bannerPos

Genvalg til Fendts river

Poul Christensen og Martin Geiser fra TBS Maskinpower har handlet redskaber flere gange. Her foran en ny Bredal spreder.

Tekst og foto: John Ankersen

Redaktør, LandbrugSyd
17-07-2019 07:26
Sydjysk maskinstation valgte Fendt igen, da græsudstyret skulle udskiftes

Til 2018-sæsonen indkøbte Poul Christensen Maskinstation & Entreprenør v. Kolding som en af de første i Danmark forsøgsvist Fendts rive ”Former”. Resultatet var tilfredsstillende, så da maskinstationsejeren skulle udskifte sine øvrige river og spredere, faldt valget derfor på Fendts græsprogram endnu engang.
Maskinstationens river skifter derfor farve fra lysegrøn til Fendt-grøn, idet man foruden den gamle Fendt Former nu også råder over to Fendt Twister 8608 DN, en Fendt Twister 5204 DN og endnu en Fendt former 456 DN.
- Vi forsøger hele tiden at optimere vores maskinpark, så vi kan udføre et effektivt stykke arbejde for kunderne. For rivernes vedkommende er det både et spørgsmål om at komme over nogle hektar, når vinduerne for bjærgning af græs er åbne. Men kunderne lægger også vægt på, at græsset skal være rent, uden at vi af den grund efterlader nogle strå i marken, og samtidigt skal genvæksten være optimal. Det synes vi, at den første Fendt Former levede op til – og så har vi skiftet resten af flåden ud, fortæller Poul Christensen.

Specialist i bjærgning
af græs og hø

Arbejde med græs og hø fylder meget i Poul Christensens arbejdsdag. Dels har maskinstationen mange kunder blandt mælkeproducenter i området, dels arbejder man i stor stil for kunder med heste, der skal have bjærget godt hø osv.
- Vi producerer rigtigt mange minibig- og rundballer for kunderne i løbet af et år, men laver også mange til os selv, for vi har et stort salg af hø, wrapballer og halm til kunder i hele Danmark. Kødkvægsproducenter findes der også en del af i maskinstationens kundekartotek. Den branche kender man rigtig godt, for en del af Poul Christensens mange driftsgrene en besætning af Simmertalere, der "arbejder" som naturplejere.  

Stor interesse for
Fendts græslinje

Fendt Twister sprederne fås i arbejdsbredder op til 12,70 meter, mens Fendt Former kan leveres med op til 4 rotorer og 14 meters arbejdsbredde. Fendts græslinje er forholdsvis ny og omfatter indtil videre Slicer skiveslåmaskiner, TIGO snittervogne, selvkørende Kantana finsnittere, Rotana rundballepressere.
Også en Fendt Rollector wrapper er blevet optaget i sortimentet.
- Vi oplever stor interesse for Fendts græsredskaber”, fortæller Martin Geiser fra TBS Maskinpower, der har solgt riverne til Poul Christensen.
- Det skyldes sikkert både, at vi bor lige midt imellem mange af Danmarks mælkeproducenter, men helt klart også at Fendt er kommet med en stærk græslinje, slutter han.

Novana-rapport bekymrer miljøminister

Nye tal fra årets NOVANA-rapport viser, at kvælstofudledning er på samme niveau som tidligere. Derudover er der flere fund af sprøjtemidler i drikkevand og grundvand.

Landboforeningen fortsætter uændret

Centrovice består som landboforening fuldt selvstændigt med øgede muligheder og kræfter, blev det fastslået ved fusions-generalforsamlingen.

Stort ja til storfusionen

147 stemte for, 13 imod, da det blev vedtaget at sammenlægge rådgivningen i Centrovice og LMO med tilbagevirkende kraft fra 1. november til landets største rådgivningsselskab indenfor landbruget.

Endnu bedre service fra Samson Agrolize

Den danske salgs- og serviceorganisation bag Samson gyllevogne og møgspredere, Samson Agrolize, justerer nu sin serviceorganisation i Danmark og opnår derved en endnu bedre dækning med specialiserede servicemedarbejdere og reservedelsadgang for sine kunder.

Centrovice sætter fokus på finansiering

Deltagerne ved mødet den 20. november vil blive rustet til finansforhandlinger og få et aktuelt økonomisk indblik.

Øerne klar til fremtiden

På generalforsamlingen i Skovdyrkerforeningen Øerne glædede formanden, Rudolf Iuel, sig over succes med to nye kampagner til hvervning af nye medlemmer.

Manitou til Fyn

KSM Maskinservice på Fyn er blevet forhandler af Manitous store læsser- og teleskopprogram.

Stort fynsk ja til fusion

Rådgivningen i Centrovice og LMO sammenlægges med tilbagevirkende kraft fra 1. november til nyt stort rådgivningsselskab.

Vagtskifte efter 40 år

Svanninge Auto & Traktorservice A/S fortsætter uændret under det nye partnerskab mellem René Helding og Brian M. Andersen.

- Støtte skal målrettes hele sektoren

Økolandmand Nicolaj Pedersen mener, at EU-støttemidler i mindre grad bør kunne søges af den enkelte landmand.
Side 1 af 39 (771 artikler)Prev1234567373839Next