bannerPos

Optræk til stor forhøjelse af EU-landbrugsstøtten til biavl

En af landets store biavlere, Peter Stougaard, avler 10.000 dronningebier om året i særlige små dronningebistader med salg for øje til andre honningproducenter. Han har 2100 dronningebistader på Alrø og i skove omkring Odder.

Flemming Erhard

Journalist
05-10-2020 10:26
Mens EU's samlede landbrugsstøtte skæres ned, vil kommissionen vil øge budgettet for biavl betragteligt

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi de næste 12 måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

BIAVL: De klejneste husdyrs ejermænd under EU’s landbrugsstøtte får formentlig en markant større pose penge fremover.

Der er i Europa-Kommissionens forslag til reformen lagt op til, at de cirka 650.000 biavlere i EU skal have forøget deres samlede, årlige bevilling til 60 mio. euro (446 mio. kr.).

I forvejen forhøjede kommission sidste år i juni bevillingsrammen med 12 mio. euro (90 mio. kr.). Der er således tale om en budgetforhøjelse på hele 67 procent i forhold til perioden 2017-2019 for biavlssektoren.

Da biavls-budgettet blev forhøjet i 2019, begrundede daværende landbrugskommissær, Phil Hogan, det med, at biavl og honningproduktion er vigtig for hele landbrugets fødevareproduktion og for jobskabelsen i landdistrikterne.

Ingen melding om årsag til flere penge

- Bier er også vitalt vigtige for bæredygtigheden af landbruget og for sunde økosystemer, sagde han med henvisning til, at bier er vigtig for bestøvning af både en del landbrugsafgrøder, herunder frugttræer, og af vilde planter.

Avisen har ikke inden deadline kunnet få svar fra kommissionen på, hvad meningen er med så stor en ekstra budgetforhøjelse til biavlssektoren i betragtning af, at EU samlede landbrugsbudget står til at bliver nedskåret med hele ti procent fremover.

Heller ikke Landbrugsstyrelsen, der administrer støtteordningen herhjemme, kender kommissionens bevæggrunde for den ekstrastore budgetforhøjelse, oplyser teamleder Mette Kathrine Fjelstrup Justesen.

Uvist endnu om det bliver til noget

I nogle af de andre medlemslande er biavl et langt større og nationalt vigtigere landbrugserhverv end i Danmark. Når kommissionen fremsætter sådan et forslag, så tager den hensyn til ønsker fra alle de forskellige interessenter.

EU-landbrugsstøtte til de danske biavlere er i 2020 på 175.000 euro (godt 1,3 mio. kr.) Det beløb er medlemslandene pligtige til at supplere med et tilsvarende beløb, så der i Danmark er afsat 2,6 millioner kroner om året til at støtte biavlssektoren.

Det er foreløbig uvist, om forhøjelsen af den samlede EU-budgetramme for biavlssektoren bliver til noget og da i givet fald, om også danske biavlere bliver tilgodeset med flere støttemidler. Det afhænger af de videre forhandlinger blandt regeringerne og EU-parlamentet.

EU-landbrugsstøttens bidrag til medlemslandenes skønsmæssigt 17,5 millioner bistader har ren produktionsstøtte som formål. Biodiversitet er ikke et støtteformål i de tre-årige strategiplaner, som kommission og dermed medlemslandene operer med.

Den danske biavlsstrategi

Formålet med biavlsstrategien er at være med til at fremtidssikre dansk biavl og bestøvning gennem fortsat at vedligeholde sunde danske bier og arbejde for, at der er et fødegrundlag til bierne i landbrugs- og kulturlandskabet.

I udmøntningen af EU’s strategi i det danske Biavlsprogram 2020-2022 har 8 projekter - heraf fem fra Aarhus og Københavns Universiteter – fået tilsagn om tilskud for i alt 6.539.372 kr.

Biavlsprogrammet 2020-2022 har kunnet give tilskud til følgende formål i henhold til EU’s og Danmarks strategier for sektoren:

● Faglig bistand til biavlere og biavlerorganisationer

● Bekæmpelse af skadegørere og bisygdomme, særlig varroasyge

● Rationalisering af flytning af bistader

● Foranstaltninger til støtte for laboratorier, der analyserer biavlsprodukter med henblik på at hjælpe biavlere med at markedsføre og øge værdien af deres produkter

● Foranstaltninger til støtte for genoprettelse af bibestandene i EU

● Samarbejde med specialorganer om gennemførelse af programmer med anvendt forskning vedrørende biavl og biavlsprodukter

● Markedsovervågning

● Forbedring af produktkvaliteten med henblik på at udnytte produkternes potentiale på markedet

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Optræk til stor forhøjelse af EU-landbrugsstøtten til biavl

Mens EU's samlede landbrugsstøtte skæres ned, vil kommissionen vil øge budgettet for biavl betragteligt

EU-støtte løser ikke biavlernes største problem

Afsætning er de danske biavleres altoverskyggende problem. Og det afhjælper støttemulighederne ikke rigtigt. For vilde bier er støtten direkte skadelig, siger biolog.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Affaldspaller bliver til møbler

Iværksættervirksomheden, Træls, har god afsætning på møbler og interiør af genbrugstræ.

- De skal ville mere end sig selv

Spirende virksomhedsejere skal forpligte sig til at samarbejde for at få en fod inden for i det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted. Det gør dem levedygtige.

Hård kamp om LAG-midler

52 ansøgere kæmper om små fire millioner kroner i puljen hos LAG Midt-Nordvestsjælland.

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Henrik Rasmussen er ejer og ene mand i produktionen på Lejre Mikropølsemageri i Kirke Såby på Midtsjælland.

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

Det gør det både effektivt og langtidsholdbart, at det er lokale bestyrelser, som fordeler støttemidler fra EU’s landbrugsfond til udvikling i landdistrikterne, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.