolig vigtig for økonomien, og frieserne er meget hurtige til at blive med kalv. De krydsede kvier har ikke så høj ydelse i deres første laktation, men de forbedrer sig meget i anden og tredje laktation, og jeg er overbevist om, at de vil blive gamle i besætningen. De har også bedre yversundhed og mælkekvalitet. En anden fordel er det rolige temperament, fortæller Robert.

Friesian x Holstein-køer er mindre og mere robuste end de renracede Holstein-køer. De har stærke lemmer og klove, hvilket er vigtigt, når de som hos Robert Shanks går fire kilometer om dagen til og fra græsmarken.

- Besætningens sundhed har oplevet klar forbedring, og den ekstra værdi af tyrekalve og slagtedyr har også været en bonus. Holstein er en fantastisk race, men jeg mener, at krydsning med Friesian er mere velegnet til vores ejendom, nu hvor vi har omlagt til økologi og er mere afhængige af græs, forklarer han.

Konventonel og KSS

Dansk ABS har sæd af Britisk Friesian-toptyre til rådighed som konventionel og kønssorteret.

I Danmark får Britisk Friesian-tyre stambogsnummer på lige fod med Holstein. Afkom fremstår derfor renracede, så det fortsat er muligt at sælge avlsdyr til hjemmemarked og eksport.

teba

- Holstein er en fantastisk race, men jeg mener, at krydsning med Friesian er mere velegnet til vores ejendom, nu hvor vi har omlagt til økologi og er mere afhængige af græs

Robert Shanks, mælkeproducent, Storbritannien

 

Fakta om Britisk Friesian

• Cirka 30.000 registrerede køer i Storbrittanien

• 160.000 insemineringer årligt i Storbritannien – 80 procent af sæden anvendes på holsteindyr

• 150.000 sæddoser eksporteret årligt fra Storbritannien

• ABS Genus tester omkring 150 udvalgte tyre årligt genomisk og køber de 6-8 bedste. Aktuelt har ABS 35 tyre

• De fleste renracede køer er i græsbaserede systemer med i gennemsnit 4,06 procent fedt og 3,36 procent protein og et celletal på 166.000 og 394 dage kælvningsinterval

(Kilde Dansk ABS)

Baseforskelle i malkeracer i Storbritannien (avlsværdital, ydelse i kg) 

Race  

 Mælk

Fedt 

Prot   

Fedt % 

Prot %

Levetid

Celletal    

Frugtbarhed

Vedligehold

Holstein

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Britisk Friesian

-716

-22,9

-20,8  

0,06

0,02 

0,3 

-4   

14,3 

-13

Jersey

-968         

-13,2  

-22,7  

0,47

0,11    

0,3   

5    

7,2    

-75

Montbeliarde

-491         

-17,9 

-10,6   

0,02    

0,04  

0,2     

-7     

9,7     

0

Ayrshire *)

-794   

-23,4  

-20.9     

0,10

0,04 

0,1 

-1 

4,6  

-25

*) Inkl. Viking Red 

(Kilde: Dansk ABS)

Fordele ved Britisk Friesian

• Fuld krydsningsfrodighed ved brug på Holstein (og andre racer)

• Særdeles velegnet til økologisk, græsbaseret mælkeproduktion

• Fantastisk frugtbarhed – bedre end alle andre racer

• Lette kælvninger

• Roligt temperament

• Positiv energibalance og huld

• God mastitisresistens og yversundhed

• Stærke lemmer & klove (avlet til at gå langt på græs)

• Cirka 5 centimeter mindre end en holsteinko

• Udvokset vægt: 600-625 kg, BF/HOL krydsninger: cirka 650 kg og Holstein 680 kg

• Mindre foder til vedligeholdelse

• Funktionelle malkeorganer – ikke stor forskel til Holstein

• Robuste, holdbare og ensartede køer

• Afkom forbliver sortbrogede 

• Stadig muligt at sælge renracede dyr til levebrug og eksport

Kilde: Dansk ABS

0

Landbrugsrådgivning Syd opruster på ejendomsfronten

1. august tiltræder Niels Jepsen som revisor og ejendomsrådgiver.

Fynsk bondegårdsferie melder alt optaget

Kulinariske Kildegaarden i Frørup må sige nej til flere, som gerne vil på bondegårdsferie.

Middel høst i sigte

Høsten af vinterbyggen er overstået, og nu går høsten af raps og de store afgrøder som hvede, rug og vårbyg for alvor i gang.

En aften med natur på Aalegaarden

Velas indbyder torsdag aften til markvandring med fokus på læhegn, skov, eng og biodiversitet.

Landbrugsjord omlægges til skov

Fynsk projekt er blandt de første med multifunktionel jordfordeling, hvor 630 hektar øst for Svendborg forventes at blive omlagt til skov. I alt regner Landbrugsstyrelsen med, at der kan blive omfordelt mere end 2.000 hektar landbrugsjord gennem frivillige aftaler.

50-års fødselsdag i Glamsbjerg

Hos GMC indbydes på fredag til reception i anledning af medindehaver Kristian Jørgensens runde fødselsdag.

Coronakrisen slår hårdest til i landdistrikterne

Der er brug for en langsigtet plan, mener Landdistrikternes Fællesråd og Landbrug og Fødevarer, som er kommet med et udspil.

Resultat af forsøg med no-till skal nu vise sig i høsten på Nordlangeland

Ulrik Bremholm på Nordlangeland nåede at høste en god portion af sin vinterbyg, inden regnen satte ind. I år har han eksperimenteret med no-till på en femtedel af bedriften, så det er spændende at se, hvad udbyttemålerne viser.

Overarbejde kan koste dyrt

En medarbejder må over en periode på fire måneder i gennemsnit maksimalt arbejde 48 timer om ugen, påpeger Patriotisk Selskab.
Side 1 af 56 (1111 artikler)Prev1234567545556Next