bannerPos

EU’s landbrugspolitik har været drivkraft for økologi

- Hvis vi ikke havde kunne få et omlægningstilskud fra EU, så havde vi ikke kunnet få det til at løbe rundt. Så havde vi ikke kunnet få en businesscase ud af det, siger Lone Andersen, hvis familie driver et økologisk kvægbrug syd for Tarm. Arkivfoto: Ditte Birkebæk Jensen

Flemming Erhard

Journalist
26-10-2019 08:17
Uden EU’s fælles landbrugspolitik var den økologiske fødevareproduktion ikke så veludviklet som i dag, siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen.

Det kan godt være, at hippierne dér i 1960’erne var først fremme i sandalerne med økologiske madplaner i kollektiverne, mens de rasede over det gamle EF.

Men uden EU’s landbrugspolitik (Common Agricultural Policy, CAP) stod økologisk landbrug ikke så stærkt som i dag, hvor over 10,5 procent af Danmarks landbrugsarealer er dyrket efter økologiske principper, mens efterspørgslen blandt forbrugerne bliver ved med at stige kraftigt.

- Uden CAP’en ville det have været sværere for landmænd at komme i gang med økologisk landbrug. Vi var ikke kommet så langt med det, som vi er kommet i dag, hvis ikke den fælles landbrugspolitik havde været med til at udvikle det økologiske landbrug.

Sådan siger viceformand i L&F, Lone Andersen, som i maj blev genvalgt som formand for den magtfulde, europæiske landbrugerorganisation, Copa og Cogecas, arbejdsgruppe for økologi.

Aldrig har antallet af økologiske bedrifter og det økologiske antal hektar været så højt. Og i detailhandlen herhjemme øgede forbrugerefterspørgslen salget af økologiske varer i 2018 med 14 procent på ét år til 12,9 milliarder kroner (inklusive importerede varer), som stadig overstiger den hjemlige produktion.

EU fremmer eksport

Imens er eksporten vokset så markant, at både skiftende regeringer og bøndernes hovedorganisation, Landbrug & Fødevarer, for længst satser stort på også dette – før så udskældte – alternativ til det konventionelle landbrug.

Danmark eksporterede ifølge Danmarks Statistik i 2017 økologiske fødevarer for tre milliarder kroner, en forbedring med en fart på en halv milliard kroner på bare et år. Men økologieksporten ville ikke have haft nær samme størrelse uden EU’s fælles landbrugspolitik, siger Lone Andersen.

- Også eksporten ville have haft meget sværere vilkår, hvis ikke medlemslandene havde være ensrettet med fælles regler. Jeg er ikke i tvivl om, at EU har gjort noget godt, også for økologien.

EU-landbrugsstøtten til blandt andet omlægning fra konventionel til økologisk landbrug og til eksempelvis miljøteknologiske forbedringer i bedriften var afgørende for, at Lone Andersens familie selv i 2009, turde tage springet til økologi med deres kvægbedrift.

- Hvis vi ikke havde kunne få et omlægningstilskud fra EU, så havde vi ikke kunnet få det til at løbe rundt. Så havde vi ikke kunnet få en businesscase ud af det, siger den vestjyske landbruger, som også er formand for Dansk Familielandbrug, der repræsenterer de mindre bedrifter i Landbrug & Fødevarer.

Fælles regler er afgørende

Hun siger blandt andet om EU-støttens bidrag:

- Det kan sammenlignes lidt med vindmøllerne og biogas. Når der tænkes nye tanker, så er det vigtigt, at man kan sige til sin bank og andre finansielle partnere og til sin familie, at man kan få omlægningsstøtte de første to år. At der er nogle ting, der støtter op om, at man kan komme i gang. Der skal være noget ekstra til, at man selv tør springe ud i det. Og det har der været, siger hun.

Det har også haft afgørende betydning for udviklingen, at EU har tilvejebragt fælles regler, som alle landmænd og resten af fødevaremarkedet skal efterleve, og som forbrugerne kan stole på kontrollen med, blandt andet også, hvad dyrevelfærd angår, siger Lone Andersen.

- Det er meget vigtigt for landmændene, at der med EU-reglerne er nogle klare retningslinjer for økologisk produktion. At man ikke pludseligt laver reglerne om fra det ene år til det andet. Og det giver alt sammen en troværdighed hos forbrugerne.

- Når CAP’en går ind og støtter det her med omlægningsstøtte og grundbetaling og tilskudspuljer og de forskellige, fælles regler – ja, så er det jo også med til at skubbe til, at også regeringerne hver især laver nogle målrettede, nationale ordninger med forskningsmidler og støtte til markedsføring i udlandet og mærkninger og den slags.

Alt sammen har det også skubbet på, at store aktører som Arla og Danish Crown via Friland har bidraget til at understøtte økologien med pristillæg, siger Lone Andersen.

Tilskud som starthjælp

Herhjemme bruges en femtedel af EU-landbrugsstøtten til Danmark på 6,6 milliarder kroner (2020) på tilskudspuljer til blandt andet miljøteknologiske forbedringer i bedrifterne og andre miljø- og udviklingsprogrammer i landdistrikterne herunder forskning i dyrkningsmetoder. Her har Lone Andersens familie fået tilskud til en såkaldt nedmulder, der bekæmper det ukrudt, som økologer ikke må bruge konventionelle sprøjtemidler imod.

- Det var vigtigt for os, at vi fik sådan en maskine for at kunne komme ukrudtet til livs og få nogle bedre udbytter. Det var med til at styrke soliditeten i vores regnskab, siger hun.

Lone Andersen påpeger, at nogle økologiske planteavlere er faldet fra igen igennem årene, fordi de ikke har været dygtige nok til at tilegne sig de økologiske dyrkningsmetoder.

- Det er umiddelbart ret nemt at lægge om fra konventionelt kvægbrug, hvis man i forvejen har dyrene ude, til økologi. Men det er meget mere vanskeligt at lægge om til økologisk planteavl. Det er faktisk en stor videnskab. Det har vi selv erfaret med vores egen planteavl.

Forskning bidrager også

- Heldigvis er der blevet forsket i det, og der er udviklet noget ny viden og kommet nogle nye maskiner. Man har fået mere kendskab til det gode økologiske landmandskab.

Lone Andersen deler mange landbrugeres – både konventionelle og økologiske – frustration over administrationen herhjemme af de nationale, EU-betalte tilskudspuljer.

- Jeg er selv blevet generelt meget imod alle de tilskud, fordi det er blevet så bureaukratisk alt sammen, at det ikke er til at have med at gøre. Men der har været en del tilskud op igennem tiden, som virkelig har givet nogle forbedringer, der har hjulpet nogle folk i gang med økologisk landbrug og til at blive ved.

Dansk Familielandbrug ansatte sin første økologiske rådgiver i 1987, og i 90’erne nedsatte landbruget økologiske udvalg til at fremme også dén udvikling.

- Uden det, tror jeg, ville økologien havde fået det svært. For det er vigtigt, at forbrugerne kan have tillid til det. Og hvis den økologisk produktion blev drevet vildt forskelligt fra land fra land uden fælles regler, så ville der være nogle faldgruber for udviklingen. Så ville der være modstridende historier i medierne om, hvad der skal til for, at det er økologi. Og så var troværdigheden faldet. Og så, tror jeg, havde vi slet ikke fået den samme afsætning, som vi nu har, siger Lone Andersen.