bannerPos

Danske landmænd skal være dygtigere for at overleve

Professor Mette Asmild fra IFRO, Københavns Universitet, står bag »Landsbrugsbarometer 2019«, som sammenligner en række europæiske landes konkurrenceevne og deraf mulighederne for at vækste. Og konklusionerne levner ikke meget at glæde sig over for de danske landmænd. Arkivfoto: Morten Ipsen

Ditte Birkebæk Jensen

Journalist
07-09-2019 08:00
Dansk landbrugs vilkår er markant ringere end de andre europæiske landes. Innovation og teknologi kan dog være vejen til vækst og bedre konkurrenceevne, siger professor.

- Vi har set på, hvor sort det ser ud for Danmark. For det er faktisk det, det gør.

Sådan indleder Mette Asmild, der er professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet. Hun står bag analysen »Landsbrugsbarometer 2019«, der udkom tidligere på året, og som sammenligner en række europæiske landes konkurrenceevne og deraf mulighederne for at vækste. Og konklusionerne af den levner vitterligt ikke meget at glæde sig over for de danske landmænd.

- Det er i sig selv ikke rocket science, men vi har så meget data, hvor tallene simpelthen siger, at de økonomiske produktionsmuligheder er dårligere for de danske landmænd.

Det betyder, at danskerne er tvunget til konstant at dygtiggøre sig, mens de andre europæiske primærlandbrug kan tage det lidt roligere. Dermed er forskellen mellem de gode og dårlige landbrug i de andre EU-lande også en del større end herhjemme, forklarer professoren.

- De andre EU-lande er dårligere end os til at udnytte de gode muligheder, de har, hvilket skyldes, at de kan være halvdårlige og stadig overleve. Men den går ikke i Danmark, hvis man er dårlig, så overlever man ikke. Det er ren darwinisme, siger Mette Asmild, der i analysen har sammenlignet datasæt fra 80.000 forskellige landbrug i Europa i perioden 2010-2015.

Højere priser og afgifter

De dårligere danske vilkår udmønter sig blandt andet i de økonomiske produktionsmuligheder, hvor dansk landbrug er udfordret på at omdanne udgifter til indtægter, fordi omkostninger er dyrere. Samtidig får danske landmænd heller ikke nødvendigvis mere for outputtet end de andre lande.

- De dårlige muligheder kommer sig af de høje prisniveauer på løn, anlægsaktiver og andre omkostninger, som bare er højere. Det kan også være national lovgivning, som kan spille ind med miljøkrav og så videre og også vores høje skatte- og afgiftssystem.

Derfor skal de danske landmænd – udover at være dygtigere – også hele tiden kigge på at producere noget, der er mindre konkurrence på, og som de kan få en merpris for.

- Man kan sige, at selvom vi er dygtigere samlet set, så er der heller ikke meget forbedringsmateriale, og vi kan ikke gøre særlig meget selv for at forbedre situationen. Men det handler om at opfinde noget, hvor man kan få forbrugerne til at betale mere, om det så er grundet bedre kvalitet, dyrevelfærd eller miljøbeskyttelse. For ellers kan man lige så godt få det produceret billigere udenlands, siger Mette Asmild.

Innovation og teknologi er vigtigt

Det kommer nok ikke som en overraskelse for danske bøndere, at de konstant skal arbejde hårdere end andre for at få penge for deres varer. Men opfordringen skal alligevel ikke klinge hult, mener IFRO-professoren.

- Innovation og nytænkning er sindssygt vigtigt for, at dansk landbrug kan få bedre overlevelsesmuligheder. Det tror jeg, er vejen frem, forklarer Mette Asmild.

Men det kan ifølge professoren også tage overhånd.

- Innovation kan også være farligt, hvis det betyder, at man overinvesterer i for eksempel ny teknologi, fordi de penge man bruger, skal spares et andet sted eller give højere outputværdi for at give vækst, siger hun.

- Og jeg tror, at danske landmænd måske har haft en tendens til at overinvestere i nye løsninger, som ikke har kunnet betale sig på bundlinjen. Men når det så er sagt, er mit indtryk også, at erhvervet har lært at spænde livremmen ind og fokusere mere på bundlinjen. Så teknologi er ikke svaret i sig selv, men kan være det, hvis det fører besparelser, øget output eller værdi med sig.

Professoren medgiver, at det kan være nemmere sagt end gjort at finde frem til de rette investeringer.  

- Det er altid et problem med innovation. Man ved ikke på forhånd, hvad der er en god idé. Men det er vigtigt, at man går ind i det med en tro på, at det flytter noget, mens man har øje for forholdet mellem udgifter og indtægter. For hver eneste beslutning, der skal træffes, skal ikke handle om flere kg mælk mere pr. ko. Det skal handle om, hvad det koster og hvad man får ud af det på bundlinjen, slår Mette Asmild fast.

Kommunikation kan flytte

Når de danske producenter er dygtige, omend de er tvunget til det eller ej, så bunder det også i, at de er gode til at lære af hinanden og dele viden, siger professoren.

- Om det er gennem rådgivning, hinanden eller uddannelse, så er danskerne godt med, fordi det hele tiden handler om at skubbe fronten for, hvad der er muligt, men indenfor de rammer, de har. 

- Men det er nok desværre ikke helt nok til at blive det dér kvantespring, der får dem ud af den dårlige konkurrencesituation. Og det er nok i virkeligheden der, problemet ligger. For de andre lærer også at blive bedre hele tiden, og når de samtidig kan købe og producere billigere, så er det bare et kapløb, man ikke kan vinde, siger Mette Asmild.

Hun slutter dog med den opfordring, at danskerne kan kigge lidt mere på kommunikationen med forbrugerne.

- At få merværdi ligger også i at få forbrugerne til at betale mere for eksempelvis kvalitet, for det er vi nok ikke særlig gode til herhjemme. Så der er stadig en stor kommunikationsopgave i at forklare, hvor gode vores produkter er, og hvordan de er produceret, siger hun og tilføjer:

- Og hvis vi kan få forklaret og få forbrugerne med på – især her i disse klima- og miljøtider – at det er vigtigt at købe dansk, og at der eksempelvis er en mindre miljøbelastning på dansk produceret kød i stedet for helt at sige farvel til kød. Så giver det også mening at producere fødevarer herhjemme og det kan få situationen til at se lidt bedre ud for primærproducenterne herhjemme.

Du kan læse hele analysen »Landsbrugsbarometer 2019« på IFROs hjemmeside.

Landbrugsbarometer 2019

  • Baseret på datasæt fra 80.000 forskellige landbrug i Europa i perioden 2010-2015
  • Landene der indgår, er udover Danmark, Bulgarien, Belgien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Irland, Kroatien, Litauen, Letland, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Storbritannien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig samt de to tyske delstater Niedersachsen og Schleswig-Holstein
  • Analysen er repræsentativ for 90 procent af den europæiske landbrugsproduktion
  • Analysen er lavet som en del af Landbrugsbarometret 2019, der bliver udarbejdet af Københavns Universitet for Miljø- og Fødevareministeriet

Kilde: Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet