bannerPos

Køreselskab fejrede 50 års jubilæum

Der var fart over feltet, da Midtjysk Køreselskab fejrede 50 år.

Tekst og foto: Christian Carus

Fagjournalist
04-08-2019 10:09
Midtjysk Køreselskab viste heste og kuske frem, da 50 års jubilæet blev fejret hos Birken Rideklub ved Skals.

Det startede med en middag på Grønhøj Kro for 50 år siden, og for nylig blev jubilæet hos Midtjysk Køreselskab så fejret efter alle kunstens regler på foreningens kørecenter hos Birken Rideklub ved Skals. Her var flere af folkene, der i sin tid var med til at starte forening også på plads.

Det hesteinteresserede publikum blev inviteret indenfor i køreselskabets univers med blandt andet forhindringsbane, demonstration af tømmekørsel og ikke mindst Midtjysk Køreselskabs selvopfundne disciplin, Trec-kørsel, hvor man konkurrerer med sig selv på en simpel bane.

- Det er en rigtig god konkurrence for ikke-øvede folk, som kan få en fornemmelse af, hvad vi går over laver i foreningen, fortæller bestyrelsesmedlem Erling Larsen, der glæder sig over et godt afviklet arrangement.

- Vi fik markeret det, vi gerne ville, og når der i løbet af dagen kom folk og spurgte, om de kunne blive medlemmer, kan vi ikke forlange mere, lyder det fra Erling Larsen.

 

Masser af liv

Mens han er tilfreds med markeringen af jubilæet, glæder Erling Larsen sig også over at være en del af bestyrelsen i en lokalafdeling, der tæller omkring 80 medlemmer af de i alt 1.200, der udgør Dansk Kørerforbund.

- Vi er en forening med et medlemstal, der er med til at sikre et godt aktivitetsniveau og en sund økonomi. Der er godt med liv i foreningen, og mange har gennem tiden fået øjnene op for, at der er et godt alternativ, når benene bliver for stive til at holde til at ride. Kørerfolket består af mange forhenværende ryttere, og vi har kuske på alle niveauer, forklarer Erling Larsen, der er stolt over både at have medlemmer, der jævnligt tropper op for at være en del af det sociale fællesskab i foreningen og medlemmer, der kæmper med i store internationale konkurrencer.

- Og så er jeg ikke mindst glad for, at vi har en forening, hvor folk støtter op og aldrig har problemer med at finde frivillige til diverse arrangementer, siger han.

I kørerforeningen mødes man omtrent hver 14. dag, mens man i fællesskab med andre lokalforeninger hvert år er med til at arrangere nationale og internationale konkurrencer.

Den næste af de store arrangementer er 13. oktober, hvor herregården Nørre Vosborg ved Ulfborg i Vestjylland lægger jord til det årligt tilbagevendende pløjestævne for både heste og veterantraktorer.

- Det er ikke usædvanligt, at det trækker 500 tilskuere til, så det er altid en stor begivenhed, siger Erling Larsen, der 13. oktober igen ser frem til at sende 20 hestepløjere i aktion på Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk, når det gælder Danmarksmesterskabet den 19. oktober.

Næste år byder kørerselskabets kalender blandt andet på Nordiske Mesterskaber i både tømme- og brugskørsel.

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Handlekraftig fynbo med fjerkræ hædret

Landbrug & Fødevarers pris som »Årets unge landmand« er tildelt Henrik Pihl Winterø, der i 2017 overtog Aalundgaard i Ladegårde ved Aarup.

Kokkenborg hædret for arbejdsmiljøet

Rosetavler, struktur og tydelig ledelse. Det er vigtige redskaber, som har gjort svineproduktionen Kokkenborg ved Kirkeby til vinder af Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2019.

Maskinfokus i Tyskland

I den forgangne uge har tusindvis af danske landmænd i Hannover for at hente inspiration på maskinfronten.

- Hver enkelt landmand skal vågne op

- Det her er 25 gange værre end randzonerne, lød det på grundvandsmødet i Vissenbjerg, hvor indsatsplanerne omkring drikkevandsboringer blev forelagt og debatteret.

Flis eller halm?

På Hvidkilde er man ikke enige med halmformand Hans Stougaard, der hellere ser halm frem for træflis til energi.

Det startede med en rygeost

Løgismose Mejeri producerer en lang række mejeriprodukter, men den fynske specialitet lagde fundamentet under virksomheden.

Slidstærkt staldgulv med ny type belægning

Højere syreresistens og slidstyrke er blot nogle af fordelene ved den nye type gulvbelægning, der nu også er blandt de produkter, som Schmidt Coating anvender hos deres kunder.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.
Side 1 af 40 (783 artikler)Prev1234567383940Next