bannerPos

Stougaard vil holde regeringen op på klimaløfter

Hans Stougaard, formand for Danske Halmleverandører, vil nu gå til regeringen og præsentere halm som et CO2-neutralt og klimavenligt brændsel til landets kraftvarmeværker. 43 procent af Danmarks biomasseforbrug er i dag importeret. Typisk i form af træflis.

Tekst og foto: Jacob Lund-Larsen

Chefredaktør
16-08-2019 08:00
Halmbranchen glæder sig over en klimaambitiøs regering. Men nu skal der handling bag ordene, mener Danske Halmleverandører.

I disse uger mejetærskes der på livet løs over hele landet. Og hvor planteavlerne skal beslutte sig for, om halmen skal snittes eller presses.

- Umiddelbart er det et år, hvor der er halm nok. Og set i lyset af et vådt 2017 og et tørt 2018 er vi i år i en helt anden situation. Derfor er det også aktuelt at spørge, om man skal snitte eller presse, siger formanden for Danske Halmleverandører, Hans Stougaard fra Flemløse og tilføjer:

- Mit svar er, at vi fra branchen kommer til at servicere både husdyrproducenter og halmfyrede varmeværker. Men vi har også brug for, at politikerne kommer på banen. Vi hilser det således velkomment, at vi har en regering, der er så optaget af klimaet, som tilfældet er. Vi har noteret os alle klimaløfterne i valgkampen. Og de løfter vil vi naturligvis holde regeringen op på.

Godt halmår

Hans Stougaard understreger således, at der er rig mulighed for at sende endnu mere halm ind i den danske energiproduktion, end tilfældet er i dag.

- Vi har den CO2-neutrale vare. Og det vil vi naturligvis gå i brechen for at få forklaret den nye regering. I dag er det jo således, at en del værker fyrer med træflis, og her har vi et bedre alternativ, der er klimavenligt, pointerer Hans Stougaard.

Halmformanden vurderer, at der er tilstrækkeligt med halm på markerne til, at der kan opbygges en halmbuffer, så man har lidt at tære på i dårligere halmår end i år.

43 procent importeres

Danmark er unik ved, at 43 procent af vores biomasseforbrug er importeret. Typisk i form af træflis.

- Det glade budskab er, at vi kan tilbyde god, stabil forsyning af CO2-neutral halm, der vokser lige her på vores danske marker. Og vi er parat til at indgå langsigtede kontrakter.

- Men det er nu, man aktivt skal tage stilling. Hos landmanden til, hvorvidt man slår halmsnitteren til på mejetærskeren eller ej. Og hos den klimafokuserede regering om, hvorvidt man vil fyre CO2-neutralt eller ej, siger halmformand Hans Stougaard.

Ib Jensen stopper

Fyns Familielandbrug skal vælge ny formand på den kommende generalforsamling.

Vådt år for planteavlen

Efter tørken i 2018 blev 2019 et af de vådeste år nogensinde, fastslog Fyns Familielandbrugs formand på LRS’s planteavlsaften i Svendborg.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

Fleksible bladgødninger

Flex Fertilizer-systemet tildeler næringsstofferne effektivt til afgrøden og efter aktuelt behov. Samtidig er det en både klima- og miljøvenlig gødningsform.

Energinet kom i dobbeltild i Davinde

Der blev skudt på Energinet både fra lodsejere og miljøforkæmpere under et møde om Baltic Pipe-gasledningen i Davinde Forsamlingshus.

35 millioner fra Danish Agro

Andelsgrovvareselskabet havde sidste år rekordomsætning og et overskud før skat på 402 millioner kroner.

Tysk sag kostede DLG dyrt

Tørken i sommeren 2018 kostede DLG et trecifret millionbeløb på bundlinjen i regnskabet. I 2019 er det en konkurrencesag fra Tyskland, som koster koncernen 119 millioner kroner.

Oplagt for de unge

DM&E Fyns nye formand opfordrede ved generalforsamlingen medlemmerne til at tage flere elever ind i virksomheden.

Formandsskifte i Fyns LandboUngdom

Da Fyns LandboUngdom for nylig afholdt Årssamling, inkluderede det en overlevering af formandsposten. Den afgående formand Frederik Petersen går efter post i LandboUngdoms landsledelse.
Side 1 af 45 (890 artikler)Prev1234567434445Next