bannerPos

- De skal ville mere end sig selv

- Der skal være lidt larm og nogle, som falder over hinanden på gangene for, at man kan udvikle noget. Hvis vi som kommune havde gjort, som man plejer med hellere at ville styre og holde fast, så var iværksætterne løbet skrigende bort, siger Merete Valbak.

Flemming Erhard

Journalist
20-06-2020 08:25
Spirende virksomhedsejere skal forpligte sig til at samarbejde for at få en fod inden for i det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted. Det gør dem levedygtige.

På halvandet år har det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted udviklet en både unik og effektiv model for fødselshjælp til småvirksomheder inden for cirkulær økonomi.

Modellen er så effektiv, at den allerede nu har affødt friske forretningsmodeller og nye produkter. Det lover godt for, at flere af de omkring 15 tilknyttede iværksættere snart kan stå på egne ben og ansætte folk.

Ude blandt andre kommuner er der rift om at få Compas ud og rådgive om at stable lignende iværksætterhuse på benene.

- Der er ingen tvivl om, at sådan et hus som det her vil skabe noget lokal beskæftigelse. Og så har det som sideeffekt, at vi er med til at skabe en viden om bæredygtig udvikling ude hos lokalbefolkningen, siger Hedensteds Kommunes tovholder i iværksætterhuset, Merete Valbak.

Hun er også klimakoordinator for Klima og Energirådet i Hedensted Kommune, der har til formål at fremme miljø og energibæredygtighed. Compas er et bidrag fra kommunen til at realisere FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

I januar fik Merete Valbak en pris med titel af kommuneheltinde fra et initiativ under Region Midtjylland, Circularity City. Det var for at have bidraget til at sprede cirkulære byggeløsninger til andre kommuner.

Mere produktionshotel end kontorhotel

- Vi bliver hyret ind af rigtig mange kommuner til at komme og fortælle, hvordan vi gør, og hvad vi har lavet. Den måde at samarbejde ligeværdigt med iværksætter på, som vi gør, har ikke været set før. Det her har kun kunnet lade sig gøre, fordi vi samarbejder ligeværdigt.

Compas blev stiftet og udviklet af kommunen i et samarbejde med iværksætterægteparret, Anders Koed Jensen og Anne Poulsen, som indehaver flere up-start virksomheder for cirkulær produktion og rådgivning, herunder firmaet Træls, som arbejder med genbrug af byggematerialer i træ.

- De kom med en idé om det her fællesskab af iværksættere, hvor man i et hus kunne lave noget bæredygtig produktion. Det var svært for dem at finde faciliter til det andre steder. Der findes masser af kontorfaciliteter, men ikke med kapacitet til en reel produktion. Vi fandt hurtigt ud af, at der både kunne være noget, som iværksætterne kunne bruge til noget, og som kommunen kunne bruge til at udmønte aktiviteter for bæredygtighed og klima, fortæller Merete Valbak.

Compas stiller produktionsfaciliteter til rådighed, som skridtet efter idéudviklingen.

- Vi er meget lidt et kontorhotel, og meget mere til produktion. Og det adskiller os fra nogle af de andre tilbud, der findes. Der skal være lidt larm og nogle, som falder over hinanden på gangene, for at man kan udvikle noget. Hvis vi som kommune havde gjort, som man plejer med hellere at ville styre og holde fast, så var iværksætterne løbet skrigende bort.

Iværksætterne skal sparrer med hinanden

Compas har faciliteter til, at iværksætterne kan sætte en regulær produktion i gang. Ikke bare af et par prototyper, men af for eksempel både 100 og 1.000 stole, hvis det skal være.

- Vores faciliteter er tilpasset og målrettet til, at iværksætterne skal have en produktion igennem maskinen, og at vores maskine skal være til rådighed, når iværksætterne skal bruge den. Det duer ikke, at vi er alt for begrænsende i forhold til, hvad de fylder og hvor meget, de larmer.

Det er ikke enhver håbefuld iværksætter med en idé, som får lov at blive indlemmet i Compas.

- Iværksætterne får noget sparring fra Compas. Men de sparrer i rigtig høj grad med hinanden. Hvis man vil være her i huset, så skal man ønske at samarbejdet i nogle partnerskaber. Man får ikke lov til at passe sig selv. Det er en del af huset, at man går i partnerskaber. Vi tror, at partnerskaber er det, som skal til, for at man kan vokse som iværksætter. For én mand er meget sjældent ekspert på alle områder. De skal ville mere end sig selv.

Formålet er at skabe arbejdspladser

Compas stiler efter at få iværksætterne så hurtigt på fode, at de vokser ud af iværksætterhuset, helst i løbet af to-tre år.

- Formålet er at skabe arbejdspladser. Det gør man ved at vækste og ved at være rigtigt dygtig. Vi har fundet ud at, at der er et marked for at være dygtigt inden for cirkulær økonomi. Og også for den viden, der skabes her i huset. Folk kan noget, og de kan endnu mere, når de puljer deres indsatser.

Hedensted Kommune er ved at lave et udslusningsprogram for iværksætterne med det øjemed at få dem til at blive i kommunen med deres virksomheder.

- Vi kan ikke vide, om deres produktion bliver i kommunen. Det er der ingen garanti for. Men hvis man laver en produktionsvirksomhed og ansætter nogle medarbejdere, så er det svært at flytte, fordi det koster rigtigt mange penge og er svært at gennemføre uden at miste medarbejdere. Så på den måde, holder vi folk lidt tæt ind til kroppen, siger Merete Valbak.

Genanvendelse sparer ressourcer

 Cirkulær økonomi handler om at holde materialer og produkter i det økonomiske kredsløb med den højest mulige værdi længst muligt. Cirkulær økonomi bryder med idéen om en lineær værdikæde, som starter med udvinding af ressourcer og ender som affald.

Med cirkulær økonomi åbnes mulighed for, at de ressourcer, som ellers ville være endt som affald, kan gå et eller flere skridt tilbage i værdikæden og indgå i produktionen igen. Eller de kan indgå som input i et helt nyt kredsløb.

En analyse af potentialet for cirkulær økonomi fra Ellen MacArthur Fonden viser, at Danmark i 2035 kan opnå en stigning i BNP på 0,8–1,4 procent. Der kan skabes, hvad svarer til yderligere 7.000–13.000 job. Det kan spare klimaet for en 3–7 procent stor reduktion i Danmarks CO2-aftryk. Og for udvalgte materialer kan forbruget af nye ressourcer reduceres med mellem 5–50 procent. Imens kan cirkulær økonomi øge nettoeksporten med 3-6 procent.

Kilde: Miljøstyrelsen

Små LAG-midler har haft stor effekt for iværksætterhus

Uden støtten fra Landdistriktsprogrammet var iværksætterhuset Compas i Hedensted måske ikke blevet til noget.

Så små penge som en kvart million kroner i tilskud fra Landdistriktsprogrammet har gjort en stor forskel for det kommunale iværksætterhus, Compas i Hedensted.

- Jeg siger ikke, at vi ikke havde været her i dag, hvis det ikke var for pengene fra LAG. Men jeg er ikke sikker på det, siger Merete Valbak.

Hun er Hedensted Kommunes tovholder i Compas, der udvikler forretningsmodeller og produkter inden for den såkaldte cirkulære økonomi.

Compas har fået i alt 270.000 kroner fra LAG Odder-Hedensted, men også økonomisk støtte fra andre kilder.

Hedensted Kommune har bevilget en halv million kroner til opstarten pr. 1. januar 2019. Iværksætterhuset har også modtaget 200.000 kroner fra fonden Insero Horsens, som er en fond, der med forrentning af energiforsyningspenge støtter bæredygtig vækst i områderne Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde. Energiselskabet NRGi har støttet med omkring en halv million kroner til maskiner.

LAG-støtte var igangsætter

Og Region Midtjylland og Clean, som er en organisation af private og offentlige virksomheder inden for cleantech-sektoren, har bidraget med mindre beløb.

Støtten fra LAG har været øremærket flere udviklingsprojekter, som iværksættere i huset er gået sammen om, og som ikke var blevet til noget uden midlerne fra Landdistriktsprogrammet, siger Merete Valbak.

- Støtten fra blandt andre LAG’en var helt klart med til at sætte os i gang. Det gode ved at have LAG’en er, at den er lokalt forankret. Så det var ret nemt for os tage en lokal kontakt og snakke med de aktører, der er omkring Landdistriktsrådet. Det gjorde det håndterbart for os i forhold til at søge store, nationale fonde. Der er ingen tvivl om, at det er pegene fra LAG, der gjorde det muligt for os at skabe nogle gode resultater, siger hun.

Bistanden fra LAG er stoppet her i 2020, men Compas fortsætter sin virksomhed.

 du blevet klogere på EU's fælles landbrugspolitik?

Optræk til stor forhøjelse af EU-landbrugsstøtten til biavl

Mens EU's samlede landbrugsstøtte skæres ned, vil kommissionen vil øge budgettet for biavl betragteligt

EU-støtte løser ikke biavlernes største problem

Afsætning er de danske biavleres altoverskyggende problem. Og det afhjælper støttemulighederne ikke rigtigt. For vilde bier er støtten direkte skadelig, siger biolog.

Mere magt til medlemslandene giver dilemmaer

Selvbestemmelse over EU-støtte giver mening, men kan skabe kontroverser, mener forsker.

Hvad vil Christiansborgs politikere bruge mere EU-magt til?

Medlemslandene kan få mere medbestemmelse over EU's landbrugsstøtte. Men det er ikke alle i Folketinget, der gerne vil bruge den.

CAP-reformen ventes først i kraft fra 2023

Danske landmænd får nedsat deres grundbetaling fra i 2021, også selvom det trækker længere ud med aftalen om en ny programperiode for EU’s landbrugspolitik.

Grundlæggende uenighed om grundbetalingen til landmændene

Landbrug & Fødevarer vil have begrænset indhug i grundbetalingen mest muligt. Økologisk Landsforening ønsker den helt afskaffet til fordel for grønne belønningsordninger.

Lev langsomt og drik vin til

På Skaarupøre Vingaard bliver ingenting forceret i de fredfyldte og intime omgivelser.

Butik og samlingssted i »vintønden«

To gamle vintønder danner rammen om Bente og Carstens gårdbutik, der i to omgange har fået LAG-midler.

Affaldspaller bliver til møbler

Iværksættervirksomheden, Træls, har god afsætning på møbler og interiør af genbrugstræ.

- De skal ville mere end sig selv

Spirende virksomhedsejere skal forpligte sig til at samarbejde for at få en fod inden for i det kommunale iværksætterhus »Compas« i Hedensted. Det gør dem levedygtige.

Hård kamp om LAG-midler

52 ansøgere kæmper om små fire millioner kroner i puljen hos LAG Midt-Nordvestsjælland.

Enmandshær i pølsemageriets tjeneste

Henrik Rasmussen er ejer og ene mand i produktionen på Lejre Mikropølsemageri i Kirke Såby på Midtsjælland.

LAG-tilskud fastholder beskæftigelse i landdistrikterne

Det gør det både effektivt og langtidsholdbart, at det er lokale bestyrelser, som fordeler støttemidler fra EU’s landbrugsfond til udvikling i landdistrikterne, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

Oase for lokale fødevarer midt i byen

Byens Gårdbutik i Svendborg sælger varer fra 65 forskellige fødevareproducenter og skaber arbejdspladser til folk på kanten af det ordinære arbejdsmarked.

Skovejernes iver overstiger Folketingets bevillinger

Biodiversitet tager meget længere tid at frembringe, end politiker og andre folk tror, konstaterer skovfoged i HedeDanmark Leif Lauridsen.

Har kun skoven til låns

I skovbrug sår fædre, for at sønner kan høste. Sådan har også naturpleje i skoven flere generationer som tidsperspektiv.

Gourmet i gårdbutikken

Mellem 200 og 300 kunder gæster hver uge gårdbutikken på Gundestrup Mejeri og Bryggeri.