bannerPos

De vilde heste tiltrækker tusindvis af turister

- Der er ingen tvivl om, at det er de vilde heste, der er det helt store trækplaster på Sydlangeland. Og det er ikke kun i sommerhalvåret, at hestene er et stort udflugtsmål. Der kommer også mange besøgende om vinteren, hvor man får en anden oplevelse af hesteflokken, fortæller skovrider Jakob Harrekilde.

Ebbe Mortensen

Freelance journalist
02-05-2020 08:03
Flokken af vilde heste på Langelands sydspids er blevet det helt store trækplaster for turister og naturinteresserede.

Det er et smukt syn.

De 55 vilde heste, der strejfer frit omkring på de langelandske græssletter syd for fiskerbyen Bagenkop, gør sig godt i landskabet. Hestene på det 110 hektar store naturområde fungerer derfor ikke kun som effektive naturplejere, de er også blevet det helt store trækplaster for turismen på Sydlangeland. Hos Turist- og Erhvervsforeningen Langeland vurderer man, at omkring 90.000 turister og naturinteresserede hvert år besøger de vilde heste.

Foruden de vilde heste kan Sydlangeland byde på et varieret terræn med fine, gamle stævningsskove, havørredfiskeri, fuglekiggeri ikke mindst i træktiden og masser af muligheder for spændende vandreture ved skov og strand.

- Men, understreger Jakob Harrekilde, der er ingen tvivl om, at det er de vilde heste, som er det helt store trækplaster. Og det er ikke kun i sommerhalvåret, at hestene er et stort udflugtsmål. Der kommer også mange besøgende om vinteren, hvor man får en anden oplevelse af hesteflokken.

Hestene er ikke håndheste

De besøgende kan blandt andet opleve hestenes flokkultur. Det er typisk en ældre hoppe, som leder flokken, mens den enlige hingst er klar til at beskytte flokken mod ydre farer, hvis der skulle opstå nogen, hvilket dog er sjældent i et land som Danmark.

- Der er en social rangorden, og hestene fordeler sig ofte i små vennegrupper. Vi har også set eksempler på heste, som bliver udstødt af flokken, og den nye hingst, vi fik sidste år, var på nakken af de første føl, der kom, for de var jo ikke hans, og det var ikke lige hans kop te, fortæller Jakob Harrekilde. 

Han understreger samtidig, at hestene ikke er håndheste.

- Det er vilde heste, som naturligt holder en afstand på 40-50 meter til de besøgende. Der har i starten været en enkelt hest, som har været lidt mere opsøgende i forhold til publikum, og den valgte vi at skaffe os af med for ikke at risikere, at tendensen bredte sig til andre heste i flokken.

Vilde men under opsyn

Selvom hestene på Langeland er vilde i den forstand, at de lever med mindst mulig indblanding fra mennesker, er de ikke vilde på samme måde som råvildt og kronvildt. Hestene er omfattet af en række love og bekendtgørelser, og der skal føres tilsyn med flokken hver eneste dag året rundt.

- Her er vi så heldige, at vi har et godt samarbejde med Langeland Kommune, hvor to ansatte på skift kigger til hestene. De registrerer blandt andet, om der er kommet nye føl, og om der er heste, som er syge, fortæller Jakob Harrekilde.

- Men, understreger skovrideren, som udgangspunkt ønsker vi ikke at behandle dyrene, hvis de har været oppe og slås og fået nogle mindre sår eller skrammer. Men hestene skal selvfølgelig ikke lide unødigt, så vi har en dyrlæge, som vi kontakter, hvis et dyr skal behandles. Vi har også en dygtig skytte, som vi trækker på, hvis der er behov for at aflive et dyr.

Normalt fodres hestene ikke, men i særlige tilfælde, for eksempel i perioder med sne og isslag, hvor hestene ikke kan komme ned til græsset, eller i år med sparsom græsvækst på grund af tørke, får hestene tilskudsfoder i form af halm. 

Årlig indfangningsdag

De vilde heste får også et årligt dyrlægetjek. Det sker på den årlige indfangningsdag, hvor hestene gennes sammen, først på en mindre fold på fem-seks hektar, derefter ind på en endnu mindre fold, og til sidst ind i en løbegang, som ender i en boks, hvor hestene kan fastlåses.

- Det er her, dyrlægen kan komme til hestene på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Forinden har vi taget en gødningsprøve, og hvis der er orm i en af dem, får alle hestene en ormekur samtidig med det øvrige tjek. Ved samme lejlighed får alle nye føl indopereret en lille chip, for alle hestene er registreret med hestepas, fortæller Jakob Harrekilde.

- Indfangningsdagen er en stor og spændende dag for os. Her skal det lykkes at indfange alle hestene, derfor har vi brug for omkring 25-30 personer til at hjælpe os. Udover en fast gruppe af frivillige kommer der blandt andet elever fra en lokal efterskole, fortæller den fynske skovrider, som tilføjer, at indfangningen næsten altid forløber uden de store problemer.

Vilde heste flere steder

De vilde heste på Langeland er blevet så stor en succes, at Naturstyrelsen i en årrække har kunnet eksportere både viden og heste til andre landsdele. Udover på Langeland kan man i dag også opleve vilde heste på Falster, i National Park Mols Bjerge, på Møn og senest også ved Lindenborg Ådal i Himmerland.

- De første år beholdt vi tilvæksten selv, men de seneste 10 år har vi haft et overskud af heste på 10-15 føl. Dem sælger vi til andre steder, hvor man gerne vil bruge vilde heste til naturpleje. Vi har en liste af interesserede aftagere, så efterspørgslen efter hestene er stor, fortæller Jakob Harrekilde.

Den fynske skovrider vil heller ikke afvise, at der i fremtiden kommer flere vilde heste på de langelandske græsstepper.

- Vi har nogle andre arealer hernede, hvor vi overvejer at bruge heste som naturplejere, så flokken af vilde heste på Langeland kan meget vel blive endnu større, end den er i dag, lyder meldingen fra den fynske skovrider.
 

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Optræk til stor forhøjelse af EU-landbrugsstøtten til biavl

Mens EU's samlede landbrugsstøtte skæres ned, vil kommissionen vil øge budgettet for biavl betragteligt

EU-støtte løser ikke biavlernes største problem

Afsætning er de danske biavleres altoverskyggende problem. Og det afhjælper støttemulighederne ikke rigtigt. For vilde bier er støtten direkte skadelig, siger biolog.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Affaldspaller bliver til møbler

Iværksættervirksomheden, Træls, har god afsætning på møbler og interiør af genbrugstræ.

- De skal ville mere end sig selv

Spirende virksomhedsejere skal forpligte sig til at samarbejde for at få en fod inden for i det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted. Det gør dem levedygtige.

Hård kamp om LAG-midler

52 ansøgere kæmper om små fire millioner kroner i puljen hos LAG Midt-Nordvestsjælland.

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Henrik Rasmussen er ejer og ene mand i produktionen på Lejre Mikropølsemageri i Kirke Såby på Midtsjælland.

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

Det gør det både effektivt og langtidsholdbart, at det er lokale bestyrelser, som fordeler støttemidler fra EU’s landbrugsfond til udvikling i landdistrikterne, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.