bannerPos

Flotte karakterer til føl

Miniaturehesten Søsteds Mister Shining Star fra Søsteds Miniature v/Jane og Sabine Friis Jensen i Årslev tog titlen som skuets bedste hingsteføl og også som skuets charmetrold. Foto: Zanne Jedig

Camilla Bønløkke

Fagjournalist
31-08-2018 09:50
Dommerne bedømte 40 ponyer ved Fyns Følskue for Ponyracer på Allerupgaard.

Lørdag den 25. august mødtes 40 føl fra hele landet på Allerupgaard ved Højby til følskue på tværs af ponyracerne.

Til bedømmelse mødte 20 Welsh, 8 Shetlandsponyer, 6 Miniatureheste, 3 New Forest, 2 Dartmoor og 1 Connemara, og kvaliteten var meget høj blandt de udstillede føl. Dommerne måtte derfor mange gange op med karaktererne otte og ni.

I den afsluttende finale mødtes de bedste hingsteføl og hoppeføl, som var udtaget i delfinalerne til at gå videre. De 12 føl i finalen blev igen vist i skridt og trav, og føllene blev nøje vurderet, inden afgørelsen forelå, hvor alle modtog ærespræmier.

Det blev et fynsk hingsteføl, miniaturehesten Søsteds Mister Shining Star fra Søsteds Miniature v/Jane og Sabine Friis Jensen i Årslev, som tog titlen som Skuets Bedste Hingsteføl, mens Skuets Bedste Hoppeføl blev Welsh sec. B Bjerregaards Sweet Pea fra Team Bjerregård i Nr. Snede.

Charmetrold

I finalen kunne publikum stemme om skuets charmetrold, og her fik netop skuets bedste hingsteføl flest stemmer, og dermed kunne Søsteds Mister Shining Star også kalde sig skuets charmetrold.

Dagens bedste fremvisning stod dartmoor for, idet Karen og Ann Edal mønstrede Edals Raymond på bedste vis, og viste godt samarbejde imellem de to- og firbenede. De modtog præmie for godt horsemanship fra Hestens Værn.

Mere fra følskuet i næste uges LandbrugFyn – læs avisen allerede i morgen lørdag her på hjemmesiden

 

Regler for nødslagtning præciseres

Kreaturer må kun slagtes på marken ved akut tilskadekomst eller hvis et vildt dyr på slagteriet vil kunne være til fare for sig selv og sine omgivelser.

Handelsgigant i højt gear

Gasa Group er blandt de helt store spillere på det europæiske blomstermarked, og med det nye domicil i Odense er den fynske handelsvirksomhed gearet til fremtiden.

Fordel for følgeerhverv

EU’s støttekroner har med udvidelsen af Lars Iversens bedrift også åbnet for flere arbejdspladser.

Miljøtilskud har styrket landmands overlevelsesevne

Lars Iversens kvægbrug er blevet rustet bedre til fremtiden af myndighedskrav til dyrevelfærd og miljø.

Fynsk Kvæg har fået ny formand

Næstformand Peter Høj tager over efter Lars Iversen, der siden år 2000 var været de fynske kvægbrugeres førstemand.

Udfordringer og muligheder i grovfoder

Fynske majsmarker og attraktive græssorter var i fokus, da Kvægrådgivning Danmark sammen med DLG forleden inviterede til grovfodermøde hos mælkeproducent Palle Bjerggaard Hansen i Såderup på Østfyn.

Fra kultur til køer

Den tidligere kulturchef i Odeon er ansat som ny dyrskuechef.

Blev selvstændig uden bankens hjælp

Banken sagde nej, og så måtte den unge Thomas Bæk Jensen gøre det selv. Købe et slidt husmandssted, etablere malkerum og købe 40 køer. I dag sidder han for bordenden på Kjærholm – en mælkeproduktionsejendom med plads til knap 300 malkekøer.

Gør plads til næste års blomsterstriber

Det er en god idé at tænke de populære sommerblomster ind i efterårsarbejdet, opfordrer maskinstationsejer Bjarne Nygaard.

Rytteriet opfylder rytterens ønsker

Eva Overgaard har pr. 30. august fået indfriet drømmen om at blive selvstændig erhvervsdrivende, og byder nu hestefolket velkommen til et bredt udvalg af rideudstyr i »Rytteriet«, der har til huse i snedkeriet på Valdemars Slot.
Side 1 af 36 (704 artikler)Prev1234567343536Next