bannerPos

Køng-landmand styrer sin risiko med succes

- Det var en rigtig god idé at forsøge mig med Risk Management, så jeg kunne undgå noget af risikoen, der er ved at sælge hvede, fortæller Hans Raahauge, der driver et planteavlsbrug ved Glamsbjerg. Foto: Niels Hougaard

Morten Ipsen

Redaktionschef
15-08-2019 08:00
Hans Raahauge har gode erfaringer med DLG’s risikostyringsværktøj Risk Management.

Hans Raahauge, der driver et planteavlsbrug med 155 hektar i Køng ved Glamsbjerg, er en af de mange landmænd, der bruger DLG’s Risk Management-værktøj til at opnå kombinationen af frihed og sikkerhed i afgrødehandlen.

Han fik ikke den store gevinst i 2017 på sit salg af foderhvede, men i 2018 gav Risk Management ham både indtjening og ro i maven.

- Det var en rigtig god idé at forsøge mig med Risk Management, så jeg kunne undgå noget af risikoen, der er ved at sælge hvede. Det er jo en form for forsikring. Jeg er bestemt tilfreds med resultatet af min investering i Risk Management, siger Hans Raahauge om sin oplevelse med risikostyringsværktøjet.

Sikkerhed

Hans Raahauge vil »helt sikkert« anbefale det til andre landmænd.

- Der er mange, der kunne nyde godt af den sikkerhed, det giver, men samtidig også vil kunne få noget ud af selv at have friheden til at deltage i markedet. De skal selvfølgelig være klar over risikoen. Der er en mulighed for, at man ikke tjener hele sin investering ind igen, men kombinationen af frihed og sikkerhed på samme tid skaber virkelig værdi for mig, fortæller den sydvestfynske landmand.

Hans Raahauge indgik en kontrakt med en tredjedel af sin foderhvede. Med en sikret minimumspris havde han en aftale, der løb indtil maj, men hvor han samtidig selv kunne vælge at sælge før. Det gav ham mulighed for at satse, men samtidig en enorm sikkerhed, da han fra starten kendte minimumsprisen.

Betalte sig

Hans Raahauges tillid til DLG var en af grundene til, at han valgte at investere i Risk Management. 

- Samarbejdet med DLG er gået rigtig godt. Jeg havde da selvfølgelig håbet at få et overskud med hjem dengang i 2017, men jeg vidste også godt, at det kunne gå begge veje. Det er jo svært at ramme det rigtige tidspunkt at sælge på. Der havde jeg lidt mere held i 2018, hvor jeg valgte at sælge lidt før aftalens udløb. Det var mere sikkert at gøre det med Risk Management, fordi jeg havde min minimumspris – og det kunne i høj grad betale sig, siger Hans Raahauge.

Ud af Hans Raahauges 155 hektar er 135 hektar omdriftsarealer.

Regler for nødslagtning præciseres

Kreaturer må kun slagtes på marken ved akut tilskadekomst eller hvis et vildt dyr på slagteriet vil kunne være til fare for sig selv og sine omgivelser.

Handelsgigant i højt gear

Gasa Group er blandt de helt store spillere på det europæiske blomstermarked, og med det nye domicil i Odense er den fynske handelsvirksomhed gearet til fremtiden.

Fordel for følgeerhverv

EU’s støttekroner har med udvidelsen af Lars Iversens bedrift også åbnet for flere arbejdspladser.

Miljøtilskud har styrket landmands overlevelsesevne

Lars Iversens kvægbrug er blevet rustet bedre til fremtiden af myndighedskrav til dyrevelfærd og miljø.

Fynsk Kvæg har fået ny formand

Næstformand Peter Høj tager over efter Lars Iversen, der siden år 2000 var været de fynske kvægbrugeres førstemand.

Udfordringer og muligheder i grovfoder

Fynske majsmarker og attraktive græssorter var i fokus, da Kvægrådgivning Danmark sammen med DLG forleden inviterede til grovfodermøde hos mælkeproducent Palle Bjerggaard Hansen i Såderup på Østfyn.

Fra kultur til køer

Den tidligere kulturchef i Odeon er ansat som ny dyrskuechef.

Blev selvstændig uden bankens hjælp

Banken sagde nej, og så måtte den unge Thomas Bæk Jensen gøre det selv. Købe et slidt husmandssted, etablere malkerum og købe 40 køer. I dag sidder han for bordenden på Kjærholm – en mælkeproduktionsejendom med plads til knap 300 malkekøer.

Gør plads til næste års blomsterstriber

Det er en god idé at tænke de populære sommerblomster ind i efterårsarbejdet, opfordrer maskinstationsejer Bjarne Nygaard.

Rytteriet opfylder rytterens ønsker

Eva Overgaard har pr. 30. august fået indfriet drømmen om at blive selvstændig erhvervsdrivende, og byder nu hestefolket velkommen til et bredt udvalg af rideudstyr i »Rytteriet«, der har til huse i snedkeriet på Valdemars Slot.
Side 1 af 36 (704 artikler)Prev1234567343536Next