bannerPos

- Undskyld, kan jeg få noget tilskud her?

Sælger man en energibesparelse er det stadig forhold som LED, ventilation, varmepumper og udskiftning af kedler, som er de mest oplagte.
16-10-2019 07:34

Det er oplagt at sælge energibesparelser, da landbruget har et stort energiforbrug. Ordningen udløber med udgangen af 2020, hvor projektet skal være færdigt. Også papirbehandlingen.

Af Hans Thostrup, teknisk rådgiver hos LMO

TILSKUD Overskriften er en kommentar, vi ofte får på telefonen, når landmændene ringer ind. Og klart nok er en investering langt mere rentabel med tilskud end uden. Dog er det vigtig at påpege, at årsagen til en investering skal være behov - ikke tilskud.

Men selvfølgelig skal man have den hjælp, man kan få i form af tilskud eller andre midler, og jeg vil også altid klart anbefale, at man får søgt de midler, man nu engang kan kvalificere sig til.

Kort sagt er der normalt to ordninger, hvor man kan få tilskud:

-Miljøteknologi til en investering fra landdistriktsmidler

-Energitilskud eller rettere salg af energibesparelser

 

Tilskud til faste satser

Under Miljøteknologi er der af og til et åbent vindue på typisk et par måneder, hvor man kan søge Landbrugsstyrelsen for midler til en investering, hvor der for det meste skal være en eller anden forbedring. Kun ved økologi har der været midler til at hjælpe økologi i gang uden forbedringer. Disse forbedringer kunne være at nedsætte ammoniakfordampningen eller at nedsætte energiforbruget.

De ordninger bliver fra gang til gang besluttet politisk, hvor man ønsker at hjælpe et område. For øjeblikket er der startet en ordning, hvor tilskuddet går til kvæg og gartneri. Tilskuddet til kvæg er til reduktion af ammoniakfordampning og energiforbruget. Ved gartneri er det yderligere også til at reducere pesticidforbruget.

Denne ordning er udelukkende på faste satser, og man krydser simpelthen bare af, hvilke tiltag man ønsker at søge tilskud til.  Meget af tilskudsbehandlingen kan ske automatisk, så pengene hurtigt kan komme ud at arbejde. Ulempen ved de faste priser er, at det er »take it or leave it«, men har man behov, skal man selvfølgelig søge.

Man kan søge på otte forskellige ordninger ved ammoniak, mindste investering er 300.000 kroner sammenlagt, og syv ordninger ved energi, hvor det er præget af LED-lys og forskellige former for mælkenedkøling og genbrug af energien, dog mindst sammenlagt 100.000 kroner.

 

Sælg dine energibesparelser

Ser vi på den anden ordning, hvor man kan sælge en energibesparelse, er det oplagt, da landbruget har et stort energiforbrug.

Her er det stadig aktuelt, og forhold som LED, ventilation, varmepumper og udskiftning af kedler er de mest oplagte. Ved maskiner skal der være mange timer førend energibesparelsen er stor nok til at kunne sælge den.

Denne ordning med energibesparelser udløber med udgangen af 2020, og projektet skal være færdig der også papirbehandlingen.

Har man en kvægbedrift eller gartneri og mangler tiltag på områderne, skal man selvfølgelig søge. Ved energitiltagene bør man også komme omkring begge områder.

Da ansøgninger kan være uoverskuelige for nogle, anbefaler vi, at man tager fat i sin lokale konsulent.

0

Spildevandsbombe også på Fyn?

Erling Bonnesen (V) vil have miljøministeren til at redegøre for, hvad der udledes af urenset spildevand fra de fynske renseanlæg til vandmiljøet.

Vent med at tegne lange mineralkontrakter

En lukning af den kinesiske mineralproduktion har medført prisstigninger på mineraler på op til 20 procent siden januar. Derfor skal der kun tegnes korte kontrakter nu, lyder rådet fra Jonas Bøge Breinholt, svinekonsulent hos Velas.

Store varmeforskelle kan give udfordringer i stalden

Maj måneds varme dage og kolde nætter er en udfordring for staldenes ventilationsanlæg. Det koster både på dyrenes produktionstal og sundheden, lyder det fra svinekonsulent, der opfordrer til at få tjekket staldenes luftstrømme netop nu.

Stærke køer på Dyregård

Endnu en jerseyko i besætningen hos Anders Nielsen i Gelsted er blevet hædret for en livsydelse på over 10.000 kg værdistof.

Stor græskaravane tager på Danmarksturné

De orange græsmaskiner fra Kuhn kommer i juni forbi flere danske byer spredt over hele landet.

- Vi skal også dyrke landbruget her

Tidligere i år fik Sparekassen Sjælland-Fyn ny landbrugschef. Peter Jørgensen har en fortid som markedschef hos VKST. Og det giver klare fordele for bankens landbrugskunder, mener han.

Høst solens stråler og få 15.000 kroner pr. hektar

Solceller er en ny »afgrøde«, som kan give landmanden et solidt dækningsbidrag.

Personlig relation prioriteres højt

I over 20 år har minkavler Thomas Beck haft alle sine forsikringer i Lokal Forsikring med landbrugsassurandør Christian Bang som tæt samarbejdspartner.
Side 1 af 52 (1031 artikler)Prev1234567505152Next