bannerPos

Mejerimand forelskede sig i en gammel dame

Den fynske rygeost har en særlig plads i Jørgen Hoffs mejerihjerte. Den skal laves, som man lavede den ude på gårdene i gamle dage. Her er en af hans medarbejdere ved at sætte rygeostene i røgovnen, hvor den naturligvis ryges over havrehalm, før den skæres ud og sendes ud til kunderne.

Ebbe Mortensen

Freelance journalist
16-05-2020 08:20
Den gamle dame er identisk med Gundestrup Mejeri og Bryggeri, hvor Jørgen Hoff i dag producerer 22 forskellige specialoste og 8 forskellige specialøl.

Gundestrup Mejeri og Bryghus

Gundestrup Mejeri og Bryghus er et lille privatejet mejeri på Sydfyn. Gundestrup Mejeri blev grundlagt i 1888 og fungerede som andelsmejeri helt frem til 1983. I september 2007 købte Jørgen Hoff Gundestrup Mejeri af Ullerslev Mejeri.

De godt 1.000 kvadratmeter mejeribygning er efter købet blevet gennemgribende renoveret. Der er sket ombygning af lokaler og installation af nye maskiner. Der er indsat nyt brygudstyr, Cip-anlæg og køleanlæg.

Mejeriet fremstiller i dag både ost og øl, som fremstilles efter gamle traditioner. Ideen med Gundestrup Mejeri og Bryghus er at give forbrugeren den ultimative smagsoplevelse ved at sammensætte forskellige oste og øl.

Hovedparten af produkterne fra Gundestrup Mejeri og Bryghus sælges gennem de store supermarkedskæder, der aftager cirka 80 procent af produktionen, restauranter aftager cirka 20 procent af produktionen. En mindre del af produktionen sælges i virksomhedens gårdbutik.

Kilde: Gundestrup Mejeri og Bryghus

- Det er satme smukt!

Ordene »det er satme smukt«, falder frit fra Jørgen Hoffs læber, når han fortæller om alle de fantastiske ting, man kan fremstille af mælk. En særlig plads i hans bankende mejerihjerte har den fynske rygeost, som naturligvis skal laves på samme måde, som den blev lavet ude på gårdene i gamle dage.

- Man sætter mælk op og lader det stå i 24 timer, derefter dræner man det og lader det stå i yderligere 24 timer, til massen er fast og skærbar ligesom en leverpostej. Til sidst lægger man osten op og ryger den over havrehalm, fortæller mejeriejeren, der også har opskriften på sin helt egen specialitet, når rygeosten skal serveres:

- Man tager en god kiks, et godt stykke knækbrød, eller et stykke ristet rugbrød. Så lægger man en god stor skive rygeost på, og topper det hele med en klat solbær- eller hybenmarmelade. Og så er der »Sol over Gundestrup«, siger Jørgen Hoff, efterfulgt af de ord, han ofte bruger, når noget er fuldstændig, som det skal være:

- Det er satme smukt!

Den gamle dame

Jørgen Hoff købte Gundestrup Mejeri i 2007, og i virkeligheden købte han ikke »den gamle dame«, som han kalder det lille mejeri, for at lave ost. Han havde helt andre planer, med de gamle bygninger på Åbyvej 49.off H

- Jeg købte mejeriet for at brygge øl. Det skulle være min hobby og køre stille og roligt. Men jeg er jo mejerimand med hud og hår, så da Ullerslev Mejeri, som jeg købte mejeriet af, spurgte, om ikke jeg ville fortsætte mejeriets rygeostproduktion, slog jeg til. Det var ikke nogen stor produktion, så det kunne jeg jo nok overkomme, fortæller mejeristen, der i dag leverer masser af rygeost til Ullerslev Mejeri og til andre aftagere af den fynske specialitet.

Trængte til en kærlig hånd

Før produktionen kunne gå i gang, ventede der dog et større renoveringsarbejde.

- Når man kommer ind under huden på en gammel dame som Gundestrup Mejeri, var der sørme meget, der skulle laves. Mejeriet var rent ud sag noget gammelt lort, da jeg købte det. Så vi brugte fire-fem måneder på at renovere den gamle dame hele vejen rundt, fortæller Jørgen Hoff, der gennem tiden har fået forskellige former for støtte fra EU til sin virksomhed.

EU har blandt andet givet LAG-midler til etableringen af en humlehave, som Jørgen Hoff har etableret for at sikre overlevelsen af de gamle fynske humlearter. Han har også fået LAG-midler til etableringen af virksomhedens gårdbutik. Desuden har han modtaget EU-midler til ny teknologi og etableringen af virksomhedens bryggeri.

Nostalgiske oste

Da først produktionen af rygeost kom i gang blev det til mere og mere. Jørgen Hoff gik også i gang med at producere nogle af de gamle oste, som tidligere blev produceret på Gundestrup Mejeri. Det blev til Svendboen, som stammer fra Svendborg Mejeri, der lukkede i 1906. Så blev det til Fynboen, der stammer fra Højby Mejeri, der blev lukket i 1958. Og så blev det til Mariboen, som stort set ikke laves mere. Alle sammen nostalgiske oste, som Jørgen Hoff kalder dem.

- De oste, vi laver, brænder vi virkelig for. Hvis vi ikke havde genoplivet dem, så havde de ikke været der i dag, siger den fynske mejerimand, der i dag producerer 22 forskellige specialoste på »den gamle dame«, som han elsker og er stolt af.

Gamle mejerier, kvinder og gamle biler, er nemlig de tre ting i tilværelsen, som for alvor kan gøre Jørgen Hoff blød i knæene. For de er alle tre, som han siger, noget af det smukkeste, der findes.

- Jeg kunne godt havde bygget et mejeri, som bare var en stålkasse ude på en mark, men det ville være et mejeri uden sjæl. Der ville ikke have været nogen kultur, der ville ikke have været nogen smag, og der ville ikke have været nogen aroma i sådan et byggeri, siger den fynske ildsjæl.

- Nej, sådan et gammelt mejeri, det er satme smukt.

En dejlig dag

Ifølge Jørgen Hoff er der ikke noget smukkere end at komme på arbejde på Gundestrup Mejeri.

- Jeg har det princip, at man skal være glad, når man går på arbejde. Men det er endnu vigtigere, at man er glad, når man går hjem. Så har man haft en dejlig dag, og det har jeg hver dag. Den dag, jeg ikke har haft en dejlig dag, når jeg går hjem fra Gundestrup, så sælger jeg skidtet, lyder det fra den fynske mejerimand.

To ting står under alle omstændigheder fast. Jørgen Hoff ved, hvordan en god ost og en god øl skal smage. Det beviser de utallige medaljer og hædersbeviser i både guld, sølv og bronze, som han igennem tiden har fået for sine unikke produkter.

Opskrifterne er naturligvis hemmelige. Så hvis nogen skulle finde på at spørge Jørgen Hoff om opskriften på det gode liv, ville han sikkert bare svare:

- Det skal satme været smukt.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Optræk til stor forhøjelse af EU-landbrugsstøtten til biavl

Mens EU's samlede landbrugsstøtte skæres ned, vil kommissionen vil øge budgettet for biavl betragteligt

EU-støtte løser ikke biavlernes største problem

Afsætning er de danske biavleres altoverskyggende problem. Og det afhjælper støttemulighederne ikke rigtigt. For vilde bier er støtten direkte skadelig, siger biolog.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Affaldspaller bliver til møbler

Iværksættervirksomheden, Træls, har god afsætning på møbler og interiør af genbrugstræ.

- De skal ville mere end sig selv

Spirende virksomhedsejere skal forpligte sig til at samarbejde for at få en fod inden for i det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted. Det gør dem levedygtige.

Hård kamp om LAG-midler

52 ansøgere kæmper om små fire millioner kroner i puljen hos LAG Midt-Nordvestsjælland.

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Henrik Rasmussen er ejer og ene mand i produktionen på Lejre Mikropølsemageri i Kirke Såby på Midtsjælland.

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

Det gør det både effektivt og langtidsholdbart, at det er lokale bestyrelser, som fordeler støttemidler fra EU’s landbrugsfond til udvikling i landdistrikterne, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.