bannerPos

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Brødrene Bach har selv konstrueret en pilehøstmaskine som her og radrenser og en maskine til at plante. De får maskinerne fremstillet i Brasilien, og sælger dem så hjemme fra Danmark, også til eksport.

Flemming Erhard

Journalist
09-05-2020 08:32
Et EU-støttet forsøgsprojekt vil i år vise i hvilket omfang, kompost af pileflis kan nedbringe økologernes behov for at køre staldgødning ud.

Det startede med en skør idé.

- Jeg fik sagt til nogen, at ti hektar pil kunne fuldgøde hundrede hektar hvede. Og så bliver man jo taget på ordet, når man får sagt sådan noget. Jeg tror ikke, at vi kommer helt derhen. Men jeg tror, at vi kommer et langt stykke ad vejen ved at kunne bruge pileflisen til at fodre mikroorganismerne i jorden.

Det fortæller Anders Bach fra Ny Vraa Bioenergi om starten i 2017 på et forsøgsprojekt sammen med blandt andre Økologisk Landsforening med at sprede komposteret pileflis ud på to forsøgsmarker i Sønderjylland.

Formålet har været at hjælpe økologiske planteavlere med »at finde praksisnære og økonomisk ansvarlige metoder til at fremskaffe økologiske næringsstoffer og samtidig forbedre jordens frugtbarhed ved at producere og anvende kompost«, som projektbeskrivelsen lyder. Projektet er i årene 2017-2018 støttet med knap 1,1 million kroner af en nu afskaffet pulje til Erhvervsfremme under Landdistriktsprogrammet, som var medfinansieret af EU’s landbrugsstøtteordning, CAP.

Projektet »Kompost – en central del af indfasning af alternativer til konventionel husdyrgødning« bliver her i år fulgt helt til dørs af et afløsende projekt med jordprøver, som skal analyseres for effekten. Resultatet ventes her til efteråret og vil blive brugt til at lave en vejledning til de økologiske landmænd om, hvordan de skal anvende pilekompost.

Svært helt at undvære staldgødning

Ny Vraa Bioenergis rolle har været at levere komposten af pileflis i tre forskellige blandinger med blandet andet lidt grønne planterester, kvæggødning eller hestemøg.

- Ja og nej, svarer Anders Bach på spørgsmålet, om der er udsigt til, at pilekompost efterhånden helt kan erstatte staldgødning på marken.

- Jeg tror, at staldgødning bliver svært at undvære i det lange løb ude i marken. Men hvis man får fodret sin jord over længere tid med mikroorganismer og øget sit humusindhold med måske en til to procent, så har man ikke brug for ret meget staldgødning.

Gevinsten vil blandt andet være, at luften spares for ammoniakdampe og vandmiljøet for udledning af kvælstof og fosfor fra markerne. Imens vil komposteringen også øge muldens frugtbarhed. Der har været kørt 10 ton pilefliskompost ud på forsøgsmarkerne pr. hektar.

På baggrund af de første erfaringer siger Anders Bach om gødningseffekten:

- Der er en lille forbedring, som er markant, men ikke signifikant efter et år. Sådan en proces, når man bruger kompost, tager flere år. Det er ikke et quick-fix, der virker lige her og nu.

Forsøg viser tendens til merudbytte

Piletræ indeholder meget lignin, som nedbrydes i jorden af mikroorganismer, så der dannes kulstof, der holder på vand og næringsstoffer.

Selv med et begrænset merudbytte viser resultaterne fra projektets forsøg ifølge økologikonsulent i Økologisk Landsforening, Anton Rasmussen, at tildelingen af pilekompost godt kan betale sig at bruge, forudsat at landmanden selv dyrker pilen hertil, og hvis pilen kan være dyrket på marginaljorder, som giver ringe udbytte af korn eller andre afgrøder.

Anton Rasmussen siger, at forsøgene med brugen af kompost viser en tendens til et lille, men ikke et signifikant merudbytte, men at det ikke er overraskende, fordi kompost er et middel til jordforbedring, der først på længere sigt kan opbygge jordpuljen af både kulstof og næringsstoffer.

- Der er ingen tvivl om, at tildeling af kompost kontinuerligt holder bedre på næringsstofferne. Jord med et højt organisk indhold, som pilekompost kan bidrage til, vil alt andet lige binde både kvælstof og fosfor og give en lavere udvaskning af næringsstoffer, siger Anton Rasmussen.

Kompost holder på jordens kvælstof

Jordens indhold af kulstof/organisk materiale er afgørende for dens evne til at holde på næringsstoffer og vand - med andre ord jordens frugtbarhed. At opbygge og vedligeholde jordens kulstofpulje er derfor vigtig for at sikre, at der overhovedet kan dyrkes noget i den. Der er et konstant forhold mellem kulstofindholdet og kvælstofindholdet i jorden. Samtidig har jordbruget også et stort potentiale for at binde noget af kulstoffet i atmosfærens CO2 i jorden og dermed bidrage til klimaforbedringer.

Kilde: Økologisk Landsforening

Ser stort markedspotentiale

Landbrug & Fødevarer mener, at dyrkning af pil har et stort markedspotentiale inden for naturlægemidler og forskellige typer af kosmetikprodukter.

● Stoffet salicin i pilen omdannes i kroppen til salicylsyre, som siden er efterlignet kemisk og i 1899 markedsført som aspirin af det tyske medicinalfirma, Bayer. Ekstrakter fra pilebark menes blandt andet også at have anti-inflamatoriske effekter.

● Andre typer bioaktive stoffer i hvid-pil og purpur-pil menes også at have effekt i cremer mod sårheling og hudlidelser.

Kilde: Landbrug & Fødevarer

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Optræk til stor forhøjelse af EU-landbrugsstøtten til biavl

Mens EU's samlede landbrugsstøtte skæres ned, vil kommissionen vil øge budgettet for biavl betragteligt

EU-støtte løser ikke biavlernes største problem

Afsætning er de danske biavleres altoverskyggende problem. Og det afhjælper støttemulighederne ikke rigtigt. For vilde bier er støtten direkte skadelig, siger biolog.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Affaldspaller bliver til møbler

Iværksættervirksomheden, Træls, har god afsætning på møbler og interiør af genbrugstræ.

- De skal ville mere end sig selv

Spirende virksomhedsejere skal forpligte sig til at samarbejde for at få en fod inden for i det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted. Det gør dem levedygtige.

Hård kamp om LAG-midler

52 ansøgere kæmper om små fire millioner kroner i puljen hos LAG Midt-Nordvestsjælland.

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Henrik Rasmussen er ejer og ene mand i produktionen på Lejre Mikropølsemageri i Kirke Såby på Midtsjælland.

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

Det gør det både effektivt og langtidsholdbart, at det er lokale bestyrelser, som fordeler støttemidler fra EU’s landbrugsfond til udvikling i landdistrikterne, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.