bannerPos

Nordfyn på nettet

Ejendomsmægler Karl Peter Lyhr (th) havde forleden ministerbesøg i den skønt beliggende ejendom på en lille vej ved Ejlby, der ligesom langt de fleste husstande på Nordfyn nu forsynes med hurtigt internet. Fra venstre er det bredbåndskoordinator i Nordfyns Landdistriktsråd, Kjeld Hansen, Krogsbølle, borgmester Morten Andersen, energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt samt formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

Erik Hansen

Redaktør LandbrugFyn
22-04-2019 08:00
Takket være lokale ildsjæle er der kun få ejendomme i det nordfynske område uden fibernet. Det roste den lokalvalgte energi-, forsynings- og klimaminister ved et besøg forleden.

Selvom vi skriver 2019, er flere områder på landet, og for den sags skyld også i og omkring byerne, som stadig er uden en hurtig internetforbindelse. Landdistrikternes Fællesråd vurderer, at hovedparten af de cirka 200.000 husstande, der fortsat ikke har tidssvarende bredbånd, ligger i landdistrikterne.

- Hverken på her maskinstationen i Skt. Klemens tæt ved Odense eller derhjemme på ejendommen ud til Odense-Broby landevejen ved Fangel har vi eller vores naboer fibernet. Det giver store problemer i hverdagen både i virksomhedens drift og privat, lød det eksempelvis fra Helle Lundsgaard, da avisen besøgte den nye formand for DM&E Fyn forleden.

Senere samme dag var energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) på rundtur i sin nordfynske valgkreds, netop med fokus på områdets fibernet.

 

Kun 64 nordfynske huse mangler

Her er tonen ganske anderledes. Således er der kun 64 huse og ejendomme ud af de potentielle 2.400 husstande i landområderne i Nordfyns Kommune, som endnu ikke har fået tilbud om tilslutning til fibernet. Og 1.700 har fibernet installeret.

- Da vi købte vores drømmeejendom her i 2012, måtte jeg op på bakken her, for at få mobildækning. Nu ligger der netkabel dér i vejkanten, og 100/100-forbindelsen blev behændigt skudt under vejen ind til os sidste år til en pris for 2.995 kroner. Det var helt afgørende for, at vi kan drive vores virksomhed på ordentlig og moderne vis, lød det fra Karl Peter Lyhr, da han viste ministeren rundt på ejendommen på den lille vej ved landsbyen Ejlby.

Som ejendomsmægler pointerer han netop en hurtig netforbindelse og mobildækning som lige så vigtige faktorer som forsyningen af strøm, vand og kloak, når en ejendom eller et hus skal handles.

- Jeg havde en kunde i telefonen den anden dag, som havde deres hus til salg. De har skiftet oliefyret ud med en varmepumpe, og så har de lige fået Waoo. Nu har de ombestemt sig og bliver boede i de næste 10 år, fortalte Karl Peter Lyhr som et eksempel på, hvor nødvendigt fibernettet er på landet.

 

100 mio. om året

Lars Chr. Lilleholt glædede sig over de lokale it-fremskridt, som er skabt gennem bredbåndspuljen.

- Udviklingen i landdistrikterne, både bosætningen og virksomheder i det åbne land, er afhængigt af hurtigt internet. Derfor afsætter vi i disse år 100 millioner kroner årligt som tilskud til områder, der endnu mangler fibernet, siger ministeren og oplyser, at de 100 millioner sidste år betød, at 4.600 husstande og virksomheder fik en bredbåndsforbindelse.

- Og igen i år sætter vi en ny pulje på finansloven, lovede den fynsk valgte energi-, forsynings- og klimaminister.

 

90 lokale ambassadører

Kjeld Hansen fra Krogsbølle, der som medlem af Nordfyns Landdistriktsråd gennem de seneste 10 år har koordineret bredbåndsindsatsen, forsikrede ministeren, at det nordfynske eventyr er lykkedes, fordi der efter et stormøde for tre år siden har været tilknyttet 90 ambassadører med tæt lokal kontakt og kendskab til området.

- Derfor er det vigtigt, at man lokalt går sammen og får udarbejdet et projekt med flest mulige husstande. Og derfor er lokale ildsjæle det bedste redskab til at få tilskud fra bredbåndspuljen, påpegede Lars Chr. Lilleholt.

- Det her er et eksempel på et lokalt engagement til efterfølgelse for andre områder, roste ministeren, inden han tog videre til landsbyen Ørbæk, hvor der imidlertid endnu mangler at blive gravet fibernet i jorden.

Gylle kræver præcision

Det er tid for såning af raps. Det betyder blandt andet travlhed med nedfældning af gylle, inden rapsen skal sås. Derfor er Skovsgårde Maskinstations nye avancerede Vredo gyllenedfælder i fuldt sving i denne tid.

Friske rabarber og porrer til københavnerne

- Det er lokalproducerede råvarer og den gode historie, der tæller. Ikke nødvendigvis prisen, konstaterer Bjarne Nielsen, der i mange år har levet godt af tre hektar med hver af de to specialafgrøder på sin sandjord i Vester Kærby.

Altid nyeste model på Nordskov

Gennem generationer har seneste model af den danskudviklede mejetærsker høstet afgrøderne på den midtfynske bedrift. Til denne sæson er indkøbt det første eksemplar af MF Ideal 7-modellen, som er skabt på Agco’s udviklingscenter i Randers, men produceres i Italien.

EU-støtte gav kovelfærden et skub

For mælkeproducent Karsten Mikkelsen faldt ønsket om bedre velfærd i stalden sammen med en af EU’s moderniseringsordninger. I dag har forbedringerne givet stigende ydelse. Og landmanden mener, at støtteordningerne skubber landbruget fremad trods bøvl med ansøgningerne.

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Dyrskuechefen til Lundsgaard

Alex Nielsen er blevet ansat som eventchef for Anexet på godset ved Kerteminde.

Stougaard vil holde regeringen op på klimaløfter

Halmbranchen glæder sig over en klimaambitiøs regering. Men nu skal der handling bag ordene, mener Danske Halmleverandører.

Køng-landmand styrer sin risiko med succes

Hans Raahauge har gode erfaringer med DLG’s risikostyringsværktøj Risk Management.

Plovekspert holder nyt pløjekursus

Landbrugsrådgivning Syd inviterer til pløjekursus ved Ørbæk den 3. september, hvor man kan deltage både med og uden plov.
Side 1 af 34 (667 artikler)Prev1234567323334Next