bannerPos

DLG Øst – klar til høst

Hos DLG i Bårse glæder underdirektør Henrik Kristiansen sig til årets høst.

Tekst og foto: Henning K. Andersen

Journalist
05-07-2020 13:07
Snart venter årets højdepunkt i landrbuget - årets høst. Og efter flere effektiviseringer er det noget, man ser frem til hos DLG Øst.

Når høsten kommer i gang, så er det alle mand på dæk hos DLG i det østlige Danmark.

- Vores motto er »Sammen får vi høsten i hus«. Og det er det, fordi det jo både er os, de ansatte, kunderne landmændene og vognmændene, der er i gang. Alle er jo med. Og det er jo nærmest et 24-7-job. Vi har måske ikke åbent i døgndrift, men der er rigtig mange i gang.

Ordene kommer fra underdirektør i DLG Øst, Henrik Kristiansen, der fra sit kontor hos DLG i Bårse syd for Næstved har ansvaret for afgrøder hos korngigantens østlige afdeling. Og der er nok at se til, kan han bekræfte. 

- Her i Bårse har vi jo også vores foderfabrik, og her får vi også en masse foderkorn ind til foderproduktion, og det får vi direkte fra landmændene. Så her kommer der også meget store aktiviteter, blandt andet fordi man laver godt 130.000 tons foder om året på fabrikken, eller måske lige knapt, siger han og fortsætter:

- Så derfor kommer der store mængder foderkorn ind, og det er jo også en stor terminal man har her. Men der skal det altså igennem foderproduktionen.

24 modtagepladser

Men som det vil være kendt for de fleste, er DLG Øst’s aktiviteter ikke kun centreret omkring Bårse. Faktisk har selskabet 24 modtagelsespladser spredt ud over Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Bornholm, hvor man kan opbevare afgrøderne i den travle høstsæson.

Med de ændringer, der har været i landbrugsstrukturer, men også teknologisk i landbruget de seneste år, har de mængder, man har skullet håndtere hos kornkompagnierne, været for opadgående. Og det har til tider gjort det svært for DLG Øst at følge med, erkender Henrik Kristensen.

- Derfor renoverer vi nu nogle af de lidt ældre afdelinger med nogle store pladser, så vi faktisk kan modtage de store mægnder afgrøder. Der kommer jo på dage 50.000 tons på én dag, fordelt udover de her afdelinger, og sidste år fik vi noget over 600.000 tons afgrøder i forbindelse med høsten. Så det er nogle store mængder, siger han.

Effektiviseret lige i øjet

Meget af arbejdet i forbindelse med høsten er centreret omkring planlægning, i et forsøg på at gøre tingene så effektivt som muligt. I den forbindelse har det været til stor hjælp, at DLG Øst sidste år kunne tage deres nye kornterminal på Masnedø i brug.

- Det har været lige i øjet. Vi havde brug for det, også fordi vi jo sidste år fik en stor høst i 2019. Og selv om vi i det daglige opererer lokalt, så leverer vi jo også til et globalt marked, så når man har sådan en terminal dernede, så kan man komme ud på det store verdensmarked, siger Henrik Kristensen.

- Det er klart, at det giver os noget kapacitet. Der er nu plads til 140.000 tons dernede med det nye anlæg, og man kan faktisk tage de store pandemarksbåde ind dernede, og så sent som i går færdiglastede vi faktisk en båd med 30.000 tons byg på Masnedø.

Med den nye terminal kan DLG håndtere langt større mængder korn end tidligere.

- Vi kan tage 1000 tons ind i timen, og vi kan faktisk også udskibe 1000 tons i timen. Så det er altså rigtig meget korn på et minut. Samtidig er det ikke længere kun i Kalundborg, at vi har adgang til en dybvandshavn, men også på Masnedø, og det gør, at vi sparer meget transport, siger han.

Han tilføjer, at det også gavner i forhold til miljø og bæredygtighed gavner at afskibe de tusindvis af tons afgrøder fra Masnedø.

0

Mærkning af heste og mærkningspladser på Fyn

Der tilbydes besigtigelse og mærkning med mikrochip af heste og ponyer i forbindelse med de to følskuer der afholdes på Fyn i august. Dansk Varmblod gør dog opmærksom på at årets følskuer er lukket for publikum grundet COVID-19.

Vinterraps skal etableres rettidigt

De nye krav om øget areal med efterafgrøder, der gælder fra kommende efterår, lægger yderligere pres på landmændene, der går en meget travl august måned i møde. Reglerne sætter blandt andet rapssåningen under pres og gør, at mange landmænd i højere grad har brug for sorter, der er hurtigstartende.

Stor styrbar sprøjte

Den nye Amazone UX6201 vist frem ved arrangement hos O. Søndergaard & Sønner.

Landbrugsrådgivning Syd opruster på ejendomsfronten

1. august tiltræder Niels Jepsen som revisor og ejendomsrådgiver.

Fynsk bondegårdsferie melder alt optaget

Kulinariske Kildegaarden i Frørup må sige nej til flere, som gerne vil på bondegårdsferie.

Middel høst i sigte

Høsten af vinterbyggen er overstået, og nu går høsten af raps og de store afgrøder som hvede, rug og vårbyg for alvor i gang.

En aften med natur på Aalegaarden

Velas indbyder torsdag aften til markvandring med fokus på læhegn, skov, eng og biodiversitet.

Landbrugsjord omlægges til skov

Fynsk projekt er blandt de første med multifunktionel jordfordeling, hvor 630 hektar øst for Svendborg forventes at blive omlagt til skov. I alt regner Landbrugsstyrelsen med, at der kan blive omfordelt mere end 2.000 hektar landbrugsjord gennem frivillige aftaler.

50-års fødselsdag i Glamsbjerg

Hos GMC indbydes på fredag til reception i anledning af medindehaver Kristian Jørgensens runde fødselsdag.
Side 1 af 56 (1114 artikler)Prev1234567545556Next