bannerPos

Erhvervsbiavler Nicki Toftum slår alarm: Mangel på bestøvere

Nicki Toftum frygter at der vil blive mangel på bestøvere, som følge af at flere biavlere lukker ned, hvis ikke de kan komme af med deres honning. Foto: Henrik Sieben

Tekst og foto: Henrik Sieben

Journalist
13-08-2019 13:21
Dyrkere af blandt andet hybridraps, hvidkløver og andre specialafgrøder, får et problem, hvis danske erhvervsbiavlere ikke kan afsætte deres honning: Der kommer til at mangle bestøvere.

- Det vil være en katastrofe for danske producenter af hvidkløver og hybridraps, og erhvervsfrugtavlere, der skal bruge bier som bestøvere, hvis vi ikke kan afsætte vores honning.

Sådan lyder det fra Nicki Toftum, der er en af cirka 10 erhvervsbiavlere, der lever 100 procent af deres biavl, og som aktuelt har svært ved at finde afsætning for deres honning.

Årsagen er ifølge Nicki Toftum den, at markedet oversvømmes af billigere honning fra eksempelvis de baltiske lande, Ukraine og Brasilien, som den hidtidige opkøber af dansk honning har valgt at importere, efter at de danske avlere for et par år siden havde nedgang i produktionen og ikke kunne levere.

- Og når vi ikke kan afsætte vores honning, så mangler halvdelen af vores årsomsætning, lyder det videre fra Nicki Toftum, der samtidig anfører, at det kan få flere avlere til at lukke ned.

Halvdelen af omsætningen kommer fra salg af honning, mens den anden halvdel kommer fra udlejning af bier til bestøvning af en række specialafgrøder.

- Og derfor hænger de to ting uløseligt sammen. Uden honningsalg er der også risiko for mangel på bestøvere.

Mangel på bier
Den midtsjællandske biavler, der selv har 600 bi-familier og producerer 20 tons honning om året, lejer sine bier ud til frugtavlere og til landmænd, der skal have deres hybridraps- og hvidkløvermarker bestøvet, for at få et udbytte.

- For at en hybridrapsmark kan blive ordentligt bestøvet bør der være 3 bi-familier pr hektar, mens en hvidkløvermark fordrer to bi-familier pr hektar.

Ligesom hans kollegaer har han aldrig haft problemer med at afsætte bier til bestøvning. Tværtimod:

- Jeg har hvert år efterspørgsel på mange flere, end jeg kan levere. Aktuelt har jeg også forespørgsler fra privatpersoner, der spørger, om ikke jeg vil sætte stader op hos dem, fordi der allerede nu er for langt mellem bi-familierne. 

Alarm
Aktuelt hober mængder af dansk honning sig op og ifølge Nicki Toftum, er der flere biavlere, der overvejer at stoppe:

- De har simpelthen ikke råd til at købe foder til deres bier, når de har endnu ikke solgt al honning fra sidste år.

Samtidig peger han på, at langt de fleste erhvervsbiavlere har sammen gennemsnitsalder som gennemsnittet af danske landmænd, i midten af 60érne, og det er klart, at når de er ramt på deres levevej, så overvejer de at stoppe produktionen. Det kan sammenlignes med at have grise eller køer.

- Hvilken kvæg- eller svinebønder har lyst og råd til at blive ved med at producere mælk eller svinekød, hvis ikke de kan komme af med det, fordi markedet oversvømmes af udenlandske varer, som vi ikke kender kvaliteten af, siger han.

Tilskudspuljer favoriserer de store på bekostning af de små

Det var meget bedre, hvis alle tilskudsmidler fra EU’s landbrugspolitik faldt som direkte udbetalinger ligesom i gamle dage, siger Christian Bejer Petersen.

EU-støtte sikrer luft i økonomien og overlevelsesevne

Debelgaard ved Brørup ville have gjort alle de samme investeringer, også uden støtte fra Landdistriktsprogrammets tilskudspuljer. Men tilskuddene har sikret bedre vilkår i banken.

Handlekraftig fynbo med fjerkræ hædret

Landbrug & Fødevarers pris som »Årets unge landmand« er tildelt Henrik Pihl Winterø, der i 2017 overtog Aalundgaard i Ladegårde ved Aarup.

Kokkenborg hædret for arbejdsmiljøet

Rosetavler, struktur og tydelig ledelse. Det er vigtige redskaber, som har gjort svineproduktionen Kokkenborg ved Kirkeby til vinder af Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2019.

Maskinfokus i Tyskland

I den forgangne uge har tusindvis af danske landmænd i Hannover for at hente inspiration på maskinfronten.

- Hver enkelt landmand skal vågne op

- Det her er 25 gange værre end randzonerne, lød det på grundvandsmødet i Vissenbjerg, hvor indsatsplanerne omkring drikkevandsboringer blev forelagt og debatteret.

Flis eller halm?

På Hvidkilde er man ikke enige med halmformand Hans Stougaard, der hellere ser halm frem for træflis til energi.

Det startede med en rygeost

Løgismose Mejeri producerer en lang række mejeriprodukter, men den fynske specialitet lagde fundamentet under virksomheden.

Slidstærkt staldgulv med ny type belægning

Højere syreresistens og slidstyrke er blot nogle af fordelene ved den nye type gulvbelægning, der nu også er blandt de produkter, som Schmidt Coating anvender hos deres kunder.

Gårdbiogasanlæg bidrager til CO2-neutralt kvægbrug

Det batter tungt i klimaregnskabet for det økologiske kvægbrug, Kroghsminde, at et biogasanlæg laver strøm og afgasset gødning af gyllen fra bedriften selv og fire naboer.
Side 1 af 40 (783 artikler)Prev1234567383940Next