bannerPos

Lysten er stor - pengene små

- Der er et efterslæb, og det er bare med at komme i gang, siger chefkonsulent i Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E), Claus Danefeldt Clemmensen.

Tekst og foto: Flemming Erhard

Journalist
02-11-2019 11:30
Den stigende regnmængde har øget interessen for markdræning. Men ikke alle har råd, melder maskinstationerne.

Maskinstationerne melder om øget lyst blandt landmændene til at få drænet marker som en efterdønning af det våde vejr i både 2017 og i år.

Men der er stor forskel på, hvor meget gang, der alligevel er i den rundt omkring på bedrifterne.

- Det svinger meget alt efter, hvad landmændene har råd til. Det er gået op for landmændene, at der er et behov for at dræne mere, og at de har behov for at samle op på det efterslæb, der er. Så det hele kommer an på, om de kan få det finansieret. Der er et efterslæb, og det er bare med at komme i gang.

Drænede i afgrøderne

Sådan siger chefkonsulent i Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E), Claus Danefeldt Clemmensen, på baggrund af, hvad han i disse dage hører på vandrørene i branchen.

- I 2017 var der bare regn, regn, regn. Og så lige pludselig i 2018 blev der tørke. Og da var der mange, som kom i gang. Man kørte og drænede i afgrøderne, fordi man også kunne se, at der ikke var et stort udbytte, fortæller chefkonsulenten.

Det begyndte helt fra maj. Og han forklarer indsatsen i afgrøderne med, at med de metoder, man dræner med i dag, er det muligt at gøre uden at ødelægge ret meget afgrøde.

- Det var vigtigere for nogle landmænd end tabet af noget udbytte at få kørt med dræning på det rigtige tidspunkt, hvor det var tørt, så man gik de optimale ud af dræningen, siger Claus Danefeldt Clemmensen.

Lettest at spare på

- Og det har været en god satsning, for dem med problemmarker, som fik det gjort, når man ser på de våde vejr i år. Der har været tale om rettidig omhu, fordi de nok har fået en bedre høst, end de ellers ville have fået, fortæller chefkonsulenten og tilføjer:

- Så det er ikke erkendelsen af behovet for at dræne, som er problemet i landbruget. Det er pengepungen. Landmanden har x-antal kroner. Og der, hvor der er nemt at spare, det er på dræning. Man skal jo have mad til sine dyr.

Claus Danefeldt Clemmensen håber, at de gode priser på grise kan være med til at øge dræningsindsatsen, og oplyser, at den nemmeste metode til at optimere sin jord er at få den gjort dyrkningsegnet.

Veldrænet jord er også en forudsætning for at få udbytte af præcisionslandbrug med GPS og satellitfotos til at optimere driften.

- Hvis jorden ikke er til det, kommer du ikke ret langt. Så får du ikke den ekstra gevinst ud af det, pointerer Claus Danefeldt Clemmensen.

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Handlekraftig fynbo med fjerkræ hædret

Landbrug & Fødevarers pris som »Årets unge landmand« er tildelt Henrik Pihl Winterø, der i 2017 overtog Aalundgaard i Ladegårde ved Aarup.

Kokkenborg hædret for arbejdsmiljøet

Rosetavler, struktur og tydelig ledelse. Det er vigtige redskaber, som har gjort svineproduktionen Kokkenborg ved Kirkeby til vinder af Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2019.

Maskinfokus i Tyskland

I den forgangne uge har tusindvis af danske landmænd i Hannover for at hente inspiration på maskinfronten.

- Hver enkelt landmand skal vågne op

- Det her er 25 gange værre end randzonerne, lød det på grundvandsmødet i Vissenbjerg, hvor indsatsplanerne omkring drikkevandsboringer blev forelagt og debatteret.

Flis eller halm?

På Hvidkilde er man ikke enige med halmformand Hans Stougaard, der hellere ser halm frem for træflis til energi.

Det startede med en rygeost

Løgismose Mejeri producerer en lang række mejeriprodukter, men den fynske specialitet lagde fundamentet under virksomheden.

Slidstærkt staldgulv med ny type belægning

Højere syreresistens og slidstyrke er blot nogle af fordelene ved den nye type gulvbelægning, der nu også er blandt de produkter, som Schmidt Coating anvender hos deres kunder.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.
Side 1 af 40 (783 artikler)Prev1234567383940Next