bannerPos

Miljøstyrelsen er i fuld gang med flytningen til Odense

- Vi har haft over 7.200 ansøgere til de godt 270 stillinger, vi har nyansat. Så det må siges samlet set at være et fornuftigt rekrutteringsbillede, siger vicedirektør Lars Møller Christiansen, Miljøstyrelsen.

Ebbe Mortensen

Freelance journalist
05-01-2019 08:00
Cirka halvdelen af Miljøstyrelsens nuværende 580 ansatte arbejder nu fra Englandsgade i Odense.

- Vi er blevet godt modtaget på Fyn.

Miljøstyrelsen er i fuld gang med flytningen fra Haraldsgade 53 i København til den fynske forpost i Englandsgade 25 i Odense. Og vicedirektør Lars Møller Christiansen er godt tilfreds med den modtagelse, styrelsen har fået i forbindelse med flytningen, der er en del af regeringens plan for udflytning af statslige arbejdspladser under sloganet »Bedre balance II«.

- Det er samlet set gået rigtig fint, og det skyldes ikke mindst, at vi har haft et godt samarbejde med Syddansk Universitet og Odense Kommune. Samtidig har vi formået at få skabt synlighed om de opgaver, vi kommer til byen med, og den arbejdsplads vi er og ønsker at være, siger Lars Møller Christiansen, der selv har rødder i den fynske muld i Nørre Søby.

500 nye arbejdspladser

Miljøstyrelsens indtog på Fyn betyder på sigt cirka 500 nye arbejdspladser i Odense. Aktuelt arbejder 274 af styrelsens nuværende cirka 580 medarbejdere nu med tjenestested i Odense. De fleste sidder på adressen i Englandsgade, men der sidder også en gruppe på cirka 50 medarbejdere i Finlandsgade.

De 274 medarbejdere er nyansættelser foretaget siden januar 2018, og ifølge Lars Møller Christiansen er det generelt set lykkedes at finde nye medarbejdere. Der har således været over 7.200 ansøgere til de godt 270 stillinger.

I forbindelse med flytningen til Odense har foreløbig 196 medarbejdere valgt at opsige deres stilling i Miljøstyrelsen siden januar.

Læs mere om Miljøstyrelsen i Odense i næste uges LandbrugFyn. Avisen kan læses allerede nu her på hjemmesiden. Klik på avisen i øverst højre hjørne.

 

Regler for nødslagtning præciseres

Kreaturer må kun slagtes på marken ved akut tilskadekomst eller hvis et vildt dyr på slagteriet vil kunne være til fare for sig selv og sine omgivelser.

Handelsgigant i højt gear

Gasa Group er blandt de helt store spillere på det europæiske blomstermarked, og med det nye domicil i Odense er den fynske handelsvirksomhed gearet til fremtiden.

Fordel for følgeerhverv

EU’s støttekroner har med udvidelsen af Lars Iversens bedrift også åbnet for flere arbejdspladser.

Miljøtilskud har styrket landmands overlevelsesevne

Lars Iversens kvægbrug er blevet rustet bedre til fremtiden af myndighedskrav til dyrevelfærd og miljø.

Fynsk Kvæg har fået ny formand

Næstformand Peter Høj tager over efter Lars Iversen, der siden år 2000 var været de fynske kvægbrugeres førstemand.

Udfordringer og muligheder i grovfoder

Fynske majsmarker og attraktive græssorter var i fokus, da Kvægrådgivning Danmark sammen med DLG forleden inviterede til grovfodermøde hos mælkeproducent Palle Bjerggaard Hansen i Såderup på Østfyn.

Fra kultur til køer

Den tidligere kulturchef i Odeon er ansat som ny dyrskuechef.

Blev selvstændig uden bankens hjælp

Banken sagde nej, og så måtte den unge Thomas Bæk Jensen gøre det selv. Købe et slidt husmandssted, etablere malkerum og købe 40 køer. I dag sidder han for bordenden på Kjærholm – en mælkeproduktionsejendom med plads til knap 300 malkekøer.

Gør plads til næste års blomsterstriber

Det er en god idé at tænke de populære sommerblomster ind i efterårsarbejdet, opfordrer maskinstationsejer Bjarne Nygaard.

Rytteriet opfylder rytterens ønsker

Eva Overgaard har pr. 30. august fået indfriet drømmen om at blive selvstændig erhvervsdrivende, og byder nu hestefolket velkommen til et bredt udvalg af rideudstyr i »Rytteriet«, der har til huse i snedkeriet på Valdemars Slot.
Side 1 af 36 (704 artikler)Prev1234567343536Next