bannerPos

Er det dyrt at sektionere farestalden ordentligt?

Høj kuldstørrelse er med til at ændre dynamikken i farestalden. Det giver i mange tilfælde behov for opdeling i mindre sektioner.

Christian Carus

Journalist
11-01-2019 07:31
Mens større investeringer ikke er i populære, når indtjeningen er lav i svinebranchen, er mindre investeringer med kort tilbagebetalingstid interessante. For eksempel sektionering af farestalden.

Af Preben Høj, Svinerådgiver, LandboNord

Større investeringer er ikke populære i perioder med lav indtjening i svineproduktionen.

Til gengæld er mindre investeringer med kort tilbagebetalingstid i høj kurs, fordi de styrker konkurrenceevnen på kort sigt. 

Et af de områder i soholdet, som ofte trænger til opmærksomhed, er designet af farestalden. Den høje kuldstørrelse er med til presse antallet af ammesøer i vejret og fravænningsalderen ned. Det ændrer dynamikken i farestalden, hvor der er en større og større gruppe af søer som skal have en længere diegivningsperiode. 

Størrelsen på de eksisterende farestalde er oftest designet ud fra en given holddrift og effektivitetsniveau, måske for en lang årrække siden. 

Det kan medføre at man er gået over til »slangedrift«, hvor man fravænner et antal søer for at skaffe plads til det nye faringshold og tilhørende ammesøer, uanset placering i sektioner. 

Opdel i mindre sektioner

Såfremt man sørger for at tømme alle sektioner helt, og rengør og udtørrer disse, inden der indsættes nye søer, vil det være muligt at opretholde en fornuftig sektionering. Men ved store sektioner giver dette en ringere udnyttelse af farestalden, og dermed lavere fravænningsalder. 

Alternativt vælger mange at indsætte søer i en farestald som endnu ikke er tømt for store pattegrise, for at få så mange diegivningsdage som muligt. Det giver til gengæld ringere fravænnede grise fordi man ikke får brudt smitten mellem de forskellige aldersgrupper af pattegrise. 

I mange besætninger er konklusionen på en sådan analyse, at de største sektioner bør opdeles i mindre sektioner, enten for at hæve fravænningsalderen eller for at fravænne bedre grise.

Hvad skal der til for at lave en opdeling?

Kig først på ventilationssystemet. 

Er udsugningsskorstenene placeret så de passer med de ønskede sektioner? Så er denne del relativt let at ændre. Der kræves en ekstra styring for hver sektion samt eventuelle servomotorer til styring af lofts- eller vægventiler.

Hertil kommer lidt følere samt el-arbejde

Såfremt det er nødvendigt at flytte ventilationsskorstenene eller etablere supplerende skorstene vil investeringen stige en del.

Hvordan kan skillevægge etableres?

Husk at gyllekanalerne skal være 100 procent afbrudt mellem sektionerne, for ikke at få træk mellem sektionerne.

Det absolut billigste er at forlænge eksisterende stiinventar til loft med for eksempel en plastplankevæg. I lavloftede stalde er dette en absolut simpel løsning. 

NB: bemærk at væggen skal helt op igennem et eventuelt troltekt-loft og fuges til dampspærren for at undgå træk mellem sektionerne gennem pladen.

Opmuring af vægge kan være aktuelt, men vil som regel være væsentligt mere omfattende.

Hvordan er fodringsanlægget ført mellem en dobbelt-række af farestier?

I de fleste tilfælde er der ført ét vådfoderrør eller tørfoderrør, som fodrer i krybberne til begge sider. En ændring kræver derfor en ekstra føring for hver ekstra sektionsopdeling samt en omkobling af nedføringerne. 

Prisen for denne ændring er stærkt afhængig af udformningen af det eksisterende anlæg. Er anlægget så langt i forvejen, at det ikke kan forlænges? Eller går sektionsvæggen på tværs af fodringsanlægget?

Hvordan er gulvvarmen udformet?

I de fleste besætninger er der en streng pr. farestirække, så her vil det være let at afbryde fremløbet, så det passer med driften i farestierne efter opdelingen. Man kan dog være uheldig at der er koblet flere rækker sammen.

Kan det betale sig?

Med 3 opdelinger á for eksempel 75.000 i en besætning med 1.000 årssøer, 6 procent i rente og en forventet levetid på investeringen på 15 år vil omkostningen pr. fravænnet gris ligge på cirka 65 øre. 

Det svarer for eksempel til værdien af en hævet fravænningsvægt på 100 g/gris = cirka 0,4 diegivningsdag/kuld eller et reduceret foderforbrug på 0,012 FE/kg tilvækst i smågrisestalden - bemærk kommaets placering!

Har man en smitteprofil, hvor man kunne droppe en af de »pebrede« smågrisevaccinationer, hvis man forbedrede besætningens smittestyring, er tilbagebetalingstiden mindre end et år.
 

Besøg i Odense tæt ved sidste års tal

43.459 besøgte Det Fynske Dyrskue, trods det elendige vejr lørdag.

Halm er fremtiden

Der er masser af nye muligheder for udnyttelse af halm som miljø- og klimavenlig råvare til blandt andet energi. Det er emnet for et arrangement, som Danske Halmleverandører indbyder alle interesserede til hos Heden Maskinforretning på torsdag.

18.000 gæster fredag og regnvejr lørdag i Odense

Efter en flot start i solskin er det fynske dyrskue druknet i regn i dag, hvor de bedste dyr blev kåret. Til gengæld er vejrudsigten lovende for skuets sidste dag søndag.

Spirende fynsk kartoffelprojekt

Et år efter offentliggørelsen af planerne om en kartoffelmelsfabrik ser bestyrelsesformand Lau Hvid Hansen optimistisk på realiseringen af muligheden for, at fynske landmænd kan føje denne specialafgrøde til markplanen.

Præmieliste for kødkvæg på Det Fynske Dyrskue

Se her, hvor alle kødkvæg blev bedømt af dommerne på førstedagen. Dyrskuet i Odense fortsætter i dag og i morgen.

Præmieliste for malkekvæg på Det Fynske Dyrskue

Se her, hvor alle malkekøer blev bedømt af dommerne på førstedagen. Dyrskuet i Odense fortsætter i dag og i morgen.

- Stoltheden springer i øjnene her på dyrskuepladsen

- Her midt i Odense er Det Fynske Dyrskue hvert år med til at minde os om, hvorfor vi med god grund kan være stolte af dansk landbrug og danske fødevarer, lød det fra Torben Povlsen ved åbningen af årets skue.

Operationel leasing kræver indblik i timetal og hektarer

For traktorer skal timebehovet generelt nærme sig 850-1.000 timer pr. år, før operationel leasing er interessant, mens der også ses eksempler på positive kalkulationer ved mindre timetal, vurderer DM&E Agro i en leasing-analyse.

Praktisk Porcus-app letter dokumentationen

Siden 1. januar i år har et EU-krav betydet, at behovet for halekupering skal dokumenteres skriftligt. Porcus Svinefagdyrlæger er klar med en gratis app, der gør dokumentationen ualmindelig enkel.
Side 1 af 30 (600 artikler)Prev1234567282930Next