bannerPos

Raffineringsanlæg kan skærpe landbrugets grønne profil

Det nye græsraffineringsanlæg kan tage græsset direkte fra traktor. Foto: Henning K. Andersen

Henning K. Andersen

04-07-2019 08:54
Over 250 gæster var til stede, da Aarhus Universitet i Foulum startede deres nye bioraffineringsanlæg. Det kan raffinere græs i fuld skala og gøre landbrugets grønne profil skarpere på sigt.

Dansk landbrug skal efter planen være klimaneutral i 2050. Det bliver en stor udfordring, men takket være innovative tiltag og forskning kan erhvervet i løbet af få år for alvor komme i den rigtige retning.

Det viste det seminar i cirkulær bioøkonomi, som Aarhus Universitet afholdte for nylig med deltagelse af 250 interesserede fra in- og udland. Seminariet markerede også den officielle indvielse af det bioraffineringsanlæg, der som det første i Danmark kan raffinere protein ud af græs i stor skala. 

Passer til udfordringer
Anlægget er blevet til i samarbejde med Seges, og her mener direktør Ejnar Schultz, at man ikke kan undervurdere den betydning, som anlægget kan få for dansk landbrug.

- Det her kunne blive et stort nyt indsatsområde, fordi det passer til de udfordringer vi har, med en stor import af protein, og en meget stor svineproduktion. Men vi har også masser af græs, og med det her kan vi forlænge sæsonen, og hvis vi er opmærksomme, kan vi også sænke udvaskningen af kvælstof, sagde Seges-direktøren ved åbningen af anlægget, og fortsatte:

- Jeg har været lidt bekymret for, om det her også kunne levere på klimaområdet, men her for 30 minutter siden hørte jeg at i gennemsnit én procent af afgrøder på verdensplan bliver til klimagasser, mens det nok her i Danmark er 1,5 procent. Men for græs er det kun halvdelen (0,75 procent, red.), så nu tror jeg også at det her kan levere på klimafronten. 

Kan redde landmænd
I den tale, som Seges-direktøren holdt i forbindelse med indvielsen af anlægget, påpegede Ejnar Schultz, at de nuværende miljøbeskyttelseslove ved de mest naturfølsomme, ofte kystnære områder, kan betyde, at landmænd her må lukke, da det bliver sværere og sværere at leve op til de krav, der er i forhold til udvaskning af kvælstof. 

- Men hvis vi kan give de landmænd en mulighed for at bruge græs ved de kystnære områder, så kan vi også levere på den dagsorden. Samtidig betyder brugen af græs mindre pesticider. Så med det her kan blive en meget effektivt forretningsplan. Vi starter i den økologiske sektor fordi priserne på protein er høje der, og jeg håber, at produktionen af protein kun er begyndelsen. sagde Ejnar Schultz. 

Han tilføjede, at man hos Seges ser frem til, at man kan få flere andre produkter ud af græsset end bare protein.  Det gælder, udover kvægfoder, også brug af reststoffet »brunsaft« i biogasanlæg eller som grundlag for forskellige højværdiprodukter.
Anlægget har kostet cirka 15 millioner kroner at lave, og kan producere et sted mellem 10 og 20 tons protein i timen. Projektet fået økonomisk støtte af blandt andet DLG, Danish Crown og Arla, samt via offentlige støttemidler.
 

Korn i amerikanersiloer kræver korrekt management

- Husk, at korn opbevaret i amerikanersiloer skal beluftes hver tredje uge hele året rundt. Det er blot en af anbefalingerne fra chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen.

IT-bøvl skubber tilsagnsfrister

Landbrugsstyrelsen udskyder efter IT-problemer fristen til at søge nyt tilsagn til økologi eller pleje af græs til 30. september.

Legat til talentfuld montør

Landbrugsmaskinmekaniker Mathias Lundehave Kristensen fra Flemløse Maskinforretning overrakt Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumslegat og 10.000 kroner.

Renset drænvand risler ud i Kongshøj Å

Første fynske minivådområde er færdigetableret for cirka 520.000 kroner på Anhof i Øksendrup.

51.309 besøgte Landsskuet

Lunefuldt dansk sommervejr afholdt ikke publikum fra at besøge Landsskuet i Herning

Konceptavl med fynske fortrin

- Herhjemme kan vi ikke konkurrere på bulkvarer, påpegede Danish Agros detaildirektør, der ved åbent hus-arrangementet i Centrovice’s forsøgsmark ikke forudskikkede stigning i kornprisen.

Afgrøderne står rigtig flot

Efter en vejrmæssig skiftende sæson tegner det til en stor avl på de fynske marker. Det var konklusionen efter en rundtur i Centrovice-forsøgsmarken ved Nr. Søby, hvor over 100 fynske planteavlere deltog forleden.

Solrig 2. dag på Landsskuet

En grå og halvvåd torsdag bød gav godt 15.000 gæster på Landsskuet i Herning. Fredag er startet ud i dansk sommer med sol og lune temperaturer

En effektiv og klimavenlig landbrugsproduktion

Den nyslåede fødevareminister, Mogens Jensen, (S), ser frem til et givtigt samarbejde med landbruget og fødevaresektoren – som han mener både er, og bør være både effektiv og klimavenlig

Skarpere østfynsk korn og foderstoffer

Østfyns Korn & Foderstof har ansat Hans Jørgen Hansen, der har over 30 års erfaring i branchen.
Side 1 af 32 (622 artikler)Prev1234567303132Next