bannerPos

Per Kølster: Økologisk Landbrug har udviklet sig både i kraft og på trods af EU

- Økologien har kunnet udvikle sig til det, vi kender i dag, fordi der har været det her fornemme samarbejde mellem mange aktører om tilskyndelse og tilskud til omlægning til økologi, siger Per Kølster. Foto: Økologisk Landsforening

Flemming Erhard

Journalist
16-11-2019 08:16
Økologisk landbrug i Danmark har nydt godt at direkte tilskud fra CAP’en (EU’s Fælles Landbrugspolitik)

Det spurgte vi om: »Hvordan og i hvilket omfang har EU’s fælles landbrugspolitik været med til at fremme udviklingen af økologi i Danmark?«

Avisen spurgte i en artikel i uge 44 viceformand i Landbrug & Fødevarer Lone Andersen om det samme.

Det minder om diskussionen om hønen og ægget - hvad kom først?

Sådan siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, når han skal give sit bud på, hvad der har drevet økologisk landbrug og fødevareproduktion frem til så højt og udbredt et niveau som i dag. Nu, hvor økologien for længst er blevet stueren selv i det konventionelle landbrugs højborg på Axelborg.

- Vi har jo haft en europæisk landbrugspolitik ligeså længe, som vi har været medlem af EU. Imens har EU’s landbrugspolitik ændret sig. Og i den tid har økologien udviklet sig på en måde, som både har været i kraft af den fælles politik, men også på trods af EU’s landbrugspolitik, siger han.

Per Kølster giver EU’s fælles Landbrugspolitik (CAP) noget af æren for, at det nået så vidt, at lidt over en tiendedel af det danske landbrugsareal er dækket af økologisk jordbrug, mens forbruget herhjemme og eksporten af danske, økologiske fødevarer topper år for år.

Men det er først og fremmest i et komplekst samspil mellem økologiske græsrødder, omlægningsivrige, konventionelle landmænd, detailhandlen og folketingspolitikerne, at der for alvor kom gang i udviklingen herhjemme, siger Per Kølster også.

Meste dansk initiativ

- Både EU’s direkte støtte og det EU-medfinansierede, danske Landdistriktsprogram har været anvendt til arealstøtte, omlægningsstøtte, projektstøtte såvel som til demonstrationsprogrammer og uddannelse. Så der er en sammenblanding mellem EU-finansiering og finanslovfinansiering, som til sammen har været med til at understøtte hele den økologiske udvikling, både i det primære landbrug og i markedsudviklingen, siger Per Kølster.

- Hvis de danske politikerne ikke havde været villige til at bruge finansloven, så havde verden set anderledes ud. Men omvendt ligger de store pengemidler jo i de store milliardtilskud, som kommer via CAP’en, påpeger han.

Per Kølster anråber forhistorien for den økologiske udvikling i Danmark, når han fremhæver de hjemlige drivkræfter. Folketinget var fem år på forkant af de første EU-regler med førsteudgaven af Lov om økologisk jordbrugsproduktion i Danmark i 1987. Den var igen et resultat af, at de danske økologer, som var begyndt i 1970’erne, fik forhandlinger i stand med den daværende, borgerlige regering til sådan en national lovgivning om blandt andet Ø-mærket. Det var efter, at Økologisk Landsforening, var dannet fem år forinden.

- Det var et rent nationalt anliggende, at man skabte denne unikke situation, hvor staten blev ejeren af reglerne og som så også havde et medansvar for at udvikle økologien, både hvad udbredelsen angår og med et regelsæt for, hvad der er økologi. Så Danmark har været med til at lægge et spor ud for den økologiske udvikling, både i forhold til den national politik og i forhold til at påvirke EU’s landbrugspolitik.

- Økologien har kunnet udvikle sig til det, vi kender i dag, fordi der har været det her fornemme samarbejde mellem mange aktører om tilskyndelse og tilskud til omlægning til økologi, siger Per Kølster.

EF-modstand fremmede økologien

At det kom så vidt og så hurtigt i Danmark, har Danmarks indmeldelse i det daværende EF i 1972 medvirket til, mener han:

- Det var markant, at det, der gjorde, at vi kom med i EF dengang, var, at landbruget og landbrugets eksport spillede en enormt stærk rolle i argumentationen for et ja til medlemskab. Så allerede fra starten af, har der været en stærk bevågenhed over for landbrugstilskuddene, der fulgte produktionen og medførte, at man fik nogle store overskudslagre.

- Det medførte en diskussion om, hvorvidt det kunne være rigtigt at bruge, om jeg så må sige, kemiske metoder til produktion af fødevarer bare for at kunne lægge dem på lager, mens man jo allerede dengang kunne se de risici, der var ved at bruge sprøjtemidler.

Per Kølster fremhæver samtidig de direkte EU-tilskud til landbrugerne (grundbetalingen, som tidligere blev kaldt hektartilskuddet) som en væsentlig drivkraft også for den økologiske udvikling. Imens er Per Kølster mere forbeholden over for Landdistriktsprogrammets investerings- og teknologistøttepuljer, som landmænd kan søge om støtte fra, medfinansieret af den danske statskasse med op til 40 procent.

- Det er nogle tilskudspuljer, som nogle har haft gavn af, mens andre ikke. Ordningerne har været administreret på sådan en måde, så pengene er blevet givet til dem, der havde de største ansøgninger. Det har på godt og ondt været med til at skubbe til strukturudviklingen. For dem, som har modtaget tilskuddene, har det naturligvis været en fordel. Men det har da været en ulempe for dem, der ikke har kunnet modtage tilskuddene. Så det er svært at sige noget entydigt om, hvorvidt puljerne i Landdistriktsprogrammet har været en fordel for udviklingen af det økologiske landbrug.

EU har bremset Ø-mærket

EU’s økologiforordning er på sin vis en hæmsko for udviklingen i Danmark, siger Per Kølster. Forordningen opererer med et loft over, hvor vidtgående krav, der kan stilles i Ø-mærket, for at producenterne må bruge det. Så hvis økologiske forbedringer ikke optræder på en positivliste i regulativerne til forordningen, så må de ikke optræde som en standard.

-  I Danmark er det det nationale Ø-mærke, som har skabt forbrugertilliden, og ikke reglerne i EU’s fælles forordning. EU-forordningen giver så den fordel, at det er muligt at handle over grænserne. Men i Danmark har vi haft svært ved at kunne gå så langt med udvikling af økologien i Ø-mærket, som vi ønsker, fordi EU-reglerne forhindrer os i at gå videre på mange områder, det være større krav til dyrevelfærd, miljø, klima eller til kvalitet, som forbrugerne efterspørger. Vi har haft vældigt svært ved at kunne lægge de ting ind i Ø-mærket, så vi kunne følge med forbrugernes ønsker, siger han.


Sådan startede økologien i DK

• 1970'erne: Jordbrugsgruppen som lokalafdelinger rundt omkring i Danmark

• 1981: Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ) stiftes. LØJ udvikler Danmarks første avlsregler og garantimærke for økologisk jordbrug

• 1982: Den Økologiske Landbrugsskole etableres - det er verdens første skole for økologisk jordbrug

• 1987: Folketinget vedtager Økologiloven. Med loven om økologisk jordbrug følger støtteordninger, som giver tilskud til økologisk produktion, udvikling, forskning og information

• 1990: Det røde Ø-mærke lanceres - økologerne kunne nu kalde sig statsautoriserede

• 1991: EF/EU udsender den første forordning for økologisk planteproduktion. I 1999 følger en tilsvarende forordning følger på det animalske område

Kilde: Økologisk Landsforening

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.