bannerPos

16-årig nordjysk biavler vinder bronze ved international konkurrence

Det var en glad Asger Degn, der fik bronzemedalje ved IMYB i weekenden i Slovakiet.

Henning K. Andersen

Journalist
09-07-2019 10:27
Den 16-årige biavler Asger Degn fra Nørager i Nordjylland, fik sent lørdag aften hængt en bronzemedalje om halsen, da han opnåede en 3. plads ved International Meeting of Young Beekeepers (IMYB) i Slovakiet.

I de seneste dage har en dansk delegation deltaget i den internationale biavlerkonkurrence, hvor 85 unge i alderen 12-18 år skulle dyste på kundskab og kunnen inden for biavl. De unge biavlere, der kommer fra 29 lande, dystede i discipliner som stadepasning, mikroskopi og plantekendskab. 

Hård konkurrence
I konkurrencen skulle deltagerne bl.a. gennemgå en bifamilie og fortælle om de forskellige ting, de så. Der skulle også demonstreres evner inden for honningslyngning, og til sidst skulle 25 spørgsmål besvares. Det viste sig, at kampen om de tre første pladser blev meget tæt. Faktisk var der kun 1½ points forskel mellem 1. og 3. pladsen. Desværre missede Asger Degn ét eneste spørgsmål. Havde han svaret rigtigt på spørgsmålet, skulle han have stået øverst på sejrspodiet.

»Det er rigtig dejligt at have vundet en medalje, og især når man tænker på, at det jo egentlig er verdensmesterskaberne for yngre biavlere. Næste år går jeg efter 1. pladsen,« siger Asger Degn.

Grænseløse venskaber
IMYB er ikke udelukkende en konkurrence, men et arrangement, hvor unge på tværs af landegrænser kan mødes og knytter venskaber omkring deres fælles interesse for biavl. I programmet for IMYB er der således afsat masser af tid til socialt samvær og kulturelle oplevelser.  

»Jeg synes, at arrangementet er rigtig godt fordi det både er en blanding af konkurrence og møde. Man får rig lejlighed til at være sammen med andre unge, der har den samme interesse, og det er rigtig spændende at høre om, hvordan de gør tingene i deres hjemlande,« siger den unge biavler.    

International bevågenhed
De dygtige unge biavlere havde også de internationale mediers bevågenhed, og således bragte både BBC og Discovery Channel indslag og interviews fra IMYB.

Danmarks Biavlerforening har tre gange tidligere været repræsenteret ved IMYB. 
Næste år holdes IMYB i Slovenien, mens Rusland i 2021 er vært for arrangementet.
 

En aften med Hammerslag

Værten fra det populære tv-program besøger Centrovice den 28. oktober.

Økologer holder årsmøde i Odense

Økologien frem mod 2030 er et tema, når L&F’s økologisektion i næste uge holder årsmøde på Dalum Landbrugsskole.

Perfekt persille

I sidste uge høstede Michael Pedersen på Hindsholm persillefrø, som har været halvandet år undervejs på 2,5 hektar. Og den erfarne specialafgrødeavler kunne glæde sig over et godt udbytte på omkring to tons pr. hektar og dermed 40.000 kroner pr. hektar.

Seges jagter krydsningsgevinst hos malkekvæg

Det giver økonomisk gevinst at krydse flere racer af malkekvæg, godtgør et EU-støttet avlsprojekt. Men fordomme skal overvindes, før danske mælkebønder tager midlet i brug i større stil til at forbedre deres økonomi.

Et høstår med udbytter og priser i top for havefrø

- Overordnet set, så har det været et kanongodt høstår, både hvad angår kornafgrøder, frøgræs og havefrø, lyder det fra Per Funch Clausen hos Jensen Seeds i Birkum.

Ukrudtsplante kan true dyrkningen af majs

EU-støttede markforsøg hjælper til at dæmme op for ukrudtsplanten hanespore, der truer med at vokse majsplanter over hovedet.

Svinepest øger afregningen

Den afrikanske svinepest i specielt Kina giver en højere svinenotering. Patriotisk Selskab anbefaler, at merindtjeningen – for de fleste svineproducenters vedkommende – bruges til at afdrage på gælden.

En containerløsning som passer sig selv

Et ETA-fyr sørger for at 30.000 smågrise årligt kan holde varmen. Vigtigst for landmanden selv er, at fyret passer sig selv, at olie er fortid og, at han kan bruge egenproduceret flis og restprodukter fra planteproduktionen.

Skoleelever lærer om økologi

82 elever fra 6. årgang på Havrehedskolen var forleden på besøg hos den økologiske landmand Finn Thorslund i Fangel.

Fine langelandske furer

Flagalleen var rejst, solen skinnede og den hyggelige og traditionsrige pløjedag trak igen i år deltagere helt fra Sjælland til Simmerbølle.
Side 1 af 37 (737 artikler)Prev1234567353637Next