bannerPos

Politikken har ikke indflydelse på konkurrenceevnen

Sammenlignet med resten af EU er støtten i forhold til driftsresultatet markant højere i Danmark. I 2010-2016 udgjorde landbrugsstøtten ifølge Kommissionens opgørelse 123 procent af driftsresultatet i Danmark, mens støtten for EU i gennemsnit udgjorde 62 procent af driftsresultatet. Kilde: Danmarks Statistik

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
07-09-2019 08:39
EU’s fælles landbrugspolitik er sat i verden for at sikre bønderne en indkomst, og derfor kan CAP ikke flytte på de enkelte landes konkurrenceevne, mener professor.

- Den fælles landbrugspolitik (CAP) er den samme i alle EU-lande, og det er de samme toldsatser. Den består af en grundbetaling og så støtten for grønne krav. Førstnævnte er koblet til de forskellige krydsoverensstemmelseskrav indenfor miljø, dyrevelfærd med videre, som kan være lidt forskellige fra land til land, men CAP giver nogle forholdsvis ens vilkår og betingelser på tværs af landene.

Det forklarer Carsten Daugbjerg, professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet.

- Kernen i politikken var og er at sikre landbruget en indkomst, og så er der siden 2003 koblet de her grønne krav på. Men kravene er i det store hele de samme i alle EU-lande. Og det er ikke sådan, at en landmand får mere i støtte, hvis han opfylder miljøkrav og lignende i højere grad end andre landmænd, siger Carsten Daugbjerg.

Professoren mener heller ikke, at de ordninger, som landmænd kan søge støtte til i søjle 2, hvor landdistriktspolitikken hører hjemme, giver meget til konkurrenceevnen. 

- Jeg vil mene, at de ordninger er så små, at de ikke overordnet er med til at rykke noget på vækst og konkurrenceevnen, og det er heller ikke formålet med CAP’en. Men det er godt for den enkelte landmand, især hvis han går med planer om modernisering i forvejen.

Ændrer os på verdensmarkedet

Det fælles marked og toldmuren har til gengæld en effekt i forhold til konkurrenceevnen på verdensmarkedet.

- Politikken beskytter jo de europæiske landmænd mod konkurrence udefra. EU har nogle høje satser på varegrupper som mælk, oksekød og sukker, som er med til at holde konkurrenter ude, og som giver højere priser for disse varer indenfor EU. Hvis man har høje toldsatser, så vil priserne være højere, og det er forbrugerne, der betaler for det, siger Carsten Daugbjerg og tilføjer:  

- Høje toldsatser kan være med til at svække vores konkurrenceevne på verdensmarkedet. Det er som regel således, at når man beskytter et erhverv mod international konkurrence, så bliver det med tiden mindre konkurrencedygtigt internationalt.

Svært at spå om tilstand uden støtte

En anden velkendt effekt, landbrugsstøtten har, er kapitalisering af jordpriserne.

- Hvis man får en høj landbrugsstøtte, så vil det kapitalisere sig i jordpriserne, det kunne man eksempelvis se i New Zealand. Da de i 1980’erne afskaffede støtten, faldt deres jordpriser markant, forklarer professoren.

Carsten Daugbjerg tør dog ikke spå om, hvordan EU’s landbrug ville se ud uden den fælles landbrugspolitik og de høje toldsatser.

- Man kan sige, at højere jordpriser er godt for den første generation af landmænd, men for næste generation er det uheldigt, for det gør, at yngre landmænd har købt jorden til en højere pris, end de ville have gjort uden støtteordninger.

- Det er også derfor, at flere økonomer vil sige, at støtten gør, at landmænd er tvunget til at optage større lån for at etablere sig, end de ellers ville have gjort.

Professoren medgiver, støttepengene har en effekt på dansk landbrugs bundlinje, hvis man kigger på de opgørelser, som Danmarks Statistik offentliggjorde tidligere på året, som viser, at erhvervets driftsoverskud hænger nøje sammen med antallet af EU-støttekroner.

-  Ud fra de udgivelser kan jeg udlede, at det vil gøre ret ondt på dansk landbrug at fjerne støtten, men dermed ikke sagt, at nogle ikke ville kunne klare det.

EU’s fælles landbrugspolitik (CAP)

  • Formålet med EU's fælles landbrugspolitik er at sikre et økonomisk levedygtigt landbrugserhverv, der producerer sikre kvalitetsfødevarer indenfor rammerne af en miljømæssigt bæredygtig produktion
  • Desuden er landbrugspolitikken med til at opretholde gode erhvervs- og levemuligheder i landdistrikterne
  • Den fælles landbrugspolitik består af to søjler, hvoraf søjle 1 blandt andet er den direkte landbrugsstøtte, som er baseret på krav om krydsoverensstemmelse. Det betyder støtte på betingelse af, at landmanden overholder bestemte regler for miljø, fødevaresikkerhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd
  • Søjle 2 finansierer landdistriktspolitikken, som fokuserer på miljø- og udviklingsprogrammer. Disse midler forudsætter generelt national medfinansiering af samme størrelsesorden. Søjle 2 giver mulighed for støtte til strukturudvikling og ny teknologi, der kan bidrage til at fremtidssikre landbruget og opretholde levevilkårene i landdistrikterne

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet