bannerPos

Politikken har ikke indflydelse på konkurrenceevnen

Sammenlignet med resten af EU er støtten i forhold til driftsresultatet markant højere i Danmark. I 2010-2016 udgjorde landbrugsstøtten ifølge Kommissionens opgørelse 123 procent af driftsresultatet i Danmark, mens støtten for EU i gennemsnit udgjorde 62 procent af driftsresultatet. Kilde: Danmarks Statistik

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
07-09-2019 08:39
EU’s fælles landbrugspolitik er sat i verden for at sikre bønderne en indkomst, og derfor kan CAP ikke flytte på de enkelte landes konkurrenceevne, mener professor.

- Den fælles landbrugspolitik (CAP) er den samme i alle EU-lande, og det er de samme toldsatser. Den består af en grundbetaling og så støtten for grønne krav. Førstnævnte er koblet til de forskellige krydsoverensstemmelseskrav indenfor miljø, dyrevelfærd med videre, som kan være lidt forskellige fra land til land, men CAP giver nogle forholdsvis ens vilkår og betingelser på tværs af landene.

Det forklarer Carsten Daugbjerg, professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet.

- Kernen i politikken var og er at sikre landbruget en indkomst, og så er der siden 2003 koblet de her grønne krav på. Men kravene er i det store hele de samme i alle EU-lande. Og det er ikke sådan, at en landmand får mere i støtte, hvis han opfylder miljøkrav og lignende i højere grad end andre landmænd, siger Carsten Daugbjerg.

Professoren mener heller ikke, at de ordninger, som landmænd kan søge støtte til i søjle 2, hvor landdistriktspolitikken hører hjemme, giver meget til konkurrenceevnen. 

- Jeg vil mene, at de ordninger er så små, at de ikke overordnet er med til at rykke noget på vækst og konkurrenceevnen, og det er heller ikke formålet med CAP’en. Men det er godt for den enkelte landmand, især hvis han går med planer om modernisering i forvejen.

Ændrer os på verdensmarkedet

Det fælles marked og toldmuren har til gengæld en effekt i forhold til konkurrenceevnen på verdensmarkedet.

- Politikken beskytter jo de europæiske landmænd mod konkurrence udefra. EU har nogle høje satser på varegrupper som mælk, oksekød og sukker, som er med til at holde konkurrenter ude, og som giver højere priser for disse varer indenfor EU. Hvis man har høje toldsatser, så vil priserne være højere, og det er forbrugerne, der betaler for det, siger Carsten Daugbjerg og tilføjer:  

- Høje toldsatser kan være med til at svække vores konkurrenceevne på verdensmarkedet. Det er som regel således, at når man beskytter et erhverv mod international konkurrence, så bliver det med tiden mindre konkurrencedygtigt internationalt.

Svært at spå om tilstand uden støtte

En anden velkendt effekt, landbrugsstøtten har, er kapitalisering af jordpriserne.

- Hvis man får en høj landbrugsstøtte, så vil det kapitalisere sig i jordpriserne, det kunne man eksempelvis se i New Zealand. Da de i 1980’erne afskaffede støtten, faldt deres jordpriser markant, forklarer professoren.

Carsten Daugbjerg tør dog ikke spå om, hvordan EU’s landbrug ville se ud uden den fælles landbrugspolitik og de høje toldsatser.

- Man kan sige, at højere jordpriser er godt for den første generation af landmænd, men for næste generation er det uheldigt, for det gør, at yngre landmænd har købt jorden til en højere pris, end de ville have gjort uden støtteordninger.

- Det er også derfor, at flere økonomer vil sige, at støtten gør, at landmænd er tvunget til at optage større lån for at etablere sig, end de ellers ville have gjort.

Professoren medgiver, støttepengene har en effekt på dansk landbrugs bundlinje, hvis man kigger på de opgørelser, som Danmarks Statistik offentliggjorde tidligere på året, som viser, at erhvervets driftsoverskud hænger nøje sammen med antallet af EU-støttekroner.

-  Ud fra de udgivelser kan jeg udlede, at det vil gøre ret ondt på dansk landbrug at fjerne støtten, men dermed ikke sagt, at nogle ikke ville kunne klare det.

EU’s fælles landbrugspolitik (CAP)

  • Formålet med EU's fælles landbrugspolitik er at sikre et økonomisk levedygtigt landbrugserhverv, der producerer sikre kvalitetsfødevarer indenfor rammerne af en miljømæssigt bæredygtig produktion
  • Desuden er landbrugspolitikken med til at opretholde gode erhvervs- og levemuligheder i landdistrikterne
  • Den fælles landbrugspolitik består af to søjler, hvoraf søjle 1 blandt andet er den direkte landbrugsstøtte, som er baseret på krav om krydsoverensstemmelse. Det betyder støtte på betingelse af, at landmanden overholder bestemte regler for miljø, fødevaresikkerhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd
  • Søjle 2 finansierer landdistriktspolitikken, som fokuserer på miljø- og udviklingsprogrammer. Disse midler forudsætter generelt national medfinansiering af samme størrelsesorden. Søjle 2 giver mulighed for støtte til strukturudvikling og ny teknologi, der kan bidrage til at fremtidssikre landbruget og opretholde levevilkårene i landdistrikterne

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.