bannerPos

Veteraner tærsker langhalm

Den renoverede langhalmsmaskine var genstand for stor interesse fra mange af deltagerne i tærskedagen i Øster Hæsinge.

Tekst og foto: Anders Kurt Simonsen

Freelancejournalist
09-08-2019 08:00
Den nyrestaurerede »Langhalms-Maskinen Fakse« var det store trækplaster, da Motor og Veterantraktor Klubben Fyn lørdag den 3. august holdt tærskedag i Øster Hæsinge.

Mange af medlemmerne i Motor og Veterantraktor Klubben Fyn (MVKF) har haft travlt, siden klubben i foråret af maskinens opfinder, 92-årige Bøje Olsen, Fakse, fik doneret to eksemplarer af »Langhalms-Maskinen Fakse«.

Med i den bemærkelsesværdige overdragelse var tillige en af de Nuffield traktorer, som i sin tid leverede trækkraft til langhalmsmaskinerne på disses færd rundt i landet. Samt en lille campingvogn, der i de travle sæsoner havde tjent som logi for maskinens faste stab.

Fyn var i flere år et centralt område for Bøje Olsens firma, Fakse Langhalmsmaskiner ApS. Dels fordi der på Fyn var masser af stråtag, og dels fordi Bøje Olsen i 1989 flyttede firma og maskiner til ejendommen Rødegård i Gultved ved Kværndrup, som den næste halve snes år var hjemsted for firmaets fynske aktiviteter. Disse omfattede en overgang syv langhalmsmaskiner og tre tækkerørsrensere, der netop kunne rummes i gårdens bygninger.

Grundig renovering

De to langhalmsmaskiner, som i foråret blev doneret til MVKF, har siden været genstand for et større renoveringsarbejde, udført af medlemmer af klubben. Den ene maskine var i dårlig stand. Den har så til gengæld leveret reservedele til den anden maskine, som – efter blandt andet at have fået et nyt indre transportsejl – kunne ses på Det Fynske Dyrskue i juni. Og som ved forrige lørdags tærskedag på »Peterspladsen« i Øster Hæsinge viste, at den også fungerer i praksis.

Dog ser den langhalm, som den renoverede maskine producerede på tærskedagen, ikke ud helt som den langhalm, der blev lavet »i gamle dage«. Da denne artikels forfatter for 60-65 år siden var med til at lave langhalm på en »ribbe« (eller måske »rippe«?), var rugstråene både stivere og længere end i dag. Og langhalmen var dermed velegnet som materiale til stråtag.   

Dengang kunne en stående rugafgrøde næsten skjule en voksen mand. Vore dages rugstrå er meget kortere, hvorfor de som tækkemateriale stort set er afløst af tagrør fra ind- eller udland. Den smule langhalm, der stadig produceres, bruges primært til julebukke samt diverse isolerings- og dekorationsformål.

Høst som i gamle dage

På MVKF’s tærskedag i Øster Hæsinge forrige lørdag var der, udover at se Langhalms-Maskinen Fakse i arbejde, tillige lejlighed til at opleve tærskning af rug på Gunner Larsens velholdte gamle 18 tommer Dronningborg tærskeværk, trukket af en 70-80 år gammel 9 hk Deutz dieselmotor, hvis ejer, Henning Sørensen, netop har renoveret den fra inderst til yderst.

Lørdag den 27. juli var cirka en halv hektar rug blevet høstet med selvbinder og »sat sammen« i skokke eller hobe på en mark tilhørende Hans Ejner Hansen, Øster Hæsinge.

På tærskedagen blev negene læsset på vogne og kørt til »Peterspladsen«, der ejes af Peter Tegen, hvis far, smedemester Anders Tegen, har været aktiv i veteranklubben i flere år.  

Rutinerede folk

Blandt de mange MVKF-medlemmer, som var med til at betjene den næsten ikoniske langhalmsmaskine, talte LandbrugFyn især med to, som har et særdeles godt kendskab til maskineriet. Ved det centrale ilæggerbord var det Jørgen »Langhalm« Nielsen, som tidligere i 30 år arbejdede med Fakse langhalmsmaskinerne. Og som er en af dem, der via sit mangeårige samarbejde med Bøje Olsen har medvirket til, at de to maskiner kom til Fyn.

Ved den ende af maskinen, hvor »dukkerne«, »kærerne« - eller hvad de færdige bundter langhalm i øvrigt kaldes rundt omkring – kom ud af maskinen og lige skulle have rod-enden pudset af, inden de var klar til brug, blev »finishen« udført af Henrik Nielsen, der også har en del år som »Fakse-pilot« på CV’et.

Både høstdagen og tærskedagen var solide succes’er, som udover en masse aktive medlemmer tillige samlede et stort antal interesserede tilskuere.

Sådan virker maskinen

En kortfattet beskrivelse af opbygning og virkemåde for Langhalms-Maskinen Fakse:

Maskinen, der er en halv snes meter lang, er opbygget med et centralt hjulsæt og en trækanordning, så den kan trækkes efter en traktor. Via kraftoverføring leverer traktoren tillige kraft til maskinen, når den arbejder (altid stationært).

Ilægningen af rugnegene foregår cirka midt på maskinen. Selve maskinen består af to dele, nemlig en »rippe-del«, som ripper kerner og småhalm af og derefter pakker langhalmen i »dukker« eller »kærer«, som ombindes med bindegarn, inden deres rod-ender får en sidste finish, hvorefter de er klar til at blive brugt som tækkemateriale.

Den anden (bagerste) del af maskinen udgøres af tærskeværket fra en Dronningborg mejetærsker med tilhørende halmpresser. Og det hele er opbygget på – og sammenholdt af – en sindrig træ- og metalkonstruktion.

Det »afrippede« materiale af kerner og småhalm føres af et indvendigt sejl (som på en selvbinder eller mejetærsker) tilbage til tærskeværket, som renser kernerne og transporterer dem op i maskinens korntank, og som til sidst presser halmen, der afleveres på en slidske.Se maskinen i funktion ved tærskedagen - klik her!

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Handlekraftig fynbo med fjerkræ hædret

Landbrug & Fødevarers pris som »Årets unge landmand« er tildelt Henrik Pihl Winterø, der i 2017 overtog Aalundgaard i Ladegårde ved Aarup.

Kokkenborg hædret for arbejdsmiljøet

Rosetavler, struktur og tydelig ledelse. Det er vigtige redskaber, som har gjort svineproduktionen Kokkenborg ved Kirkeby til vinder af Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2019.

Maskinfokus i Tyskland

I den forgangne uge har tusindvis af danske landmænd i Hannover for at hente inspiration på maskinfronten.

- Hver enkelt landmand skal vågne op

- Det her er 25 gange værre end randzonerne, lød det på grundvandsmødet i Vissenbjerg, hvor indsatsplanerne omkring drikkevandsboringer blev forelagt og debatteret.

Flis eller halm?

På Hvidkilde er man ikke enige med halmformand Hans Stougaard, der hellere ser halm frem for træflis til energi.

Det startede med en rygeost

Løgismose Mejeri producerer en lang række mejeriprodukter, men den fynske specialitet lagde fundamentet under virksomheden.

Slidstærkt staldgulv med ny type belægning

Højere syreresistens og slidstyrke er blot nogle af fordelene ved den nye type gulvbelægning, der nu også er blandt de produkter, som Schmidt Coating anvender hos deres kunder.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.
Side 1 af 40 (783 artikler)Prev1234567383940Next