bannerPos

Texel-væddere klar til endnu en afprøvning

18 texelvæddere er klar til årets individafprøvning. De skal nu græsse på markerne hos Bert Groen frem til 18. august.

Christian Carus

Fagjournalist
25-06-2019 11:39
Sidste år lavede Texelforeningen for første gang individafprøvning af væddere. Forleden blev et nyt hold vejet ind.

Mens der sidste år blev lukket 12 væddere ud til individafprøvning på Bert Groens arealer ved Nørager i Himmerland, blev der forleden vejet 18 ind til den anden individafprøvning i Texelforeningens historie, som foregik samme sted som sidste år.

Ved indvejningen blev de vejet, efterset af dyrlæger og fik et fodbad, inden de blev lukket ud på marken.

De skal nu mæske sig i det himmerlandske græs, inden de 18. august igen bliver vejet og scannet, og de bedste individer bliver kåret – og dermed forhåbentlig får masser af bedækninger på samvittigheden.

 

Positiv overraskelse

Jaco van der Molen, som er tovholder på projektet og næstformand i Texelforeningen, glæder sig over, at både flere væddere og avlere har meldt sig på banen til anden omgang af afprøvningen.

- Det er positivt, at opbakningen er blevet større, ligesom vi efter sidste års afprøvning også blev positivt overraskede over efterspørgslen på de afprøvede væddere. De tre væddere, der blev kåret, har i alt bedækket 33 får. Det er over, hvad vi havde forventet, siger Jaco van der Molen, der kun har én ting at ærgre sig over:

- Vi havde håbet på, at få en hel del af afkommet fra de væddere, vi afprøvede sidste år, med i år. Desværre kom der ikke så mange væddere ud af det, så der kommer kun én med. Det er lidt træls, men det er naturens gang. Vi kan ikke bestemme, hvilke køn, der kommer ud af bedækningerne, konstaterer han.

 

Målrettet avl og socialt samvær

Mens der i denne omgang bliver flere får at følge henover sommeren, glæder Jaco van der Molen sig også over, at alt lige nu tyder på, at forholdene for dyrene bliver noget bedre end sidst, hvor tørken betød, at der ikke var meget græs at tage af.

- Det betyder forhåbentlig, at tilvæksten bliver noget bedre i år, spår han.

Og mens scanning, vejning og analyser af vædderne bliver et redskab til en mere målrettet avl for texel-ejerne, ser Jaco van der Molen også afprøvningen som et redskab til at skabe liv i foreningen.

- En del af målet er også at få skabt noget socialt samvær. Derfor afslutter vi også med hygge og grillmad den 18. august, siger næstformanden, der også håber at se andre fåreinteresserede folk end lige netop Texelforeningens medlemmer, når afprøvningen bliver afsluttet.

En aften med Hammerslag

Værten fra det populære tv-program besøger Centrovice den 28. oktober.

Økologer holder årsmøde i Odense

Økologien frem mod 2030 er et tema, når L&F’s økologisektion i næste uge holder årsmøde på Dalum Landbrugsskole.

Perfekt persille

I sidste uge høstede Michael Pedersen på Hindsholm persillefrø, som har været halvandet år undervejs på 2,5 hektar. Og den erfarne specialafgrødeavler kunne glæde sig over et godt udbytte på omkring to tons pr. hektar og dermed 40.000 kroner pr. hektar.

Seges jagter krydsningsgevinst hos malkekvæg

Det giver økonomisk gevinst at krydse flere racer af malkekvæg, godtgør et EU-støttet avlsprojekt. Men fordomme skal overvindes, før danske mælkebønder tager midlet i brug i større stil til at forbedre deres økonomi.

Et høstår med udbytter og priser i top for havefrø

- Overordnet set, så har det været et kanongodt høstår, både hvad angår kornafgrøder, frøgræs og havefrø, lyder det fra Per Funch Clausen hos Jensen Seeds i Birkum.

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

Svinepest øger afregningen

Den afrikanske svinepest i specielt Kina giver en højere svinenotering. Patriotisk Selskab anbefaler, at merindtjeningen – for de fleste svineproducenters vedkommende – bruges til at afdrage på gælden.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

Skoleelever lærer om økologi

82 elever fra 6. årgang på Havrehedskolen var forleden på besøg hos den økologiske landmand Finn Thorslund i Fangel.

Fine langelandske furer

Flagalleen var rejst, solen skinnede og den hyggelige og traditionsrige pløjedag trak igen i år deltagere helt fra Sjælland til Simmerbølle.
Side 1 af 37 (737 artikler)Prev1234567353637Next