bannerPos

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

- Der er nogle rigtigt gode takter i reformforslaget fra kommissionen, som vi ser som en begyndelse på, at man ændrer anvendelsen af støttereglerne til at gå til større bæredygtighed, siger politisk chef i Økologisk Landsforening, Sybille Kyed

Flemming Erhard

Journalist
10-09-2020 09:35
Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

LANDBRUGSSTØTTE: Der er en række ukendte faktorer i ligningen for, hvor meget og hvordan EU’s kommende landbrugsreform kommer til at få indflydelse på den enkelte landmænds indtægter fra landbrugsstøtten.

I dag udgøres langt hovedparten af landbrugsstøtten af den såkaldte direkte støtte. Det er hektarstøtte og såkaldte grønne betalinger, som landmændene har ret til under forudsætning af, at de opfylder nogle basale krav til deres bedrifter. Den direkte støtte udgjorde i 2019 godt 6,1 milliarder kroner, og støtten til Landdistriktsprogrammet 1,1 milliarder kroner.

Der er i CAP-reformen lagt op til at erstatte landbrugsstøttens såkaldte søjle I bestående af grundbetaling og markedsordninger med en ny ordning for den direkte betaling kaldet basisindkomststøtte samt nye, såkaldte eco-schemes, som er arealstøtte, der er betinget af særlige krav i forhold miljø, klima eller biodiversitet.

De nugældende landdistriktsprogrammer i den såkaldte søjle II fastholdes mere eller mindre uændret.

Som noget nyt udvides landdistriktsprogrammet, der beskriver støtteordningerne under landdistriktspolitikken, til også at omfatte søjle I. Den vil blive kaldt en CAP-strategisk plan og vil indebære skrappere, grønne krav til de direkte udbetalinger i forhold til de nuværende regler for grundbetaling og grønne tillæg.

I den forbindelse er der i CAP-reformen samtidig lagt op til fra regeringernes og kommissionens side, at hele 40 procent af landbrugsbudgettet skal målrettes tiltag på en måde, så det støtter indsatsen mod klimaforandringerne.

EU har hidtil tilladt medlemslandene at overføre op til 15 procent af de øremærkede midler til den direkte støtte til deres nationale landdistriktsprogrammer, hvorfra landmænd og landboere kan få bevilget penge til konkrete tiltag til at fremme blandt andet vækst og grønne formål. Danmark har hidtil valgt at overføre syv procent af disse flexmidler, som de kaldes.

40 procent skal komme klima til gode

I forbindelse med budgettet har EU’s regeringer besluttet, at medlemslandene med den kommende CAP-reform vil have frivillighed til at gøre et langt større indhug i de direkte udbetalinger via flexmidlerne. 

Medlemslandene vil med de nye, nationale strategiplaner selv kunne beslutte at flekse   op til 40 procent af søjle I til søjle II. Medlemslandene kan også vælge at flytte 25 procent den anden vej fra søjle II til søjle I.

Hermed er der lagt op til et politisk tovtrækkeri i Folketinget mellem højre og venstre side af salen, når den nye nationale strategiplan skal aftales herhjemme. Og også i landbrugserhvervet er der delte holdninger til, hvor langt Danmark skal gå nationalt med mere støtte til grønne tiltag.

I overgangsperioden 2021-2022 og frem til, at de nye CAP-regler kan træde i kraft, har Danmark lov at sætte satsen op til maksimalt 15 procent allerede i henhold til reglerne for den nugældende CAP-ordning påpeger L&F’s EU-politiske chef, Niels Lindberg Madsen.

Alene denne procentsats vil fjerne 500 millioner kroner ekstra om året fra landmændenes grundbetaling, skønner Landbrug & Fødevarer. Det kan ske allerede med virkning pr. december 2021, hvis regeringen og Folketinget vælger det.

 Grundbetaling giver sikkerhed

- Hvis procentsatsen ændres væsentligt i fremtiden, så taler vi ikke om to-tre procents reduktion i grundbetalingen, men om en væsentlig større reduktion, konstaterer Niels Lindberg Madsen.

Om den fremtidige fordeling siger han, at Landbrug & Fødevarer appellerer stærkt til, at Danmark fastholder en procentsats for flexmidlerne på syv for at sikre de danske landmænds konkurrenceevne i forhold til deres EU-kollegaer og også globalt.

- Landmændene har brug for, at de har en planlægningshorisont og en viden om, hvad de har at gøre med. Og i den nuværende økonomiske situation skal man ikke rykke rundt på store millionbeløb på landmændenes bundlinje. Ønsker man en mere bæredygtig grundbetaling, så skal landmændene jo have råd til at investere i sådan en udvikling, vurderer Niels Lindberg Madsen.

Det er uvist, hvordan de grønne støtteregler bliver udformet i såkaldte eco-schemes til at sikre, at pengene bruges til at støtte miljø, natur og klima. Reglerne kan gøre en stor forskel for, om landmanden kan få en ekstra indtægt ud af at benytte sig af de nye, grønne tilskudsregler, og hvor hårdt danske landmænd rammes på konkurrenceevnen.

Anerkender hensyn til konkurrenceevne

Landbrug & Fødevarer støtter, at der anvendes op til 30 procent af de direkte betalinger i søjle I til eco-schemes.

- Men det forudsætter, at landmændene opnår en betydelig økonomisk belønning, og at ordningen med eco-schemes ikke kommer til at indebære en omfordeling af støttemidlerne blandt forskellige grupper af landmænd, siger Niels Lindberg Madsen.

 Landbrugsstøtte skal belønne samfundsgoder

I Økologisk Landsforening siger den politiske chef, Sybille Kyed, til gengæld, at en andel på 30 procent af den danske andel i landbrugsstøtten til grønne formål må være et absolut minimum.

- Der er nogle rigtigt gode takter i reformforslaget fra kommissionen, som vi ser som en begyndelse på, at man ændrer anvendelsen af støttereglerne til at gå til større bæredygtighed.

Økologisk Landsforening anerkender, at der også er et hensyn at tage til hele dansk landbrugs konkurrenceevne.

 Landbrugsstøtte skal belønne samfundsgoder

- Økologisk Landsforening ser gerne, at samtlige støttemidler blev afsat til ordninger under begrebet om eco-schemes. Vi så helst, at man helt udfasede en basisstøtte i form af en hektarstøtte eller basisindkomststøtte. Men vi er jo nødt til at forholde os til, hvad man gør i andre lande. Så EU har nok en basisstøtte i en årrække endnu, siger Sybille Kyed.

Landbrug & Fødevarer som Økologisk Landsforening er enig om at lægge vægt på, at de nye regler for eco-schemes laves sådan, at landmanden vil kunne få en nettoindtjening ud af at investerer i grønne tiltag.

- Det er væsentligt for os, fordi vi grundlæggende mener, at landbrugsstøtten ikke skal have støtte af produktion og jordbesiddelse som formål. Derimod bør vi bruge EU’s landbrugsbudget til at betale landmændene for ydelser, som er almindelige samfundsgoder såsom miljø, klima og natur. For landmanden er nødt til at have et overskud på sin bedrift for at kunne prioritere disse almene goder.

 

EU vil satse mere af landbrugsstøtten på bæredygtighed

CAP-reformens nye strategiplaner skal opfylde ni specifikke målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som er:

● Støtte en bæredygtig landbrugsindkomst og modstandsdygtighed i hele unionen med henblik på at øge fødevareforsyningssikkerheden

● Fremme markedsorienteringen og øge konkurrenceevnen, inkl. større fokus på forskning, teknologi og digitalisering

● Forbedre landmændenes position i værdikæden

● Bidrage til begrænsning af og tilpasning til klimaforandringer samt bæredygtig energi

● Fremme bæredygtig udvikling og effektiv forvaltning af naturressourcerne, som for eksempel vand, jord og luft

● Bidrage til beskyttelsen af biodiversitet, styrke økosystemtjenester og bevare levesteder og landskaber

● Tiltrække unge landbrugere og fremme virksomhedsudvikling i landdistrikter

● Fremme beskæftigelse, vækst, social integration og lokal udvikling i landdistrikterne (herunder bioøkonomi og bæredygtig skovdrift)

● Forbedre det europæiske landbrugs reaktion på samfundets krav til fødevarer og sundhed, herunder kravene til at sikre nærende og bæredygtige fødevarer, madspild samt dyrevelfærd

Kilde: Notat fra Miljø- og Fødevareministeriet til Folketingets Europaudvalg

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Et EU-støttet forsøgsprojekt vil i år vise i hvilket omfang, kompost af pileflis kan nedbringe økologernes behov for at køre staldgødning ud.

Flis er for godt til at brænde af

Ny Vraa Bioenergi er stoppet med at afsætte pileflis til forbrænding i varmeværker. Brødrene Henrik og Anders Bach jagter en større værdiskabelse i deres produktion.

De vilde heste tiltrækker tusindvis af turister

Flokken af vilde heste på Langelands sydspids er blevet det helt store trækplaster for turister og naturinteresserede.

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Græsæg til restauranter og til salg i gårdbutikken

I Dalbakkegaards gårdbutik kan kunderne både købe gårdens egne produkter og produkter fra andre lokale producenter.

Dyrevelfærd på meder

På Dalbakkegaard på Lolland producerer Dorthe og Bryan Hansen økologiske kyllinger i mobile kyllingehuse, hvoraf det ene har fået økonomisk støtte fra EU via Landdistriktsprogrammet.

AMU-kurser skal professionalisere naturplejere

Med biodiversitet og klima højt på dagsordenen i den offentlige debat får naturplejere en vigtig rolle for hele landbruget.

Naturpleje er på vej til at blive et levebrød

Naturstyrelsen og Seges arbejder på at ophøje med naturpleje med græssende dyr til en regulær driftsgren.

- Planen er, at jeg skal leve af butikken

Naturpleje med kvæg og får sikrer efterhånden en stor del af indtægten for ægteparret Michael Baun og Bente Villadsen på Fanø.

Bidt af naturpleje

Før overså Michael Baun sjældne sommerfugle og blomster i marken. Sidste år fik han sammen med sin hustru, Bente Villadsen, 15. Juni Fondens årlige ildsjælepris for at have gjort en særlig indsats for naturen.

12 millioner øko-æg

Det producerer hønsene pr. år i Vallø Øko ApS, hvor dyrevelfærd står højt på dagsordenen, og EU har ydet tilskud til forskellige former for miljøteknologi.

Dyrevelfærd står højt på dagsordenen

Valløs filosofi: En høne, der har det godt, spiser mindre foder og lægger mange æg.

Lokal butik med foder til hobbydyr klarer udfordringerne

Hos Rolfsminde Foder jonglerer indehaver Bitten Skovgaard Frederiksen med fodersalg, bekymrede kunder og to små børn.

Skovrejsning øger glæden ved natur og jagt

Vildtbestanden vil nyde godt af den nyplantede skov, når først indhegningen fjernes efter fem år, siger Allan Jansen.