bannerPos

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

- Vi har helt overordnet sat barren højere for klima og miljø, end vi gjorde på den tidligere ordning fra 2016, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen, Ivan Volf Vestergaard.

Flemming Erhard

Journalist
25-04-2020 09:02
Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Med tilskud fra EU’s landbrugsstøtte er den danske slagtesvineproduktion på vej til at gøre indhug i landbrugets udledning til luftmiljøet af ammoniak.

I en ny tilskudsordning under Landdistriktsprogrammet for nybyggeri eller tilbygning af slagtesvinestalde er mindstekravet til reduktion af ammoniakemission på højde med, hvad de effektive, men bekostelige gylleforsuringsanlæg kan præstere.

Og dét ambitionsniveau for tilskudsordningen indebærer ifølge Landbrug & Fødevarer et reduktionskrav på op til 50 procent i forhold til betingelserne for at få en almindelige miljøgodkendelse i henhold til EU’s såkaldte BAT-krav (bedste tilgængelige teknikker). BAT er en standard, som er bindene i hele EU for alle forurenende virksomheder, der skal have miljøgodkendelser fra myndighederne.

- Vi har helt overordnet sat barren højere for klima og miljø, end vi gjorde på den tidligere ordning fra 2016.  Og de teknologier, som vi har taget med på teknologilisten, er med af den årsag, at de både har en ammoniakreducerende effekt og en klimagas-reducerende effekt for metan, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen, Ivan Volf Vestergaard.

Tilskudsordningen har det dobbelte formål at forbedre miljø og klima og at give slagtesvineproducenterne bedre råd til at bygge moderne staldesystemer med en bedre, økonomisk rentabilitet, end deres tidligere staldanlæg.

Fornyer også for at holde trit

Frem mod 2030 er der ifølge Landbrug & Fødevarer behov for at forny op mod 40 procent af staldkapaciteten i Danmark alene for at fastholde det antal slagtegrise. Eksportværdien af dansk svinekød var i 2019 på 33,63 milliarder kroner. Det var en stigning i forhold til 2018 på fem milliarder kroner trods et fald i mængden af produceret kød på godt 150.000 ton til 1,8 millioner ton.

Den tidligere tilskudsordning fra 2016 opererede også med tilskud til miljøteknologi, der oversteg BAT-kravene. Men godkendelsesreglerne var skruet sådan sammen, at ansøgerne havde mulighed for at drosle deres udgiftspost til den dyre miljøteknologi ned, efter at styrelsen havde givet dem tilsagn om at få tilskuddet. De kunne så slippe med at anvende billigere teknologi, som levede op til generelle BAT-standard. Og det benyttede nogle slagtesvineproducenterne sig af.

Sådan kom 2016-ordningen til at give en ringere miljøeffekt på ammoniakudledningen i nogle af bedrifterne end oprindeligt tiltænkt. Det skete, alt imens Danmark halter bagefter med landets løfter til EU om reduktionsmål i forbindelse med det såkaldte NEC-direktiv.

Men sådan en mulighed for at reducere det planlagte niveau for miljøindsatsen i hver enkelte bedrift forhindrer tilskudsreglerne i den nye ordning, oplyser chefkonsulent i Seges Husdyrinnovation, Bent Ib Hansen. Så 2020-ordningen vil batte mere for miljøindsatsen end 2016-ordningen, siger han.

 Ingen slinger i miljøeffekten

- I 2016-ordningen blev der også reelt konkurreret på ammoniakudledningen for at få del i ordningen, og jeg var overrasket over, hvor højt ansøgerne rangerede sig selv. Men så fik næsten alle sammen tilsagn, fordi der blev givet en ekstrabevilling. Og så tilpassede en række landmænd bare deres projekt efterfølgende, så de kom ned på et niveau svarende til det generelle BAT-niveau.

- Det er ikke muligt i 2020-ordningen, fordi man her skal etablere den løsning, man har valgt i sin ansøgning, og at det alt sammen skal leve op til minimumskravet i forhold til staldforsuring, siger Bent Ib Hansen.

I Landbrugsstyrelsen påpeger Ivan Volf Vestergaard, at slagtesvineproducenterne i 2016 fik en ekstrabevilling til staldmoderniseringer. Den gav politikerne i lyset af stor interesse fra erhvervet. I alt fik 144 svineproducenter et samlet tilskud på 342 millioner kroner. Der var oprindeligt afsat 174 millioner kroner til formålet.

Både i 2020 og i 2016 er det EU’s landbrugsstøtteordning, (Common Agricultural Policy, CAP), der finansierer støttetilsagnene helt uden tilskud fra den danske statskasse.

I 2020-ordningen er der afsat i alt 85 millioner kroner. 51 millioner kroner er øremærket nybyggeri helt fra bunden, de såkaldte barmarksprojekter. De resterende 34 millioner kroner kan søges til tilbygninger.

Støtteprocenten sat op

Landmændene får i 2020-ordningen 25 procent i tilskud af en samlet staldinvestering på op til 35 millioner kroner, svarende til maksimalt 8,75 millioner kroner. I 2016-ordningen var tilskuddet på kun 20 procent.

- Vi kan forsvare at sætte tilskudsprocenten op, fordi vi samtidig sætter ambitionsniveauet højere i den nye ordning. Det skal være attraktivt at søge om tilskuddet. Og vi har i dialog med Landbrug & Fødevarer forsøgt at finde den økonomiske smertegrænse for, hvornår det stadig er interessant for landmanden at søge om tilskuddet, siger Ivan Volf Vestergaard.

Tilskuddet er designet sådan, at ansøgerne kan vælge mellem 27 kombinationer af miljøteknologier, som alle har det til fælles, at de lever op til mindstekravet i forhold til gylleforsuring for reduktion af ammoniakudledning.

For byggerier, som rummer færre end 2.000 stipladser, skal reduktionseffekten for ammoniakudledningen være på mindst 49 procent ekstra i forhold til det generelle BAT-niveau. For byggerier med flere end 7.000 stipladser skal effekten være på ekstra 22 procent, skønner Seges.

Seges har også regnet på omkostningseffektiviteten af de 27 kombinationer af miljøteknologier i sammenhæng med forskellige staldstørrelser. Blandt andet også kemiske og biologiske luftrensere er på Landbrugsstyrelsens liste over teknologier, hvortil landmændene kan komme i betragtning til tilskud.

Rentabiliteten ved at benytte sig af tilskudsordningen vil vokse med, hvor store staldbyggerier der søges om tilskud til. Ved valg af for eksempel staldforsuring vil tilskuddet i et projekt med 7.400 stipladser være så stort, at landmanden holdes helt skadesløs for den dyre miljøomkostning, fremgår det af et notat fra Seges.

 Favoriserer store byggerier

Ved valg af staldforsuring vil staldbyggerier med under 2.500 stipladser være for små til, at den høje omkostning til miljøteknologien vil kunne hentes hjem i staldens levetid. Den øgede omkostning til miljøteknologien vil simpelthen overstige værdien af tilskuddet.

Der kan være situationer, hvor landmanden er bedre stillet ved at bygge en stald uden at få moderniseringstilskud, fordi det vil være en mere omkostningseffektiv løsning, når han blot skal leve op til det generelle BAT-krav i miljøgodkendelsen.

- Et gylleforsuringsanlæg koster 1,8 millioner kroner. Så det er rigtigt skidt at investere i, hvis man bygger en lille stald. Hvis man bygger en stor stald, så begynder det at ligne noget, konstaterer Bent Ib Hansen fra Seges.

En kombination

I Landbrugsstyrelsen siger teamleder Ivan Volf Vestergaard herom:

- Gylleforsuring vil nok favorisere de større bedrifter, fordi det er en meget dyr investering. Men man vil kunne finde en kombination, der passer til alle størrelser af stalde.

Hvad indsatsen mod metanudslip angår, så forudsætter alle tilsagn, at der i staldene installeres enten et automatisk gylleudslusningsystem eller et automatisk, såkaldt linespil. Begge teknologier har til formål at fjerne gylle fra staldene, så staldene befries for meget af gasdampene, også af metan.

Ansøgningsrunden kører fra 5. maj til 6. august i år. Byggerierne skal stå færdige med udgangen af 2023.

Miljøeffekten af moderniseringstilskud er ukendt

Der er ingen beregninger lavet i Miljø- og Fødevareministeriet over hvor meget, den nye moderniseringsordning for slagtesvinestalde vil batte i Danmarks ammoniakregnskab, som halter langt bagefter løfterne til EU om skrappe udledningsreduktioner.

Det oplyser teamleder i Landbrugsstyrelsen, Ivan Volf Vestergaard. Heller ikke Seges eller Aarhus Universitets Institut for Ingeniørvidenskab, som har rådgivet styrelsen, har forsøgt at regne på det.

Styrelsen har overvejet sådan et regnestykke, men der er for mange ubekendte faktorer til, at det vil give mening at lave, siger teamchefen. Ingen kan på forhånd vide, hvor mange gamle og utidssvarende stalde, der bliver afløste af nye og moderne, eller hvor mange grise, der vil blive produceret i de stalde, der vil blive givet tilskud til, påpeger han.

- Man kan i hvert fald sige, at vi stimulerer lysten til at investere i miljøteknologi, der reducerer miljøpåvirkningen pr. gris. Og det er en god måde til at sikre, at Danmark ikke bare sender produktionen af grise til et andet land med et større miljøtryk pr. gris, siger Ivan Volf Vestergaard.

Også Seges er vis på, at ordningen vil reducere miljøbelastningen med ammoniak i et vist omfang.

- Den her ordning løser ikke Danmarks udfordringer med ammoniakemissionerne. Men den peger ud i fremtiden. Det er sådan nogle reduktioner, der skal til, for at vi begynder at nærme os at overholde reduktionskravene, siger chefkonsulent i Seges Husdyrinnovation, Bent Ib Hansen.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Optræk til stor forhøjelse af EU-landbrugsstøtten til biavl

Mens EU's samlede landbrugsstøtte skæres ned, vil kommissionen vil øge budgettet for biavl betragteligt

EU-støtte løser ikke biavlernes største problem

Afsætning er de danske biavleres altoverskyggende problem. Og det afhjælper støttemulighederne ikke rigtigt. For vilde bier er støtten direkte skadelig, siger biolog.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Affaldspaller bliver til møbler

Iværksættervirksomheden, Træls, har god afsætning på møbler og interiør af genbrugstræ.

- De skal ville mere end sig selv

Spirende virksomhedsejere skal forpligte sig til at samarbejde for at få en fod inden for i det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted. Det gør dem levedygtige.

Hård kamp om LAG-midler

52 ansøgere kæmper om små fire millioner kroner i puljen hos LAG Midt-Nordvestsjælland.

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Henrik Rasmussen er ejer og ene mand i produktionen på Lejre Mikropølsemageri i Kirke Såby på Midtsjælland.

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

Det gør det både effektivt og langtidsholdbart, at det er lokale bestyrelser, som fordeler støttemidler fra EU’s landbrugsfond til udvikling i landdistrikterne, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.