bannerPos

40 minivådområder i spil på Fyn

Et åbent minivådområde fremstår som en sø i landskabet, der tiltrækker fugle, padder og insekter.

Ebbe Mortensen

Freelance journalist
18-04-2020 06:00
Oplandskonsulenterne hos Velas i Vissenbjerg på Fyn har søgt EU-tilskud og tilladelse til godt 40 mini- vådområder. Cirka 30 har fået tilsagn fra Landbrugsstyrelsen og knap 20 har fået tilladelse fra kommunerne.

Hvis landbruget skal undgå at få reduceret gødningskvoten i 2021, skal der sættes skub i etableringen af minivådområder. På Fyn har oplandskonsulenterne haft kontakt til cirka 350 landmænd, og ud af disse 350 sager er der søgt om tilskud hos Landbrugsstyrelsen til godt 40 konkrete anlæg.
- Over halvdelen af de 40 landmænd, som har mulighed for at etablere et minivådområde på deres ejendom, har på nuværende tidspunkt både fået bevilget tilskud fra Landbrugsstyrelsen og tilladelse til etableringen af deres respektive kommuner. Det betyder, at cirka 20 anlæg sandsynligvis vil blive realiseret, fortæller oplandskonsulent Birthe Thordahl Christensen, rådgivningshuset Velas i Vissenbjerg på Fyn.
Cirka 10 landmænd ud af de godt 40 venter endnu på en tilladelse fra deres kommune, og cirka 10 andre landmænd er faldet fra på grund af landskabsmæssige årsager eller på grund af forskellige beskyttelsesforhold på deres ejendom, strandbeskyttelse og fredskov for eksempel.

To forskellige typer 

Der arbejdes med to forskellige typer af minivådområder: det åbne 
og minivådområde med filtermatrice. 
I det traditionelle åbne minivådområde ledes drænvandet igennem en række bassiner, hvor der i bunden er iltfattige forhold, hvor bakterier omdanner nitrat til frit kvælstof, der i forvejen er en del af luften.
Ved et filtermatriceanlæg ledes drænvandet igennem bassiner med filtre bestående af flis. Gennem denne proces omdannes nitrat ved hjælp af bakterier til kvælstofgas og fjernes fra drænvandet.
Et minivådområde etableres i tilknytning til et hoveddræn eller drængrøfter typisk i kanten af en mark eller i forbindelse med lavninger i marken. Minivådområdet bliver således en integreret del af drænsystemet, hvor drænvandet, der før havde afløb direkte til vandløbet, nu passerer gennem minivådområdet, før det løber ud i vandløbet.
Forskellig kvælstofeffekt
Valget af minivådområdetype kan afhænge af drænoplandets størrelse, men det kan også være op til den enkelte landmand at vælge anlægstype.
- Mange landmænd foretrækker det åbne minivådområde, fordi det ser mere naturligt ud i landskabet, og fordi det samtidig giver nogle sideeffekter i form af jagt- og naturinteresser og dermed en højere herlighedsværdi, siger Birthe Thordahl Christensen.
- Filtermatricen fjerner dobbelt så meget kvælstof, som det åbne minivådområde, og hvis landmanden først og fremmest fokuserer på kvælstoffjernelsen, så vælger han filtermatricen. Til gengæld har filtermatricen ingen fosforeffekt, påpeger oplandskonsulenten.
Minivådområder med filtermatrice reducerer typisk kvælstofudvaskningen fra drænoplandet med 50 procent, mens det åbne minivådområde typisk fjerner cirka 25 procent kvælstof og 30-50 procent fosfor.

Gratis rådgivning

Når ideen til at etablere et minivådområde er opstået, kan landmanden kontakte en oplandskonsulent og få gratis rådgivning. Oplandskonsulenten kan rådgive omkring den korrekte placering af minivådområdet og hjælpe med at udfylde ansøgningsskemaer til myndighedstilladelse og tilskud fra EU via Landbrugsstyrelsen.
På Fyn er der stor forskel fra kommune til kommune, hvor hurtigt tilladelsen til at anlægge minivådområder går igennem.
- Nogle landmænd får tilladelse fra deres kommune i løbet af 14 dage. Andre gange kan det tage over et halvt år, fortæller Birthe Thordahl Christensen.

EU finansierer 100 procent

Som udgangspunkt er etableringen af minivådområder fuldt finansieret af midler fra EU, og i 2020 er der afsat 115 millioner kroner til projektomkostninger fordelt med 95 millioner kroner til åbne minivådområder og 20 millioner kroner til minivådområder med filtermatrice.
Hensigten er, at landmanden skal kunne etablere et minivådområde uden udgifter. Men der er et men, påpeger Birthe Thordahl Christensen. Når oplandskonsulenten har rådgivet landmanden om placering og hjulpet med ansøgninger, overdrages ansvaret for den konkrete etablering af minivådområdet til landmanden, som blandt andet skal hyre den entreprenør, som skal udføre arbejdet – eller eventuelt selv lave det.
- Hvis landmanden er en god købmand, kan der være et overskud til ham efter etableringen. Men hvis det er et svært projekt, som bliver dyrere at udføre end beregnet, risikerer han at stå med en ekstra regning. Så vi kan ikke garantere 100 procent, at det i alle tilfælde er gratis for landmanden, siger oplandskonsulenten.
- Men der vil helt sikker komme flere minivådområder og også andre drænvirkemidler med kvælstofeffekt i fremtiden, fastslår Birthe Thordahl Christensen.

Det siger landmænd med minivådområder

De første minivådområder i Danmark blev etableret i 2010 som demonstrationsprojekter under Landdistriktsprogrammet i et samarbejde mellem Odder Landboforening, Seges og Aarhus Universitet. De følgende udtalelser stammer fra landmænd, som har deltaget i demonstrationsprojektet: 

  • - Havde jeg haft et sted til et minivådområde mere, ville jeg også være klar på at lave et mere. (Christian Pries Andersen, Odder).
  • - Procentdelen af druknet korn er faldet helt vildt. Før minivådområdet blev etableret, var det snarere reglen end undtagelsen, at jeg skulle så om i foråret. (Knud Thing, Tylstrup).
  • - Vi er helt vildt glade for vores minivådområde. Det har kørt uden problemer lige fra starten, og markdriften har som en ekstra bonus rettet sig. (Otto Christian Mikkelsen, Ulveskov).
  • - Selv om minivådområdet reducerer kvælstof meget effektivt, ligger kvælstofeffekten under de 300 kg kvælstof pr. hektar minivådområde, som er styrelsens minimumskrav for at give tilskud. Effekten her i området er desværre for lille. (Flemming Lindegaard, Hadsund).
  • - Tilskudsgiverne ville ikke have, at jeg også skulle have en stor elpumpe, når nu jeg fik en vindmølle, men det forlangte jeg, for hvis vindmøllen ikke virkede, ville jeg stå dér med et problem. 
  • (Henrik Larsen, Brønderslev).
 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Optræk til stor forhøjelse af EU-landbrugsstøtten til biavl

Mens EU's samlede landbrugsstøtte skæres ned, vil kommissionen vil øge budgettet for biavl betragteligt

EU-støtte løser ikke biavlernes største problem

Afsætning er de danske biavleres altoverskyggende problem. Og det afhjælper støttemulighederne ikke rigtigt. For vilde bier er støtten direkte skadelig, siger biolog.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Affaldspaller bliver til møbler

Iværksættervirksomheden, Træls, har god afsætning på møbler og interiør af genbrugstræ.

- De skal ville mere end sig selv

Spirende virksomhedsejere skal forpligte sig til at samarbejde for at få en fod inden for i det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted. Det gør dem levedygtige.

Hård kamp om LAG-midler

52 ansøgere kæmper om små fire millioner kroner i puljen hos LAG Midt-Nordvestsjælland.

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Henrik Rasmussen er ejer og ene mand i produktionen på Lejre Mikropølsemageri i Kirke Såby på Midtsjælland.

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

Det gør det både effektivt og langtidsholdbart, at det er lokale bestyrelser, som fordeler støttemidler fra EU’s landbrugsfond til udvikling i landdistrikterne, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.