bannerPos

Når man køber et gammelt hus

Ved et ældre bindingsværkshus bør man bevæbne sig med en lommekniv eller skruetrækker og undersøge, om bindingsværket er stærkt eller eventuelt mørt, før man køber. Foto: Foreningen Straatag

Redaktionen

27-04-2019 08:40
Få en fagkyndig med ud at besigtige det stråtækte hus, før du køber katten i sækken en idyllisk forårsdag, lyder det fra branchens formand.

Af Torben Lindegaard Jensen, formand for Foreningen Straatag

Det er meget forståeligt, at mange falder for at købe et smukt gammelt stråtækt hus en dejlig solrig forårsdag. Man skal dog passe på med ikke helt at lade sig rive med af stemningen, men benytte det skarpe forårslys til at kigge grundigt på huset. Og har man ikke selv forstand på gamle huse, bør man støtte sig til en håndværkskyndig person der har det. Ja, faktisk kan dette være vigtigere end tilstandsrapporten.

Nogle gange ser det noget værre ud, end det er, og andre gange er det lige modsat. Meget passende kan man starte med at se på stråtaget. Ligger mønningen pænt, eller ligner det en bjergkæde? Hvordan ser eventuelle skotrender ud, og hvordan er taget ved kvistene, hvis der er sådanne? Og kan man begynde at se syningerne/stålstængerne igennem taget?

Kan man det, er der kun ganske få år tilbage, før taget skal fornyes. Det kan også være en god ide at få at vide, hvem der har tækket taget sidst, og specielt hvis det er en nogenlunde lokal tækkemand, vil det være en god idé at tage kontakt til ham for at få en udtalelse om tagets tilstand og forventede restlevetid.
 

Frem med lommekniven

Er det et bindingsværkshus bør man bevæbne sig med en lommekniv eller skruetrækker og undersøge, om bindingsværket er stærkt eller eventuelt mørt. Man skal ikke lade sig narre af en pænt malet overflade, da dette ofte kan være et faresignal, da et tykt lag stenkulstjære eller plastmaling er den rene gift for et gammelt hus.

Vigtigt er det at kigge nærmere på bindingsværkets bundrem, som er et svagt sted, og mange steder har man igennem årene undladt at friholde fundamentet for bevoksning. Passer man ikke på, vil afklippet græs og nedfaldne blade og lignende kravle op og måske helt dække bundremmen, der så bliver konstant fugtig og begynder at rådne. Også selvom den er af egetræ.
 

Glem ikke vinduer og murværk

Også vinduerne bør man se nærmere på. Her er bundstykkerne og karmen de svage steder, hvor en pæn malet overflade ikke nødvendigvis er et sundhedstegn, og specielt ikke, hvis der er brugt plastmaling. Brug også skruetrækkeren her!

Vigtigt er det også at kigge på murværket, og også her skal man være på vagt, hvis der er brugt plastmaling, som jo ikke er diffusionsåben. Brug af cementmørtel i gamle huse, specielt bindingsværkshuse, er også mildt sagt problematisk, da en sådan mørtel ikke kan »samarbejde« med bindingsværket og skaber revner, sprækker og løst puds, som giver både træk og indtrængende fugt.

Er det et grundmuret hus, skal man være opmærksom på zigzag-revner, typisk ved vinduer og fra gesimser. Det er tegn på sætningsskader og vil også være steder, hvor træk og fugt kan trække ind i murværket og forværre skaderne. Er der fugtige skjolder på murene, kan det være tegn på opstigende fugt, som er et ubehageligt problem

Som beskrevet ovenfor bør man se sig ordentligt for, men på den anden side skal man også huske, at et hus, som stadigt står måske 200 år efter at det blev bygget, faktisk på en ganske overbevisende måde har dokumenteret livskraft og kvalitet.

Regler for nødslagtning præciseres

Kreaturer må kun slagtes på marken ved akut tilskadekomst eller hvis et vildt dyr på slagteriet vil kunne være til fare for sig selv og sine omgivelser.

Handelsgigant i højt gear

Gasa Group er blandt de helt store spillere på det europæiske blomstermarked, og med det nye domicil i Odense er den fynske handelsvirksomhed gearet til fremtiden.

Fordel for følgeerhverv

EU’s støttekroner har med udvidelsen af Lars Iversens bedrift også åbnet for flere arbejdspladser.

Miljøtilskud har styrket landmands overlevelsesevne

Lars Iversens kvægbrug er blevet rustet bedre til fremtiden af myndighedskrav til dyrevelfærd og miljø.

Fynsk Kvæg har fået ny formand

Næstformand Peter Høj tager over efter Lars Iversen, der siden år 2000 var været de fynske kvægbrugeres førstemand.

Udfordringer og muligheder i grovfoder

Fynske majsmarker og attraktive græssorter var i fokus, da Kvægrådgivning Danmark sammen med DLG forleden inviterede til grovfodermøde hos mælkeproducent Palle Bjerggaard Hansen i Såderup på Østfyn.

Fra kultur til køer

Den tidligere kulturchef i Odeon er ansat som ny dyrskuechef.

Blev selvstændig uden bankens hjælp

Banken sagde nej, og så måtte den unge Thomas Bæk Jensen gøre det selv. Købe et slidt husmandssted, etablere malkerum og købe 40 køer. I dag sidder han for bordenden på Kjærholm – en mælkeproduktionsejendom med plads til knap 300 malkekøer.

Gør plads til næste års blomsterstriber

Det er en god idé at tænke de populære sommerblomster ind i efterårsarbejdet, opfordrer maskinstationsejer Bjarne Nygaard.

Rytteriet opfylder rytterens ønsker

Eva Overgaard har pr. 30. august fået indfriet drømmen om at blive selvstændig erhvervsdrivende, og byder nu hestefolket velkommen til et bredt udvalg af rideudstyr i »Rytteriet«, der har til huse i snedkeriet på Valdemars Slot.
Side 1 af 36 (704 artikler)Prev1234567343536Next