bannerPos

Landmænd udnytter ikke støttetilsagn

Landbrugsstyrelsen kigger netop nu på ønsker og mulige løsningsmodeller for fremtidige ordninger. Styrelsen skal dog holde den konkrete model op mod enkle regler, muligheder for automatisering og modne ansøgninger, forklarer Ivan Volf Vestergaard, teamleder for LDP-Landbrug i EU & Erhverv hos Landbrugsstyrelsen. Foto: Ditte Birkebæk Jensen

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
28-09-2019 06:00
Flere tilsagn om EU-støtte til miljøteknologi er gennem tiden ikke blevet udnyttet til at styrke dansk landbrug. Fødevareministeren og styrelsen lover, at nye løsningsmodeller er på vej.

Flere af de støttetilsagn, som landmænd har fået, er aldrig blevet brugt. Det viser en indsigt i tallene for støtteordningerne hos Landbrugsstyrelsen for programperioden 2014-2020, der hører under landdistriktsprogrammet, der er Danmarks udmøntning af EU’s landbrugsstøtte. Styrelsen, der administrerer ordningerne for staten, oplyser eksempelvis, at godt 30 procent af tilsagnene til investeringer til miljøteknologi i 2014 ikke blev til noget.

På den måde er der risiko for, at nogle penge aldrig kommer ud at arbejde for EU’s formål om at styrke dansk landbrug.

For 2014-puljens vedkommende er der udbetalt støtte til miljøteknologi for 158,8 millioner kroner, mens tilsagn om andre 132,5 millioner kroner ikke er udnyttet ifølge styrelsens opgørelse.

Svær sagsbehandling

Sagsbehandlingen af ansøgninger til tilsagn har ofte været en hård nød at knække for embedsmændene i styrelsen, således er tiden ofte trukket ud, mens tilsagn også er givet til landmænd, som ikke udnytter dem.

Og selvom meget er blevet bedre med årenes evalueringer, er der stadig meget at tage fat på, mener formand for L&F Svineproduktion, Erik Larsen:

- Der er desværre stadig projekter, som ikke bliver til noget, og problemet er, at så er pengene låst i systemet. Derudover kan ansøgerne anmode om at forlænge, hvor tilsagn i sidste ende måske heller ikke bliver brugt.

Bør vurderes på modenhed

Erik Larsen siger, at det er alfa og omega for Landbrug & Fødevarer, at landmænd som får tilsagn, også har reelle muligheder for at gennemføre deres projekter.

- Det er vigtigt for os at få sagt til landmændene, at hvis de sidder med et tilsagn, der af den ene eller anden grund ikke bliver til noget, så skal de få det annulleret, så pengene kan gøre gavn andetsteds.

Penge som ikke bruges eller annulleres, bliver samlet op af styrelsen, hvorefter de udbydes i nye puljer. Men da de puljer også først skal designes, i høring, åbnes, søges, behandles og udbetales, så er tiden knap. 

- Alle tilsagn i denne programperiode skal være udbetalt i 2023 ellers ryger de penge, der ikke er udbetalt, tilbage til EU og er dermed tabt for dansk landbrug, siger Erik Larsen

For at sikre at landmænd, der søger tilsagn, også i realiteten kan gennemføre projekter, har L&F derfor en række ønsker til de fremtidige ordninger.

Ønsker princip om modenhed

- Vi ønsker, at tilsagn gives ud fra et princip om modenhed. Det betyder, at vi gerne ser krav om miljøgodkendelse, fordi det giver et signal om, at landmanden er parat til at gennemføre projektet. Vi tror, at det vil give færre ansøgere, men så til gengæld en større chance for at projekterne bliver gennemført, understreger Erik Larsen.

Til forslaget siger Ivan Volf Vestergaard, teamleder for LDP-Landbrug i EU & Erhverv hos Landbrugsstyrelsen:

- Vi er i tæt dialog med erhvervet om brugen af modenhedsdokumenter og har drøftet det flere gange i løbet af det sidste år. Lige nu er vi ved at se på ønsker og mulige løsningsmodeller. Vi afbalancerer hensyn mellem enkle regler, muligheder for automatisering og løsninger, der sikrer ansøgninger, som er modne, men det afhænger altid af den konkrete model.

Minister kigger på løsninger

Avisen har også spurgt fødevareminister Mogens Jensen (S), hvad han siger til erhvervets ønske om modenhed.

- Jeg er altid åben overfor input fra erhvervet, og jeg er opmærksom på erhvervets ønske om brug af modenhedsdokumenter på projektstøtteområdet. Mit ministerium har haft en god dialog med erhvervet om brugen af disse dokumenter, og Landbrugsstyrelsen er ved at udarbejde mulige løsningsmodeller, hvilket erhvervet også er bekendt med, siger han i et skriftligt svar til avisen.

Ifølge Mogens Jensen vil landbruget blive forelagt valgmulighederne inden for kort tid. Ministeren antyder dog også, at miljøgodkendelser ikke er en del af dem:

- Når styrelsen sagsbehandler ansøgninger, er der flere forhold, der skal gå op i en højere enhed, og den arbejder mod at automatisere sagsbehandlingen i videst muligt omfang for at forkorte sagsbehandlingstiderne. Vurdering af modenhedsdokumenter er vanskeligt at automatisere, og det er derfor en udfordring at kombinere både hurtig sagsbehandling og manuel vurdering af flere dokumenter.  du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.

Skovstøtten dækkede omkostningerne til planter og hegn

Økonomien i at rejse skov med EU-tilskud er til at leve med, siger lodsejer Allan Jansen fra Sønder Omme.

En perle i landskabet

Botofte Skovmose gavner ikke kun miljøet og klimaet. Vådområdet er også en stor naturattraktion.

Fra lavbundsjord til kvælstoffilter

I 10 år har vådområdet Botofte Skovmose sparet Langelandsbæltet for 8-11 tons kvælstof om året. EU har bidraget til projektet med landdistriktsmidler og grønne tilskud.

Faunastriber kan opretholde EU-hektarstøtte på lige fod med efterafgrøder

Landmændene kan så dyrevenlige blomster og planter og stadig få den såkaldt grønne støtte fra EU’s landbrugskasse.

Faunastriber breder sig som ukrudt

Sidste år fordoblede landmænd i Herning-Ikast Landboforening deres areal til at fremme biodiversiteten på dyrkede arealer.

Sunde hønsefødder i kyllingestalden

Svidninger på trædepuderne er en vigtig indikator for dyrevelfærden i kyllingestalde. Med effektiv ventilation og selvrensende varmevekslere har sydjysk landmand reduceret svidningerne til under en procent.

Dødeligheden blandt køer og kalve kan nedbringes trods stigning

Seges har med tilskud fra Landdistriktsfonden udviklet værktøjer til at forebygge mod sygdom og skader i besætningerne.

Øget viden og større motivation gør en forskel

Der skal mere systematik og stor selverkendelse til i besætningerne for at gøre noget ved dødeligheden, påpeger Seges.

L&F-mærkesager på området for KO-regler og KO-kontrol

Krydsoverensstemmelsesreglerne gælder ikke bare for dyrevelfærd, men også for flere andre områder såsom miljø og natur. Generelt herfor har L&F flere ønsker om ændringer:

Kontrolregler for dyrevelfærd skal gøres mere fælles for EU’s landmænd

Uden fælles regler bliver det indre marked fragmenteret og konkurrenceforvredet, siger L&F.