bannerPos

Klimaet truer dansk juletræsproduktion

- Hvis ikke klimaet finder tilbage til mere normale tilstande, ser det sort ud for de danske juletræsproducenter, forudser skovfoged Klaus Jørgensen fra Lundby på Tåsinge. Foto: Ebbe Mortensen
Det varmere vejr har fået produktionen til at eksplodere i landene syd for grænsen. Samtidig ligger de i en anden kemikaliezone og har flere hjælpemidler til rådighed i dyrkningen end os. Og så er der billig arbejdskraft, påpeger fynsk skovfoged.

- Jeg frygter, at markedet tilter fuldstændig.

De danske juletræsproducenter har sat penge til de sidste tre år, og skovfoged Klaus Jørgensen, Lundby på Tåsinge, peger på klimaet som den helt store synder.

Det milde klima har sat turbo på juletræsproduktionen i landene syd for grænsen, og hvis ikke klimaet finder tilbage til mere normale tilstande, ser det sort ud for de danske juletræsproducenter. Tidligere kunne de tyske juletræsproducenter høste et udbytte på cirka 35 procent pr. hektar. I dag kan de på grund af det varmere klima høste det samme som de danske producenter, nemlig 70 til 80 procent pr. hektar. Det betyder, at udbuddet af juletræer på det europæiske marked er eksploderet i løbet af nogle få år, så der er for mange træer på markedet.

- Det er ikke sjovt at være juletræsproducent i sådan en situation, konstaterer Klaus Jørgensen.

Flere fordele sydpå

De tyske og polske juletræsproducenter har samtidig en række fordele, som de danske producenter ikke har. De ligger tættere på de store byer, hvor de store juletræsmarkeder er. De ligger i en anden kemikaliezone og har flere hjælpemidler til rådighed i dyrkningen. Og de har billig arbejdskraft.

- Kommer man rigtig langt ned sydøst på, så er timelønnen meget lavere end i Danmark. Jeg har en dansk kollega i Ungarn, som fortæller, at han kan producere et juletræ til cirka tre og en halv euro. Vi skal have cirka 10 euro, fortæller Klaus Jørgensen.

Hvis de milde vintre fortsætter, så taber de danske juletræsproducenter konkurrencen til producenterne sydpå.

- Hvis vi får vinterfrost og forårsfrost igen, så kan vi sagtens klare os i konkurrencen. Men fortsætter de milde vintre, så overtager andre lande stille og roligt produktionen, siger Klaus Jørgensen.

Gode tider blev for gode

Det varmere klima har også påvirket den hjemlige juletræsproduktion. Tidligere – for bare 30 år siden – blev der ikke dyrket juletræer i det centrale Jylland, fordi træerne simpelthen ville fryse ihjel. Men i dag er der plantet store arealer til med juletræer i både Midt- og Vestjylland.

Ifølge Danmarks Statistik er det samlede areal med juletræer i Danmark på cirka 21.000-22.000 hektar. Arealet er dog en del større, idet rene skovejendomme og rene juletræsejendomme ikke er med i statistikken.

Traditionelt set har juletræsproduktion gået op og ned med cirka 15 års intervaller, og da udsigterne så gode ud for dansk juletræsproduktion, blev der ifølge Klaus Jørgensen plantet ukritisk mange træer.

- Da andre hylede op om finanskrise, tjente dem, der have juletræer i produktion rigtig gode penge. Det var så godt, at det var for godt. For når noget er godt, får det nogle til at plante ti gange så mange træer i håbet om, at tjene ti gange så meget, påpeger Klaus Jørgensen.

Store millionunderskud

De store danske juletræsproducenter kører ifølge Klaus Jørgensen med både to- og trecifrede millionunderskud, og der er allerede sket flere konkurser. De mindre producenter lukker ned, og godserne, som er de traditionelle producenter af juletræer, forsøger at forpagte deres arealer ud eller sælge deres juletræer på roden.

- Med den arbejdskraft, de danske juletræsproducenter har til rådighed, kan de ikke få produktionen til at hænge sammen økonomisk, og så vil de hellere forsøge at finde alternativer, siger skovfogeden.

- Men, tilføjer han, der er stadigvæk store danske producenter, som kører ufortrødent på. Der er også producenter, som siger, at når andre ikke planter, så skal vi gøre det, for det har altid været god latin i branchen,

Det står samtidig fast, at de danske juletræsproducenter er super dygtige og laver en virkelig god kvalitet.

- De danske juletræer står flottere end nogensinde. Vi kan bare det dér. Og vi er gode til logistikken. Så på grund af den store professionalisme i branchen kan danske juletræsproducenter stadig få ordre hos nogle af de store supermarkedskæder i Tyskland og andre dele af Europa. Men det er på bekostning af meget lave priser, siger Klaus Jørgensen.

Priserne helt i bund

De store supermarkedskæder og byggemarkeder har nemlig dygtige indkøbschefer, som spiller de store grossister og aktører ud mod hinanden. Derved får de priserne til producenterne presset helt i bund.

- Priserne til forbrugerne er stort set ikke ændret, så fortjenesten bliver samlet op et andet sted end hos producenterne og grossisterne, påpeger Klaus Jørgensen, som slår fast, at de danske juletræsproducenters skæbne først og fremmest afhænger af klimaudviklingen.

- I år kan vi kun håbe på, at det ikke bliver ringere end sidste år. Hvis vi ikke har nået bunden, så er der virkelig mange juletræsproducenter, der ryger ud af markedet, konstaterer den fynske skovfoged forud for ugens messe i Langesø, hvor netop hele juletræsbranchen mødes.

Skovfoged Klaus Jørgensen

·  Skovfoged Klaus Jørgensen, Lundby på Tåsinge, har ingen egenproduktion, men fungerer som rådgiver og sælger for cirka 25 danske juletræsproducenter, fortrinsvis på Fyn.

·  De 25 producenter råder over et areal på 400 hektar, som hvert år kaster cirka 150.000 træer af sig til salg.

·  De 150.000 træer opnåede sidste år en gennemsnitspris på 65 kroner. Det er ifølge den fynske skovfoged nogenlunde det, det koster at producere et juletræ læsset på en lastbil.

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Handlekraftig fynbo med fjerkræ hædret

Landbrug & Fødevarers pris som »Årets unge landmand« er tildelt Henrik Pihl Winterø, der i 2017 overtog Aalundgaard i Ladegårde ved Aarup.

Kokkenborg hædret for arbejdsmiljøet

Rosetavler, struktur og tydelig ledelse. Det er vigtige redskaber, som har gjort svineproduktionen Kokkenborg ved Kirkeby til vinder af Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2019.

Maskinfokus i Tyskland

I den forgangne uge har tusindvis af danske landmænd i Hannover for at hente inspiration på maskinfronten.

- Hver enkelt landmand skal vågne op

- Det her er 25 gange værre end randzonerne, lød det på grundvandsmødet i Vissenbjerg, hvor indsatsplanerne omkring drikkevandsboringer blev forelagt og debatteret.

Flis eller halm?

På Hvidkilde er man ikke enige med halmformand Hans Stougaard, der hellere ser halm frem for træflis til energi.

Det startede med en rygeost

Løgismose Mejeri producerer en lang række mejeriprodukter, men den fynske specialitet lagde fundamentet under virksomheden.

Slidstærkt staldgulv med ny type belægning

Højere syreresistens og slidstyrke er blot nogle af fordelene ved den nye type gulvbelægning, der nu også er blandt de produkter, som Schmidt Coating anvender hos deres kunder.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.
Side 1 af 40 (783 artikler)Prev1234567383940Next