bannerPos

Stor medlemsfremgang hos LandboUngdom

LandboUngdom har 46 lokalforeninger fordelt over hele Danmark, og det er de mange stærke frivillige kræfter heri, der er hovedårsagen til succesen og medlemsfremgangen, lyder det fra de unges organisation.
18-01-2020 11:42
For første gang siden 2011 er der over 4.000 medlemmer i LandboUngdom, der har det højeste medlemstal i 12 år.

FORENING 4.051 personer var medlem af LandboUngdom i 2019, hvilket er det højeste medlemstal siden 2007.  Det er samtidig første gang siden 2011, at medlemstallet er over 4.000.

 - Det er helt fantastisk, at vi vækster så meget, og jeg kan slet ikke få armene ned, siger LandboUngdoms formand, bornholmeren Thorbjørn Koefoed, der tilføjer:

- Jo flere, vi er, jo sjovere er det at være en del af LandboUngdom. Og jo flere, vi er, jo større gennemslagskraft har vi i debatten om livet for unge på landet. Så det er meget vigtigt, at vores medlemstal er så højt som muligt.

Engagement bag fremgang

LandboUngdom har 46 lokalforeninger fordelt over hele Danmark, og det er de mange stærke frivillige kræfter heri, der er hovedårsagen til succesen og medlemsfremgangen, lyder det fra de unges organisation, som er steget med 12 procent i forhold til 2018.

- Vi har en masse fantastiske medlemmer og frivillige, der spreder budskabet om LandboUngdom og inddrager dem i fællesskabet. Niveauet på vores aktiviteter er højnet, og vi er over hele linjen blevet mere skarpe. Så en kæmpe ros til alle frivillige, medlemsfremgangen er 100 procent deres fortjeneste, pointerer Thorbjørn Koefoed.

En succesrig strategi

LandboUngdom igangsatte i 2017 en strategi, hvor det store mål er flere medlemmer. Der er blevet investeret i foreningsudvikling, og organisationen har sat fokus på, hvordan der rekrutteres og fastholdes medlemmer.

I 2017 ramte medlemstallet bunden med 2.979, men de seneste to år har der været betydelig fremgang i foreningen.

- Det beviser, at strategien virker, og det gør mig glad som formand. Vi er i vækst, og jeg tror og håber, at LandboUngdoms medlemstal også stiger i 2020, siger Thorbjørn Koefoed.

LU-medlemstal

LandboUngdoms medlemstal de seneste 10 år.

2010: 3.679

2011: 4.005

2012: 3.793

2013: 3.956

2014: 3.542

2015: 3.286

2016: 3.240

2017: 2.979

2018: 3.588

2019: 4.051

Vandløbene passes bedre

Generelt er der tilfredshed med kommunernes indsatser, lyder det ved generalforsamlingerne i de lokale vandløbslaug. Kun i Middelfart er der markante problemer på grund af manglende kommunal oprensning.

DLG tjente 36,5 millioner på Fyn

Den fynske grovvareafdeling er forbillede for DLG’s nye landsdækkende struktur.

625 kroner kiloet

Karl Larsen fra Herrested på Østfyn er for femte år i træk først med nye danske kartofler.

Udskyd skatten på ubestemt tid

Særligt for svineproducenter kan der være en skattemæssig gevinst i at omdanne sin virksomhed til et ApS eller A/S. Netop nu kan omdannelsen klares skattefrit, fortæller Velas-skatteekspert.

Virksomme veteraner

2019 var et aktivt og begivenhedsrigt år for Motor og Veterantraktor Klubben Fyn.

Ib Jensen stopper

Fyns Familielandbrug skal vælge ny formand på den kommende generalforsamling.

Vådt år for planteavlen

Efter tørken i 2018 blev 2019 et af de vådeste år nogensinde, fastslog Fyns Familielandbrugs formand på LRS’s planteavlsaften i Svendborg.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

Fleksible bladgødninger

Flex Fertilizer-systemet tildeler næringsstofferne effektivt til afgrøden og efter aktuelt behov. Samtidig er det en både klima- og miljøvenlig gødningsform.
Side 1 af 45 (895 artikler)Prev1234567434445Next