bannerPos

Gaverne under træet skal være lige små

Ifølge Christian Bruun taber han i øjeblikket penge per juletræ han producerer, fordi salgspriserne er lave.

Michael Strandfelt

06-10-2020 10:28
Nogle brancher kæmper for at få mere støtte. Danske juletræsavlere vil have den helt væk.

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi de næste 12 måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

Når reglerne for landbrugsstøtten skal laves om, er der nogle brancher, der går og håber på gaver fra EU. Men der er også dem, der håber, at alle gaverne under træet bliver fjernet. Det gør i hvert fald juletræsproducent Christian Bruun.

I disse uger er hans træer ved at blive udvalgt af opkøbere fra primært Tyskland. De bedste træer har fået mærkater i de rigtige farver, der viser, at de ryger af sted til de bedste priser. Juletravlheden indfinder sig på plantagen i november med fældninger frem til starten af december.

Grantræerne er ligesom på alle andre danske plantager produceret uden støtte. Plantagerne kan ikke komme inde under kravene for at blive støtteberettiget.

Men det gælder ikke i hele Europa. I andre lande har juletræsproducenter formået at komme ind under støtteordninger, og det irriterer juletræsproducenten ved Bryrup i Østjylland.

- Det er da frustrerende at vide, at vi ikke alle sammen har de samme vilkår. Vi konkurrerer jo alle sammen på det samme marked, siger Christian Bruun.

Forklaring holder ikke

Det har nemlig vist sig, at reglerne for landbrugsstøtte ikke bliver forvaltet på samme måde i alle lande. I de fleste lande er juletræsplantager ikke godkendt til at få landbrugsstøtte. Det gælder således også i Danmark.

Men i eksempelvis Polen, bliver reglerne forvaltet på en anden måde, der kan give en polsk avler, hvad der svarer til 1200 kroner per hektar i støtte om året. Forklaringen er, at man i Polen ikke har en varekateori, der hedder »juletræer«. Derfor går træproduktionen i stedet ind under landbrug, og derfor kan de få støtte.

Men den forklaring er man ikke imponeret over hos brancheorganisationen Danske Juletræer.

- De kategorier kan man jo bare lave om. Det giver ikke mening, at det skal være det, der afgør, at man kan få støtte i nogle lande og ikke i andre, siger Claus Jerram Christensen, der er direktør for Danske Juletræer.

Helst ingen støtte

Hvordan landbrugsstøtten skal udbetales, er en af de mange ting, man er ved at kigge på i øjeblikket i EU, hvor man er ved at forhandle en reform af den fælles landbrugspolitik.

I arbejdet med at udarbejde landbrugsreformen i EU, har Danske Juletræer været en af de interesseorganisationer, der er kommet med høringssvar om I hvilken retning, de synes EU's landbrugspolitik skal gå.

Og juletræsproducenternes svar til Folketinget var klart. Juletræerne skal ikke være en del af landbrugsstøtten.

De vil altså hellere have branchen helt fri for støtte, end sørge for, at der også kommer en pose penge til at avle grantræer i Danmark.

- Det vil vi fordi, der kommer et ekstra konkurrenceparameter i det øjeblik, der er støtte involveret. Der vil altid være nogen, der kan gennemskue bedre end andre, hvad man kan få støtte ud af. Det er nok at konkurrere på, om man har flotte træer og om prisen er god, siger Claus Jerram Christensen.

Polen er ligesom Danmark blandt de større spillere på markedet for pyntegrønt og juletræer. 11 procent af de europæiske plantagearealer ligger således i Polen, mens Danmark har 20 procent af arealerne. Kun Tyskland overgår de to lande med deres andel på 25 procent.

Hårdt marked

Fælles for hele det europæiske marked er, at det er presset på prisen, da der ifølge Claus Jerram Christensen ganske enkelt er plantet for mange juletræer i Europa i forhold til, hvor mange europæerne rent faktisk skal bruge.

- En god pris på juletræer for år tilbage tiltrak investorer til branchen, og det endte med at give en større produktion, end der er potentiale for at sælge, fortæller Claus Jerram Christensen.

Og da der går flere år, før de plantede juletræer er klar til at blive solgt, tager det langt tid for avlerne at få tilpasset deres produktion, så det passer til den efterspørgsel, der er.

- Det er desværre en langsommelig branche at få vendt. Man kan jo ikke ændre på, at det tager en del år for et grantræ at vokse til en passende størrelse, så udbyttet bliver justeret med en del års forsinkelse, siger Claus Jerram Christensen.

Det nuværende marked sørger altså for at konkurrencen i forvejen er hård på pris og kvalitet, og Claus Jerram Christensen ser derfor helst ikke, at kamp om landbrugsstøtte kommer en som en ekstra faktor i regnestykket.

- Det vil give en kamp, hvor man med konsulenter og bureaukrati kæmper for at få så meget støtte som muligt. Det er ikke det, vi helst ser, vi skal bruge vores tid og penge på i branchen, siger Claus Jerrum Christensen, direktør for organisationen Danske Juletræer.

Vil undgå støtte

Og ude blandt de mange nordmannsgrantræer i plantagen ved Bryrup, drømmer Christian Bruun heller ikke om en branche, der bliver berettiget til EU-støtte – heller ikke selvom det ville blive tilgængeligt for alle lande.

- Jeg ser på støtte som narkotika. Vi bliver alle sammen afhængige af det, og så kommer vi til at gøre, hvad vi kan, for at fingre i det, siger juletræsavleren.

- Det vil give en masse bureaukrati og arbejde med konsulenter, og det vil være problematisk for de små plantager at skulle finde penge til at være med i den kamp om støtte, siger Christian Bruun.

Han vurderer selv, at hans virksomhed ville være i fare, hvis ikke han ved siden af havde skovbrug, der kan opveje for den knap så gode forretning, det er at være juletræsproducent i disse år, hvor salgsprisen i mange tilfælde ikke overstiger produktionsprisen.

Frustrerende 

Derfor frustrerer det ham ekstra meget, at konkurrenter på det europæiske marked får støtte, der kan presse ham på prisen.

- Det er da bestemt ikke sjovt at tænke på, hvis nogle kan holde en lav pris, fordi de får støtte, der i sidste ende er finansieret af de skattekroner, som jeg har været med til at betale, siger Christian Bruun.

Derfor bør det ifølge ham altså sikres så hurtigt som muligt, at ingen juletræsdyrkere i Europa får landbrugsstøtte.

- Det gør mig gal, at det kan lade sige gøre. Det er er en skævvridning af markedet, og det bør ændres hurtigst muligt, siger Christian Bruun.

Dansk juletræsproduktion

Den danske produktion er på 11 millioner juletræer, fordelt med 1,5 millioner til hjemmemarkedet og 9,5 millioner til eksport. Produktion er næsten udelukkende med sorten nordmannsgran.

Eksportværdien af juletræer var i 2018, hvor de nyeste tal er fra, 803 millioner kroner.

Eksportværdien af klippegrønt (afskårne grene – overvejende fra arten nobilis) var 188 millioner kroner.

Det samlede kommercielle marked for naturlige juletræer skønnes til 80 millioner træer årligt i Europa. Heraf andrager nordmannsgran ca. 45 millioner som den vigtigste sort.
 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

- De skal ville mere end sig selv

Spirende virksomhedsejere skal forpligte sig til at samarbejde for at få en fod inden for i det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted. Det gør dem levedygtige.

Hård kamp om LAG-midler

52 ansøgere kæmper om små fire millioner kroner i puljen hos LAG Midt-Nordvestsjælland.

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Henrik Rasmussen er ejer og ene mand i produktionen på Lejre Mikropølsemageri i Kirke Såby på Midtsjælland.

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

Det gør det både effektivt og langtidsholdbart, at det er lokale bestyrelser, som fordeler støttemidler fra EU’s landbrugsfond til udvikling i landdistrikterne, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.

Hoff brygger øl på ostevalle

Gundestrup Mejeri og Bryghus har sit eget bryggerikoncept, hvor der brygges øl på valle fra osteproduktionen.

Mejerimand forelskede sig i en gammel dame

Den gamle dame er identisk med Gundestrup Mejeri og Bryggeri, hvor Jørgen Hoff i dag producerer 22 forskellige specialoste og 8 forskellige specialøl.

Kompost af pileflis nedbringer udledningen af næringsstoffer fra marken

Et EU-støttet forsøgsprojekt vil i år vise i hvilket omfang, kompost af pileflis kan nedbringe økologernes behov for at køre staldgødning ud.

Flis er for godt til at brænde af

Ny Vraa Bioenergi er stoppet med at afsætte pileflis til forbrænding i varmeværker. Brødrene Henrik og Anders Bach jagter en større værdiskabelse i deres produktion.

De vilde heste tiltrækker tusindvis af turister

Flokken af vilde heste på Langelands sydspids er blevet det helt store trækplaster for turister og naturinteresserede.

Vilde heste plejer truet naturtype

En flok Exmoor-ponyer fremmer biodiversiteten og beskytter overdrev på Sydlangeland. Hestene er samtidig en kæmpe turistmagnet.

Tilskud kan gå tabt

Der er fortsat risiko for, at ansøgere hamstrer tilskud uden fast vilje til at bygge. Da skal EU have penge tilbage fra Danmark.

Nyt tilskud til byggeri af slagtesvinestalde skruer op for miljøeffekten

Barren for tilskudsberettigede staldprojekter er sat højt over emissionskravene til almindelige miljøgodkendelser.

Teknisk kvælstoffilter med natur- effekt

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker både fugle, padder og insekter.

40 minivådområder i spil på Fyn

Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.