bannerPos

Middel høst i sigte

- Vinterrapsen er svær at bedømme på markerne lige nu, siger Christians Hjerpsted, markedsdirektør hos Danish Agro Øst - her ved ét af de først partier vinterraps, som i sidste uge var blevet indleveret.
30-07-2020 08:22

Høsten af vinterbyggen er overstået, og nu går høsten af raps og de store afgrøder som hvede, rug og vårbyg for alvor i gang.

HØST - Generelt har vi set middeludbytter i vinterbyg med stor variation fra mark til mark, men med ret lav rumvægt. Og det har været let at tærske vinterbyggen ren for stak i år, lyder det fra markedsdirektør Christian Hjerpsted, der har ansvaret for Danish Agros aktiviteter øst for Lillebælt.

Sandsynligvis tegner den overståede vinterbyg også billedet af høsten i de andre kornarter og raps.

- Jeg er mange gange dagligt i kontakt med landmænd. Og herfra har vi lagt en plan for vores modtagelse af den forestående høst ud fra de middeludbytter, som er landmændenes meldinger, fortalte Christian Hjerpsted til Effektivt Landbrugs Høst-tour 2020 i den forgangne uge. 

Raps venter

Han er dog lidt skeptisk overfor rapsen.

- Rapsmarkerne er svære at vurdere, og flere landmænd synes ikke, at rapsen har busket sig nok. Vi har fået de første partier raps ind, og det ser pænt ud.

Derfor venter Christian Hjerpsted, at mange landmænd nok vil lade rapsen stå længe og modne helt af, da de nye sorter har skulpeopspringningsresistens.

- Vi hører, at mange undlader nedvisning med glyphosat for at bidrage til at nedbringe forbruget af glyphosat og dermed beholde godkendelsen.

De tidlige vinterhvedesorter er også ved at være klar nu.

- Vi har selv en sort, Chevignon, som er meget tidlig og ser lovende ud. Den er god til at sprede høsten over længere tid sammen med en senere sort på samme landbrug, siger markedsdirektøren, som har hørt om en del goldfodsyge i flere anden- og tredjeårs vinterhvedemarker.

Følg de daglige Høst-Tour reportager i Effektivt Landbrug eller på dagbladets hjemmeside.

0

Landdistrikternes Fællesråd: Håber Folketinget erstatter penge fra EU

EU’s landbrugsreform står til at nedskære bevillingerne til det danske landdistriktsprogram, der også støtter landdistriktsudvikling ud over landbruget. Fællesrådet ser stadig håb for at fastholde støtteniveauet.

Mange landmænd har en mere bæredygtig virksomhed, end de tror

Ifølge Patriotisk Selskab kan en RISE-analyse give landmændene et overblik over, hvor bæredygtig deres virksomhed faktisk er.

Manden med de gode nødder

Lars Olesen er Danmarks største valnøddeavler. Hans mål er at gøre de sunde nødder til en nicheproduktion med en god indtjening.

New Holland i jysk samarbejde

De to fynske forhandlere, Kragmann og Egebjerg Smedie, har indgået strategisk samarbejde med Lyngfeldt A/S i Hadsten. Det vil styrke virksomhederne og vores kompetencer overfor kunderne, understreger Jesper Kragmann.

Ærlighed og god service

Et solidt kundeunderlag, specielt indenfor landbrugs- og entreprenørmaskiner, men også transport og personvognskunder, har været med til at sikre Ovethi – Dansk Dæk Service en stabil omsætning, trods coronasituationen i Danmark.

Besøg et minivådområde

Fire fynske landmænd inviterer til »åbent minivådområde« den 29. oktober.

Kartoffelfabrik er stadig i kog

Med kun 4.000 tilmeldte hektarer undersøger de fynske initiativtagere de sidste muligheder for at etablere en kartoffelmelsfabrik.

Geder skal pleje Svanninge Bakker

Naturstyrelsen vil benytte et større gedehold til at holde græsset, gyvel og den øvrige bevoksning i ave i det unikke naturområde på 80 hektar.

Solrig dag i den økologiske vinterraps

Vejret viste sig fra sin bedste side, da små 20 interesserede var samlet hos Jørgen Schiøttz-Christensen i Skårup, for at blive klogere på dyrkningen af økologisk vinterraps. Og budskabet var de erfarne dyrkere og konsulenter enige om: Et veletableret såbed er første skridt mod en succesfuld økologisk høst af vinterraps.
Side 1 af 61 (1207 artikler)Prev1234567596061Next