bannerPos

Har kun skoven til låns

- Hvis vi tager en stor skovparcel, som vi har en hugstplan for, og som vi i generationer har planlagt at drifte, så er det jo en fantastisk mulighed at kunne gå i et samarbejde med staten om, at vores planlagte drift udskydes og dermed forringes til gengæld for at få et tilskud, siger ejer af Ravnholt Gods, Christian Sehestedt Juul, (til venstre), som har skovfoged Leif Lauridsen fra HedeDanmark til at drifte skoven for sig.

Flemming Erhard

Journalist
23-05-2020 08:53
I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

De her træer har H.C. Andersen måske gået i blandt.

Det bemærker godsejer Christian Sehestedt Juul, undervejs med et gran ærefrygt, mens han viser rundt i en af skovparcellerne under Ravnholt Gods på Midtfyn midt i forårsgrønne farver.

Her tårner en hel flok bøgetræer sig op så store, at de har været små, dengang eventyrdigteren i 1837 vist nok skrev »Den lille Havfrue« under et af sine gentagne sommervisitter på Lykkesholm Slot.

Bøg kan blive 250 år gamle og 40 meter høje.

Slottet ligger lige i nærheden og hører under Ravnholt og har også et skovdistrikt.

I skoven ved Ravnholt står også Kammerherrens Eg, som er op mod 650 år gammel. Og ikke langt derfra den lidt yngre Christians Eg, sikkert 400 år gammel. Begge oldinge er navnkundige blandt danske dendrologer (»trænørder«). Ravnholt optræder i annalerne for første gang i 1380.

Sammen med et utal af andre træer med et par hundrede år på bagen vidner de om, at skovdrift her for generationer af skovejere har været andet og mere end bare skovhugst. Ellers var de gamle træer for længst skovet og solgt som dyrbart tømmer, straks de var hugstmodne til det. Det er alle sammen træer, som Christian Sehestedt Juuls forfædre har fredet i sin tid helt frivilligt uden tilskud fra myndighederne.

- Vi har aldrig været de bedste til at tage de økonomisk kloge beslutninger i skoven, siger godsejeren uden beklagelse i stemmen.

Har flere sæt driftsplaner

Christian Sehestedt Juuls slægt har haft Ravnholt i eje siden 1701. Længe før der var offentlige tilskud til at pleje skoven for naturens skyld.

Nu om dage får et offentligt tilskud til at udlægge dele af skoven til biodiversitetsformål. Det gælder omkring 150 hektar af Ravnholts i alt 1300 hektar skovarealer. Godt 100 hektar af dem får tilskud fra EU’s landbrugsstøtteordning og Landdistriktsfonden, som Landbrugsstyrelsen administrerer, efter ordningen for skov med biodiversitetsformål.

Når godset laver driftsplaner for skoven, bliver der set på skoven med flere sæt øjne: Produktionsmæssigt, naturmæssigt og jagtmæssigt, fortæller godsejer Christian Sehestedt Juul. Men aldrig uden blik for at også skovdriften i sig selv skal generere et økonomisk overskud. Det har Ravnholt, siger han også.

Ravnholt har også en forretning med jagtarrangementer foruden landbrugsdrift i kompagniskab med Egeskov Slot i det fælles selskab, Agro Alliancen. For hver krone, godset tjener på skoven, tjener den seks kroner på landbruget. Og for hver 10 kroner, der kommer i kassen på skovdriften, kommer der seks kroner ind på jagtaktiviteterne.

Skal tjene penge på det

- Jeg har en skov for at have skovdrift. Vi skal tjene penge på det. Men samtidig har skoven historisk for både min far og for mig lige så meget haft en oplevelsesøkonomi blandet ind i det. Alle går ture i skoven, og vi går selv ture i den. Og det gør - kombineret med vores jagtvæsen – at vi har andre interesser i skoven end bare skovdriften.

- Jeg laver ikke noget stort resultat i min virksomhed. Men hvis jeg har en underskudsforretning, så sidder jeg her kun i en årrække. Så ser det slut, og banken lukker min forretning, konstaterer Christian Sehestedt Juul.

Alligevel er der ingen vej uden om tiltag i skoven til at fremme biodiversiteten – hverken med eller uden tilskud, mener han. Ravnholt Slot arbejder i høj grad med segmentering af skovdriften således, at forskellige parceller drives med forskellige formål for øje, også uden nødvendigvis det optimalt økonomiske resultat for øje.

- Hver gang vi fælder et areal på en hektar, så lader vi syv kubikmeter træer stå til henfald. Der skal både stå dødt ved og topkappede og levende træer tilbage. Så selv på de intensivt dyrkede områder har vi biodiversiteten med, siger Christian Sehestedt Juul.

Tilskud og certificering spiller sammen

Tilskuddet til biodiversitetsskov indebærer blandt andet, at skovejeren ikke må gødske eller sprøjte eller dyrke skoven intensivt. Træer, som dør ud, skal blive liggende, men der må godt tyndes ud blandt træerne og plantes nyt. Tilskuddet er kompensation for driftstabet ved, at skovejeren ikke må sælge så meget tømmer, som de mangeårige driftsplaner ellers havde opereret med. Aftalen gælder for 20 år.

- I mit hjerte har jeg det håb, at når vi når 19 år frem, så kommer staten og foreslår, at vi kører 20 år mere med tilskud i stedet for, at vi laver den skovhugst, som var planlagt for 110 år siden, og som vi gerne skulle have investeringen tilbage fra på den ene eller anden måde, siger godsejeren.

Ravnholt Gods er certificeret i henhold til PEFC-ordningen for bæredygtighed, der blandt andet indebærer, at skovejeren skal efterlade træer til forfald helt uanset støtteordninger. Her til bidrager støtteordningen for biodiversitet med at opbygge en masse gammelt dødt træ med en høj biodiversitetsværdi, påpeger Christian Sehestedt Juul.

Mens skovene omkring Ravnholt Gods er nemme at drifte, så står der ved Lykkesholm Slot omkring 100 hektar træer på skråninger. Skråningerne gør det alt for dyrt at fælde dem og køre dem væk. Her var det oplagt for godset at søge en anden tilskudsordning til såkaldt urørt skov, der gælder for evig tid, og hvor skovejeren ikke engang må plante nyt. Det har Christian Sehestedt Juul flere grunde til at afstå fra, selv om Lykkesholm Slots skovdistrikt ikke driftes intensivt på skråningerne.

- Alle de her gamle ege og bøgetræer vil ad åre vælte og rådne, hvad er godt rent biodiversitetsmæssigt. Men det bliver så bare en mere trist natur at kigge på, fordi det ikke vil have været lovligt at plante nyt. Og så får de kommende generationer ikke lov at nyde naturen dér, siger han.

Urørt skov lokker ikke

Til sådan en urørt skov får skovejeren får en erstatning en gang for alle. Men så længe jordskatten ikke sløjfes i den forbindelse, så er ordningen ikke attraktiv for private skovejere set med Christian Sehestedt Juuls øjne.

- At udlægge til urørt skov og frasige sig retten i al fremtid til at drifte den, kan jeg godt se noget skønt i. Så får jeg måske et beløb, der svarer til det lån, som det har kostet mig at købe en skovparcel. Men når min søn overtager, så skal han betale arveafgift af den her skovparcel og jordskatter hvert år efterfølgende. Og så har den godtgørelse, som jeg vil have fået, have en dyr konsekvens for min søn.

- Jeg har fået den her ejendom af min far og skal give den videre til mine børn. I den periode må jeg arbejde på at gøre ejendommen så god, som jeg kan. Jeg har den kun ejendommen til låns for at give den videre, siger godsejeren.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Optræk til stor forhøjelse af EU-landbrugsstøtten til biavl

Mens EU's samlede landbrugsstøtte skæres ned, vil kommissionen vil øge budgettet for biavl betragteligt

EU-støtte løser ikke biavlernes største problem

Afsætning er de danske biavleres altoverskyggende problem. Og det afhjælper støttemulighederne ikke rigtigt. For vilde bier er støtten direkte skadelig, siger biolog.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Affaldspaller bliver til møbler

Iværksættervirksomheden, Træls, har god afsætning på møbler og interiør af genbrugstræ.

- De skal ville mere end sig selv

Spirende virksomhedsejere skal forpligte sig til at samarbejde for at få en fod inden for i det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted. Det gør dem levedygtige.

Hård kamp om LAG-midler

52 ansøgere kæmper om små fire millioner kroner i puljen hos LAG Midt-Nordvestsjælland.

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Henrik Rasmussen er ejer og ene mand i produktionen på Lejre Mikropølsemageri i Kirke Såby på Midtsjælland.

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

Det gør det både effektivt og langtidsholdbart, at det er lokale bestyrelser, som fordeler støttemidler fra EU’s landbrugsfond til udvikling i landdistrikterne, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.