bannerPos

Skive sætter hesten i fokus

Skive Trav og Rideklub byder på flere spændende pony og hesteaktiviteter til Hesten i fokus.

Redaktionen

07-08-2019 14:36
Skive Trav og Rideklub byder på flere spændende pony og hesteaktiviteter til Hesten i fokus.

Hesten i Fokus er som tidligere år en samling af forskellige arrangementer, hvor hesten er i fokus på Skive Trav og Skive Rideklub. I år deles arrangementet ud over flere weekender. Startende søndag den 11. august med Sportsdag og sluttende med Travløb mandag den 19. august.

Søndag den 11. august afvikles »Sportsdag« som er et fælles arrangement som Skive Ponytrav, Skive Rideklubs elevskole og Avlsforeningen for Shetlandsponyer i Danmark – lokalområde Vestjylland afholder i samarbejde. Børn, unge, voksne og ældre kan deltage i forskellige discipliner med små shetlandsponyer, ponyer og rideheste.

I år har travponyerne, som der deltager i Jydsk Grandprix også mulighed for at prøve nogle af Sportsdagens mange discipliner. Som noget ny i år, vil der være en Grooming klasse, hvor dommeren kigge på, hvor flot ponyerne og hestene er gjort i stand.

Sportsdagen byder også på Jysk Grandprix i ponytrav og monté. Der kommer ponykuske fra flere af de andre travbaner, for at deltage i de mange spændende løb og afsluttende Grand Prix-finaler sidst på eftermiddagen. I finalerne køres der om flotte sponsorpræmier og pokaler. Ponytravløbene starter kl. 11.00 lige efter sponsorløbet.

Med 150 start tilmeldinger i klasser som toppekørsel, dressurkørsel, dressurridning med og uden hjælper, spring for hånd og spring under rytter, mønstring, agility, parkour, ponytrav- og ponymonté bliver der rig mulighed for at se mange forskellige aktiviteter.

I Sponsorløbet »Tour de Skive Trav« håber Skive Trav, at mange vil tage udfordringen op med at skaffe sponsorer og cykle/løbe penge ind ved at deltage. Pengene som samles ind, går til forbedring og vedligehold af faciliteterne for alle brugere af Skive Trav. Konceptet går ud på at man løber/cykler så mange omgang som muligt på Skive Travbane, og sponsorerne støtter enten med et engangsbeløb eller beløb pr. omgang. De hurtigste, »rigeste« og mest festlige deltagere hædres med fine præmier i både børne og voksenrækken.

 

Springstævne

Skive Rideklub afholder i weekenden den 16.-18. august et stort C-springstævne for både heste og ponyer. Stævnet afholdes på den store flotte Fiberbane på 50x60 meter, som udover at være et godt underlag at springe på også er særdeles publikumsvenligt, da der er mulighed for at komme helt tæt på og se, hvordan de dygtige lokale ekvipager klarer sig. Stævnet starter fredag sidst på eftermiddagen og slutter først om søndagen, afhængigt af det endelige antal tilmeldinger. Hestene skal over spring fra 100 centimeter til 135 centimeter i de højeste klasser. Ponyerne springer fra 65 centimeter til 105 i de højeste klasser, fordelt på de tre ponykategorier.

Springstævnet er et af de indledende stævner til både Distriktsmesterskaberne for henholdsvis pony- og seniorryttere.

 

Spot On M&M Show

Mountain & Moorland Denmark – foreningen for engelske ponyracer i Danmark, kommer til Skive lørdag den 17. august og holder Spot on M&M Show på inderkredsen på Skive Trav. M&M Show er eksteriør bedømmelser, og brugs-bedømmelser efter engelske principper og i engelsk stil. De engelske ponyracer som Connemara, Dales, Dartmoor, Exmoor, Fell, Higland, New Forest, Shetland og Welsh ponyer vil dyste i discipliner som Eksteriørbedømmelse, Stutterikonkurrencen »Min Avl«, Engelske ride-/køreklasser, 3-kants mønstring og Handy-pony.

I forbindelse med M&M showets følklasser for hingste- og hoppeføl, er der åbnet for alle ren-racede føl, som vi tidligere har set ved Hesten i Fokus følskuet, så der også i år er mulighed for at se både ponyføl og store hesteføl.

 

Mandagstrav

Hesten i Fokus sluttes af med Mandagstrav 19. august på Skive Trav. Mandag er og bliver Travdag i Skive. Denne mandag er ingen undtagelse, så klokken 17.00 blænder Skive Trav op for et flot program, med spillevenlige løb og store sportslige oplevelser. Mon ikke snakken vil komme til at gå på den nært forestående Derby i den efterfølgende weekend.

 

Gylle kræver præcision

Det er tid for såning af raps. Det betyder blandt andet travlhed med nedfældning af gylle, inden rapsen skal sås. Derfor er Skovsgårde Maskinstations nye avancerede Vredo gyllenedfælder i fuldt sving i denne tid.

Friske rabarber og porrer til københavnerne

- Det er lokalproducerede råvarer og den gode historie, der tæller. Ikke nødvendigvis prisen, konstaterer Bjarne Nielsen, der i mange år har levet godt af tre hektar med hver af de to specialafgrøder på sin sandjord i Vester Kærby.

Altid nyeste model på Nordskov

Gennem generationer har seneste model af den danskudviklede mejetærsker høstet afgrøderne på den midtfynske bedrift. Til denne sæson er indkøbt det første eksemplar af MF Ideal 7-modellen, som er skabt på Agco’s udviklingscenter i Randers, men produceres i Italien.

EU-støtte gav kovelfærden et skub

For mælkeproducent Karsten Mikkelsen faldt ønsket om bedre velfærd i stalden sammen med en af EU’s moderniseringsordninger. I dag har forbedringerne givet stigende ydelse. Og landmanden mener, at støtteordningerne skubber landbruget fremad trods bøvl med ansøgningerne.

Uden EU havde vi færre bønder og højere forbrugerpriser

Den fælles landbrugspolitik har understøttet landmændenes indkomst og er også med til at holde forbrugerpriserne nede.

Dyrskuechefen til Lundsgaard

Alex Nielsen er blevet ansat som eventchef for Anexet på godset ved Kerteminde.

Stougaard vil holde regeringen op på klimaløfter

Halmbranchen glæder sig over en klimaambitiøs regering. Men nu skal der handling bag ordene, mener Danske Halmleverandører.

Køng-landmand styrer sin risiko med succes

Hans Raahauge har gode erfaringer med DLG’s risikostyringsværktøj Risk Management.

Plovekspert holder nyt pløjekursus

Landbrugsrådgivning Syd inviterer til pløjekursus ved Ørbæk den 3. september, hvor man kan deltage både med og uden plov.
Side 1 af 34 (667 artikler)Prev1234567323334Next