bannerPos

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

- Tidligere løb drænrøret direkte ud i åen. Nu løber røret først ind i minivådområdet og igennem bassinerne, hvor drænvandet renses for en del af fosforen og kvælstoffet, før det løber ud i Kongshøj Å, fortæller gårdejer Henrik Hoeck, der her besigtiger minivådområdet sammen med oplandskonsulent Anne Sloth fra Velas i Vissenbjerg.

Ebbe Mortensen

Freelance journalist
18-04-2020 06:00
Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

NATUR - Jeg var ikke klar over, at det kom til at se så godt ud, som det gør.
Da gårdejer Henrik Hoeck, Anhof Gods ved Frørup på Østfyn, i begyndelsen af 2018 besluttede at etablere et minivådområde på sin jord ned til Kongshøj Å, var det først og fremmest for at gøre en indsats for miljøet og reducere udledningen af kvælstof og fosfor fra ejendommens dyrkningsjord.
Anlæggets natureffekt kom som en velkommen sidegevinst.
- Natureffekten var ikke noget, jeg lagde vægt på, da jeg tog beslutningen om at etablere minivådområdet. For mig var det først og fremmest et teknisk anlæg. Men her bagefter kan jeg se, at det også har en betydelig natur- og jagtmæssig effekt. Fuglene slår sig helt automatisk ned på vandspejlet. Området tiltrækker også insekter og padder, så anlægget har helt klart tilført landskabet en karakteristik, som det ikke havde i forvejen, siger Henrik Hoeck.

Naturligt renseanlæg

Minivådområdet på Anhof er et traditionelt, åbent minivådområde på 0,8 hektar, der fremstår som en sø i landskabet. Det er etableret sådan, at det renser drænvand fra dyrkningsjorden for kvælstof og fosfor. Drænvandet ledes igennem en række bassiner, der fungerer som en slags naturligt renseanlæg, før vandet ledes videre ud i den nærliggende Kongshøj Å.
- Tidligere løb drænrøret direkte ud i åen. Nu løber røret først ind i minivådområdet og igennem bassinerne, hvor drænvandet renses for fosfor og kvælstof, før det løber ud i Kongshøj Å, fortæller Henrik Hoeck.
Seks afdelinger  
Henrik Hoecks minivådområde består af seks afdelinger. Først løber drænvandet fra dyrkningsjorden ind i et såkaldt sedimentationsbassin, som er et ret dybt bassin med en bund af ler, hvor fosfor og større partikler bundfældes.
Fra sedimentationsbassinet strømmer drænvandet ind i et nyt bassin, som er cirka 1,20 centimeter dybt. Her omsættes en del af kvælstoffet ved hjælp af bakterier, så det bliver til frit kvælstof, der fordamper til atmosfæren.
Derfra løber vandt videre over en plantebræmme til et 30-40 centimeter dybt bassin, hvor der sker en yderligere omsætning af kvælstof, hvorefter det løber videre til et dybere bassin igen, hvor der sker det samme som i det første dybe bassin, og herefter igen til et lavt og et dybt bassin, før det løber over en stentrappe, som ilter vandet, og ud i åen.
- Der er ikke målt på anlæggets faktiske reduceringer af kvælstof og fosfor, men det vil der blive gjort på et tidspunkt. Foreløbig regner jeg med, at effektiviteten i anlægget følger normtallene, siger Henrik Hoeck.

En god proces

Første trin i etableringen af minivådområdet på Anhof Gods var en henvendelse fra oplandskonsulent Birthe Thordahl Christensen fra det daværende fynske rådgivningshus Centrovice, i dag Velas. Oplandskonsulenten havde gransket kortet over mulige placeringer af minivådområder på Fyn og fandt, at Henrik Hoecks jord ned til Kongshøj Å var velegnet.
Efter gårdejerens »ja« til at etablere et minivådområde på sin ejendom, blev der søgt om tilladelse og tilskud til etableringen hos henholdsvis Nyborg Kommune og Landbrugsstyrelsen. Tilskuddet og tilladelsen var på plads efter cirka to måneder.
Herefter blev HedeDanmark hyret til projekteringen af anlægget, og det fynske entreprenørfirma Jørgens Graverservice i Gislev blev hyret til at udføre det praktiske arbejde med etableringen af minivådområdet.
- Samarbejdet med både oplandskonsulenten, Nyborg Kommune, HedeDanmark og entreprenørfirmaet har været fint. Det eneste bump på vejen, der har været i processen, var da vejret i efteråret 2018 blev så vådt og dårligt, at gravemaskinerne ikke kunne få skovlen i jorden og komme i gang med arbejdet før i februar-marts, fortæller Henrik Hoeck.

Økonomien hænger sammen

Etableringen af et minivådområde er som udgangspunkt fuldt finansieret af EU, og det har holdt i forbindelse med Henrik Hoecks minivådområde. Tilskuddet indeholder et engangsbeløb på 50.000 kroner til vedligeholdelse af anlægget. Fremover skal gårdejeren dog selv stå for vedligeholdelsen og oprensningen af sedimentationsbassinet, som en gang imellem skal tømmes.
Det er målet, at etableringen af minivådområder og andre virkemidler samlet skal reducere udledningen af kvælstof fra landbruget med cirka 2.400 tons gennem frivillige ordninger.
Og det er der ifølge Henrik 
Hoeck også positive perspektiver i for landbruget.
- Det vil først og fremmest gøre, at erhvervet får taget toppen af det problem, vi har med kvælstof og fosfor. Hvis tilstrækkelig mange landmænd i vandoplandet laver minivådområder, så vil der på sigt også kunne blive plads til en yderligere kvælstoftilførsel til markerne i dyrkningssæsonen og dermed en mere optimal plantevækst, påpeger han.

 

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Optræk til stor forhøjelse af EU-landbrugsstøtten til biavl

Mens EU's samlede landbrugsstøtte skæres ned, vil kommissionen vil øge budgettet for biavl betragteligt

EU-støtte løser ikke biavlernes største problem

Afsætning er de danske biavleres altoverskyggende problem. Og det afhjælper støttemulighederne ikke rigtigt. For vilde bier er støtten direkte skadelig, siger biolog.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Affaldspaller bliver til møbler

Iværksættervirksomheden, Træls, har god afsætning på møbler og interiør af genbrugstræ.

- De skal ville mere end sig selv

Spirende virksomhedsejere skal forpligte sig til at samarbejde for at få en fod inden for i det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted. Det gør dem levedygtige.

Hård kamp om LAG-midler

52 ansøgere kæmper om små fire millioner kroner i puljen hos LAG Midt-Nordvestsjælland.

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Henrik Rasmussen er ejer og ene mand i produktionen på Lejre Mikropølsemageri i Kirke Såby på Midtsjælland.

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

Det gør det både effektivt og langtidsholdbart, at det er lokale bestyrelser, som fordeler støttemidler fra EU’s landbrugsfond til udvikling i landdistrikterne, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.