bannerPos

Flis er for godt til at brænde af

Anders og Henrik Bach på Ny Vraa Biogas har droppet at sælge pileflis til varmeværkerne. De jagter en produktion højere oppe i værdikæden.

Flemming Erhard

Journalist
09-05-2020 08:10
Ny Vraa Bioenergi er stoppet med at afsætte pileflis til forbrænding i varmeværker. Brødrene Henrik og Anders Bach jagter en større værdiskabelse i deres produktion.

Regeringens rådgivere i Klimarådet har så sent som her i marts fremhævet dyrkning af meget mere energipil til forbrænding som et vigtigt virkemiddel til at få udfaset brugen af fossile brændstoffer i Danmark.

- Vi ser et endnu større potentiale end afbrænding i dyrkning af pil, siger Henrik Bach fra Ny Vraa Bioenergi i Tylstrup nord for Aalborg.

Her forfølger brødrene Henrik og Anders Bach på deres egen bedrift en strategi til at fremme klima, miljø og natur med deres økologiske piledyrkning på 230 hektar, som de får EU-landbrugsstøtte til ligesom alle andre landmænd.

- Man kan fint brænde flisen af. Men vi leder efter alle anvendelsesmuligheder. Hvis man kan lave en merværdi i forhold til at brænde det af, så er det jo fantastisk. I to år har vi ikke solgt et eneste gram flis til afbrænding. Vores salg går i dag til kompost, biofiltre for minivådområder og til strøelse for heste, køer og grise, får og kalve. Og så laver vi stiklinger til plantning, siger Henrik Bach.

Vil kravle op i værdikæden

Det er mindre lukrativt at levere til varmeværker, sådan som prissætningen er lige nu, synes brødrene Bach, som planter og høster pil til forbrænding for andre avlere.

- Hvis vi skal levere flis til et varmeværk, så er vi jo i konkurrence med nogle kæmpestore leverandører. Så det har vi opgivet.

- Og man brænder et råstof af med en masse af indholdsstoffer, der ikke bør brændes af. Vi skal væk fra det. Vi brænder også selv flis af til vores eget energiforbrug, men vi skal have fundet frem til flere muligheder for at bruge pilen intelligent og kravle op i værdikæden med nogle andre anvendelser af afgrøden. Det er, hvad vi jagter, siger Henrik Bach.

Foruden at sælge ydelser til andre pileavlere, så er brødrenes virksomhed med i alt otte medarbejdere inklusive familien involveret i en række projekter, både som entreprenører og som rådgivere. Maskiner til plantning, høst og radrensning i piledyrkning har brødrene undervejs selv udviklet og får fremstillet i Brasilien til videresalg herhjemmefra.

Hjælper mangfoldige projekter i udlandet

USA, Canada, Australien, Kina, Vietnam, Korea, Indien og en række europæiske lande kan brødrene remse op som lokaliteter, hvor de har været involveret i projekter med brug af pil til en række forskelligartede formål.

- Canada er helt specielt. Der er et store område, hvor man har kulmineindustri. Og der ønsker man at stoppe den erosion, der er i de åbne miner, ved at plante pil. Her tømmer planterne også jorden for tungmetaller og andre uønskede stoffer med den proces, der kaldes fytoremediering, fortæller Henrik Bach.

I Australien har Ny Vraa Bioenergi rådgivet om sådan et miljøtiltag også i guldminer.

- Pil har en utrolig, flersidig anvendelse til naturgenopretning af arealer med erosion, flodbredder, som bliver skyllet ned, hvor pilen kan styrke bredderne, siger Henrik Bach.

Brødrene har eksporteret pil til Tjernobyl, hvor træerne ikke kan bruges som flis til opvarmning, fordi de stadigvæk er radioaktive efter atomkraftulykken i 1986. Det må de bruge den nyplantede pil fra Jylland til.

Til Frankrig har brødrene eksporteret pileplanter, som plantes med grundvandsbeskyttelse som formål. Selv det ellers skovrige Finland har også købt pil til udplantning fra Ny Vraa Bioenergi. Finnerne bruger pil til produktion af biokul. 

Pil renser spildevand

- Det er alt for dyrt for dem at køre ud og skove i de vidstrakte skovområder, forklarer Henrik Bach.

I Irland er piledyrkning ved at afløse den traditionelle tørveskæring i højmoser, som der nu er ved at være sat en stopper for af naturhensyn.

- De har kæmpeudfordringer i Irland lige nu. Vi har sendt maskiner derover til både at plante og høste med, og vi har også solgt plantemateriale til dem igennem en del år, fortæller Henrik Bach.

Herhjemme har brødrene blandt andet plantet pil omkring et Thiese mejeri og omkring kartoffelmelsfabrikken AKV i Langholt. Begge steder til optagelse i planterne af procesvand, som renses derved.

Et område med en helt stor omsætning lige nu er strøelse til staldbåse for både kreaturer, grise og får. Pileflis blandet med kridt holder fluerne ned i båsene og modvirker yverbetændelse hos malkekøer, fordi pH-værdien er lavere end i gammeldags halmstrøelse. Ligeså slider flisen ikke så hårdt på køers knæ og albuer.

- Strøelse bliver større og større. Vi har nogle kunder, der tager nogle seriøse volumener. Det er et område, vi slet ikke havde set komme. Vi køber selv meget flis ind til videre afsætning. Vi har aldrig før været i den situation, at vi selv har haft for lidt flis. Det er accelereret kraftigt over det seneste halve år. Og det bliver bare ved, kan vi mærke, siger Henrik Bach.

Hundredfold værdipotentiale i ekstrakter

Et andet forretningsområde, som brødrene satser meget på, er produktion af ekstrakt fra pilebark i form af olie eller som tørstof. Det sælger brødrene til farmaindustrien via deres selvstændige selskab, Salixin. De fremstiller også selv shampoo, creme og gel.

Og det er her, at Henrik Bach bliver varm i stemmen, når han taler om værdiforøgelse. Potentialet for værdiforøgelse i ekstrakt fra pilebarken er flere hundrede gange så stort som salgsværdien af pileflis til forbrænding i varmeværker, siger han. Og her er pil for alvor for god til at brænde af, som brødrene siger.

- Her taler vi om højværdi. Det er nogle tons, vi skyder afsted om året. Vores ekstrakter er ikke lægemiddelgodkendte, så vi må ikke anprise dem. Vi må godt sige, at det er midler mod problemfyldt hud med mere. Og de firmaer, som køber ekstrakterne af os ved godt, hvad det duer til. Vores største kunde bruger ekstrakterne i 30-35 forskellige produkter, siger Henrik Bach.

Må ud af komfortzonen

Aktiviteterne i Salixin udgør fem procent af brødrenes samlede omsætning, som brødrene ikke ønsker at oplyse om. De håber, at ekstraktdelen af forretningen vokser til at udgøre over en fjerdedel. Også Landbrug & Fødevarer ser et stort markedspotentiale for pileavl til naturlægemidler og forskellige typer af kosmetikprodukter.

- Det har ikke været gratis at komme dertil. Det har taget os ti år. Vi har en stor fransk koncern, der står for distributionen til de fleste af landene. Vi har selv bygget maskineriet og udvindingsprocessen. Det produceres ikke andre steder. Og det er fra økologisk pil, siger Henrik Bach.

Han siger, at landbruget må mere ud af sin komfortzone og udnytte værdien af råstofferne bedre.

- Der er så stort et potentiale ude i landbruget med de afgrøder, vi har. Men bevidstløst bliver der bare smidt korn ned i graven hos foderstoffen eller leveret mælk ud til en eller anden bulkvare. Men tag lige Arla Ingrediens. De tjener flere penge der end i deres mælkeforretning på at sælge additiver og aktivstoffer. Og kartoffelmelsfabrikkerne var døde, hvis de ikke var gået en ny vej med protein- og ingrediensudvikling, siger Henrik Bach.

Pil renser forurenet jord

Fytoremediering består i oprensning af forurenet jord, grundvand eller luft med planter, der er i stand til at fjerne metaller, pesticider, organiske opløsningsmidler, olieprodukter eller andre forurenende stoffer fra det forurenede medie. Metoden er ren, effektiv og miljøbevarende i modsætning til f.eks. opgravning og deponering.

Kilde: Wikipedia

Miljøfordele ved piledyrkning

 Der er et stort potentiale for at øge produktionen af energipil, og at det samtidig vil medføre positive sideeffekter i forhold til bl.a. miljø og klima

● Etablering af arealer med energipil har en række gunstige klima-, miljø- og natureffekter sammenlignet med dyrkning af etårige afgrøder som korn

● Piledyrkning reducerer udledningen af drivhusgasser og kan øge jordens kulstofindhold. Konventionel piledyrkning har et mindre behov for pesticider

● Og pil kan evt. dyrkes økologisk og dermed helt uden pesticider

● Piledyrkning reducerer kvælstofudvaskningen fra jordens rodzone

● Ved piledyrkning kan der fjernes tungmetaller fra tungmetalbelastede jorder (fytoremediering)

● Endelig giver piledyrkning mulighed for større biodiversitet, især i randbeplantningen.

Kilde: Kortlægning af potentiale og barrierer ved energipil (Rapport udarbejdet for Energistyrelsen 2015)

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Optræk til stor forhøjelse af EU-landbrugsstøtten til biavl

Mens EU's samlede landbrugsstøtte skæres ned, vil kommissionen vil øge budgettet for biavl betragteligt

EU-støtte løser ikke biavlernes største problem

Afsætning er de danske biavleres altoverskyggende problem. Og det afhjælper støttemulighederne ikke rigtigt. For vilde bier er støtten direkte skadelig, siger biolog.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Affaldspaller bliver til møbler

Iværksættervirksomheden, Træls, har god afsætning på møbler og interiør af genbrugstræ.

- De skal ville mere end sig selv

Spirende virksomhedsejere skal forpligte sig til at samarbejde for at få en fod inden for i det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted. Det gør dem levedygtige.

Hård kamp om LAG-midler

52 ansøgere kæmper om små fire millioner kroner i puljen hos LAG Midt-Nordvestsjælland.

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Henrik Rasmussen er ejer og ene mand i produktionen på Lejre Mikropølsemageri i Kirke Såby på Midtsjælland.

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

Det gør det både effektivt og langtidsholdbart, at det er lokale bestyrelser, som fordeler støttemidler fra EU’s landbrugsfond til udvikling i landdistrikterne, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.